Tang-imperiets embedsmænd

Embedsmænd fra Tang-imperiet  - Det kinesiske Tang-dynasti styrede et enormt og tæt befolket imperium og havde brug for et magtfuldt administrativt apparat. Under Tang steg antallet af embedsmænd flere gange , mens graden af ​​standardisering af embedsværket nåede hidtil usete højder. Med henvisning til Confucius ' lære forsøgte Tang-myndighederne at udvikle et ideelt system til at organisere staten, som ville være i stand til at løse alle problemer på en regelmæssig måde, men dette kunne ikke opnås, og under Tang-regeringen havde apparatet til konstant at blive reformeret, så denne artikel ikke afspejler den virkelige, men en idealiseret tilstand, der er faldet i dynastiske krøniker og andre kilder.

Ordet embedsmand (guan, 官) skal snarere forstås som en "statsperson", det vil sige en person, hvis position er forbundet med statsmagt, selvom han/hun ikke har visse statsmagtsbeføjelser. Tegnet på at tilhøre denne klasse var rangen (品), som gjorde en person involveret i kejsermagten.

Tang samfund

Hele befolkningen i imperiet havde to stater: liangren (良人) og jianren (賤人). Jianren - personligt afhængig, kunne være offentlig og privat, adskilt i nederlag i rettigheder og besættelse. Liangzhen - fri, blev opdelt i fire klasser: shi - uddannede, nonne - landmænd, gong - håndværkere, shang - købmænd.

Embedsmænd - guan var en særlig klasse af mennesker.

Typer af positioner

• Zhishiguan (職事官) - officielle stillinger, herunder
  • Wu guan (武官) - hærrækker
    • Weiguan (衛官) - vagtrækker
• Sanguan (散官) er æres- eller nominelle stillinger.
• Xunguan (勳官) - tildele stillinger.
• Jue (爵) - adelstitler.

Rangsystem

En servicemands stilling afhang af pin-ranken. Både embedsmænd og hjælpearbejdere i statsinstitutioner havde rang, men de erhvervede ikke embedsmænds rettigheder. Rangen kunne være hoved (正) og ledsager (從), og for rækkerne 4-9 også højere (上) eller lavere (下). Så 9 rækker blev opdelt i 30 rækker - jie (階).

Højtstående embedsmænd modtog "områder med nedarvet brug" (永業田).

Æresstillinger (Xianguan)

Nogle plejede at være officielle, men på Tang-tiden ophørte de med at være sådanne, andre var oprindeligt ærespræget. De var forbundet med en person, og ikke med en plads i ledelsessystemet.

Civile æresposter

Alle æresstillinger blev registreret i staten Libu (吏部) - "bureaukratisk enhed" og embedsmænd i 4. rang og derunder skulle udføre visse opgaver der (levering af legitimationsoplysninger og så videre) 45 dage om året, eller betale en løsesum til statskassen: 600 mønter for 5. og derover, 1000 for 6. og derunder.

Militære æresstillinger

De var blandt rækken af ​​Binbu  - "militær enhed". Under 4 rækker tjent på skift, afhængig af opholdsstedets afstand fra hovedstaden. Ændringen varede 3 måneder. De, der boede mere end 3.000 li af hovedstaden, betalte kun erstatning. Huaihua da jiangjun og guide da jiangjun tjente skiftevis i vagterne.

Tildel stillinger (Xunguan)

De var registreret i Libu (吏部) - den officielle enhed, men blev kaldt til Militærenheden for at udføre opgaver, afhængigt af bopælsstedet. Givet for militær fortjeneste, ikke-arvet. For at modtage en prisstilling skal du have en militær udmærkelse  - zhuan (轉), bogstaveligt talt: omsætning, bevægelse. Optjening af zhuan afhang af mange faktorer, såsom magtbalancen på slagmarken, track record, forældres fortjeneste osv. De betalte ikke skat, årligt i alle distrikter i imperiet blev lister over xunguan udarbejdet og sendt til hovedstaden (i Khubu - gården). Folk, der havde xionguan, fik sammen med stillingen en vis mængde jord til evig brug.

Kend

At vide (jue, 爵) blev udelukkende bestemt af oprindelse, undtagen i tilfælde hvor kejseren hævede en repræsentant af en eller anden art til en titel.

Arv

Titlen blev bestemt af kejserens tildeling, slægtskab med indehaveren af ​​titlen, arv.

Titlen blev arvet af dizi 嫡子 - den ældste søn fra hovedkonen. Hvis dizien af ​​en eller anden grund ikke kunne arve, overgik titlen til diziens ældste søn, det vil sige hovedbarnebarnet til indehaveren af ​​titlen. Hvis der ikke var et barnebarn, overgik titlen til den yngre bror til dizi fra samme mor. Hvis den ikke var der, arvede sønnen efter medhustruen. Hvis han ikke var der, så var det ældste af børnebørnene, så andre børnebørn, så børnebørn fra konkubiner og så videre, inklusive oldebørn og tipoldebørn. Aldrig efterfulgt af brødrene til indehaveren af ​​titlen. I mangel af arvinger blev arven likvideret. Men hvis en aristokrat havde nevøer (sønner af brødre), som boede sammen med ham, tjente ham og fodrede fra ham, så blev de anerkendt som arvinger. Og hvis en aristokrat døde i udførelsen af ​​offentlige pligter, så kunne nevøerne under alle omstændigheder gøre krav på arven.

Hvis aristokraten ikke havde tid til at tage feltet med evig brug - yongyetian 永業田, modtog hans arving kun halvdelen af ​​felterne, halvdelen til statskassen.

Mandlige titler

Kvinders titler

Kvinders titler blev ikke arvet. Aristokratiske kvinder - mingfu (命婦) bar de højeste, interne (內) og eksterne (外) titler.

Gongzhu (mere præcist ja zhangongzhu, højst sandsynligt også resten) var de eneste kvinder, der fik lov til at have deres egen officielle administration, ligesom Wangs. Gongzhu (公主邑司, gongzhu og si ) administration omfattede fire personer med følgende titler:

• ling (令, høvding , der ledsager 7. laveste rang). Han havde ansvaret for ejendom, aktier, marker og haver i arven.
• cheng (丞, ledsager 8. laveste rang).
• zhubu (主簿, registrator , grundlæggende 9. laveste rang). Han stod for modtagelsen af ​​indtægter fra godserne og sikkerheden af ​​ejendom.
• lushi (錄事, registrator assistent 9. laveste rang).

Resten af ​​varebilernes og embedsmændenes medhustruer modtog ikke rækker.

Beskæftigelse

En person modtog en officiel stilling og den tilsvarende officielle rang i følgende tilfælde:

1. Overførsel fra hjælpestaten - liuwei (流外) - de laveste ansatte i statstjenesten i klasseløse stillinger - til en lavtstående officiel stilling.
2. Brug af slægtskabsretten eller yin (陰).
3. Beståede eksamener - keju .
4. Brug af adelstitel.
5. Brug af en prisstilling modtaget for militær fortjeneste.

Gennem eksamener kunne man straks opnå optagelse - chushen (出身) til stillinger fra 9. laveste eskorte til højeste 8. hovedrang. Men for at besætte en stilling var det også nødvendigt at bestå de kvalificerende eksamener (xuan, 選), som ikke kunne beståes uden tilladelse eller personlig rang (æres, pris, aristokrater). Efter at have bestået eksamenerne modtog kandidaten et tilbud om en stilling, han kunne nægte og bede om at ændre stillingen, ikke mere end tre gange, mere - annullering af eksamen.

Brug af yin (陰, "skygge")

Ved brug af yin fik kandidaten adgang til udvælgelsesprøverne til stillingen. Yin afhang af graden af ​​kandidatens forhold til indehaveren af ​​en rang fra en tjeneste eller æresstilling, en titel, sjældent en prisstilling. Yin modtaget fra en servicestilling og en tildelingsstilling blev dannet efter særlige regler. Yin var ikke afhængig af personers vilje, det vil sige, at retten til yin var uigenkaldelig. Kun "ikke-modtagerens" begået af en forbrydelse mod "ikke-giveren" annullerede yin. Brugen af ​​yin konsoliderede den bureaukratiske klasses privilegier og bidrog til dannelsen af ​​bureaukratiske dynastier. Yin åbnede optagelse (at få optagelse betyder ikke at få en stilling) til:

Xunguan (præmiepositioner) og aristokrater

Den præmieposition, der blev modtaget på slagmarken, kunne bruges til at besætte rangens officielle position (forskellige kilder angiver forskellige ranger). Aristokratiske titler gav også adgang til embedet.

Kejserens slægtninge

Afhængig af graden af ​​slægtskab kunne de søge stillinger fra den primære 6. højeste til den medfølgende 8. laveste rang. Det drejede sig hovedsageligt om meget fjerne slægtninge og svigerfamilie til den herskende familie. Slægtskab med kejseren var også baseret på princippet om "skygge" - yin, men var af en ekstraordinær karakter.

Eksamener

De, der bestod keju-eksamenerne med succes, modtog en grad, som åbnede vejen til xuan (選) udvælgelsesprøverne, ifølge hvis resultater man kunne få en stilling. Hvis en kandidat modtog en eksamen gennem en eksamen og havde et juridisk forhold til indehaveren af ​​rangen, så blev optagelserne sammenfattet med nogle begrænsninger. Generelt kunne en embedsmand, der fik adgang til 9. laveste rang under eksamen, nå det højeste magtniveau efter ikke mindre end 60 års upåklagelig tjeneste. Modtagne tolerancer [10] :

Xuan (選, kvalificerende eksamener)

De, der fik optagelse på nogen af ​​måderne, deltog i xuan, som sikrede stillingen.

Pligten til at udføre dem faldt på libu (吏部) for embedsværket og på binbu (兵部) for militæret. Kommissionen bestod af tre personer: lederen (libu / binbu) og to af hans assistenter.

Personer, der modtog optagelse, såvel som dem, der allerede tjente, men blev afskediget af forskellige årsager, modtog "xuanjie" (選解) i den lokale administration eller på deres tidligere arbejdsplads. Xuanjie indeholdt en beskrivelse af kandidaten og hans track record (hvis han tjente tidligere), den blev udstedt i den 5. månemåned. I den 10. månemåned blev dokumenter indsendt til shangshusheng .

Afhængigt af tjenesten blev der stillet krav i henhold til følgende kriterier: fysik (vigtigt for militæret), talerenhed, kalligrafi , evnen til at bevise. Blandt dem, der var egnede, blev de "dydige" valgt først, derefter talentfulde og derefter flittige i tidligere arbejde. De, der bestod xuan, blev kandidater til stillingen - "zhu" (住). De informerede kommissionen om deres præferencer og modtog en foreløbig aftale (擬). Listerne over dem, der bestod xuan og modtog en foreløbig udnævnelse, blev offentliggjort. Kandidaten kunne ændre stedet for fremtidig tjeneste tre gange, men ikke mere (ellers blev hans resultat annulleret). Efter samtykke fra alle kandidaterne blev de føjet til listen og sendt til Shangshusheng og Menxiasheng , hvis embedsmænd kombinerede listerne og sendte dem med en rapport til kejseren. Kandidater modtog et certifikat for stillingen som gaoshen (告身) i form af et fu (符) tag. Efter nogle formelle ceremonier begyndte embedsmændene deres pligter.

I denne form blev reglerne for eksamen fastsat af 669. I begyndelsen af ​​Tang blev "xuan" afholdt tre gange om året.

Caogong (考功, meritkontrol, gencertificering)

Det var obligatorisk for alle tjenestemænd at bestå en "merittest" eller gencertificering hvert år. Denne pligt blev tildelt institutionslederne (i deres fravær til stedfortrædere), som udarbejdede en rapport for hver af deres underordnede, der beskrev meritter, fejl, "adfærd og evner". På en bestemt dato for hvert sted blev disse rapporter sendt til shangshusheng (regeringens hovedkvarter). Samtidig var det, mens kontrollen var i gang, muligt at sende rapporter om identificerede overtrædelser eller en bestemt tjenestemands fortjenester.

En embedsmands fortjenester blev beskrevet ved hjælp af et etableret system af karakteristika. Til at begynde med skal dyderne karakteriseres ved hjælp af vurderinger (i faldende rækkefølge): berømt moralsk (德義有聞), åbenlyst retfærdig (清慎明著), ærlig og upartisk (公平可稱), aldrig træt af at arbejde flittigt (恪勤匪懈). Næste skridt var at beskrive, hvilken af ​​de 27 merit (最) man har i år. Merittyperne afhang af embedsmandens type arbejde, for eksempel: "7. dygtigt styrer afdelingen, er forsigtig med fejl, refererer hovedsageligt til officeren for den kejserlige vagt, ”og så videre. Det vil sige, at en embedsmand ikke kunne have mere end 1 "merit" og op til 4 dyder om året.

Følgende skulle bedømmes:

• 1 fortjeneste og 4 dyder - det bedste af det bedste,
• 1 fortjeneste og 3 dyder - fra det bedste gennemsnit,
• 1 fortjeneste og 2 dyder - den værste af de bedste,
• kun 2 dyder - den bedste af gennemsnittet,
• 1 dyd - den bedste af gennemsnittet.

Gennemsnitlige og uagtsomme embedsmænd blev vurderet efter myndighedernes skøn.

Denne ordning udelukkede qinwang, embedsmænd fra zhongshusheng og menxiasheng (to såkaldte kejserlige embeder), storbyembedsmænd med en rang på 3. plads, dudu og dudu (guvernører i udenlandske militærdistrikter), distriktsledere (刺史), ambassadører (使). Alle afleverede de årlige rapporter om deres aktiviteter til kejseren.

Der blev også indsendt særskilte rapporter vedrørende servicepersonale i institutioner, der kunne fortjene en overførsel til embedsmænd, især hvis de kunne bruge selv en svag "yin".

Embedsmænd fra 6. rang og derunder, hvis de passerede 4 kaogun "fra midten til midten", så steg de med en rang. Hvis de havde én karakter "ud af den gennemsnitlige bedste", steg de med 2 rækker, hvis de havde en karakter "ud af de bedste, den dårligste", steg de med 3 rækker. Gennemsnit, dårligt og godt aflyste hinanden, bedste gennemsnit og bedste bedst aflyste misser. Men vurderingen af ​​"værst-værst" førte til opsigelse. Overførslen fra 6. til 5. og fra 4. til 3. rang blev udført efter kejserens generelle ordre. Særlige fordele blev givet til høvdinge i distrikter med en voksende befolkning.

Kejseren kunne personligt hæve og sænke dette, flere og endda alle embedsmænd efter behag. Indikationer på masseforfremmelser er bevaret, for eksempel i 666/667 blev alle embedsmænd forfremmet i to grader.

Servicetilstand

Fritid

Dette inkluderer weekender og helligdage:

Publikum

For alle embedsmænd, der tjente i Chang'an , var audiens hos kejseren en nødvendighed.

• På ny- og fuldmåner kom alle byens embedsmænd i 9.-6. rang til hoffet for at få en audiens af "chaots'an" (朝參). De skulle komme i vide bukser og en lang jakke "kusi" (褶). Hvis en embedsmand af denne rang modtog en "kejserlig opgave" - ​​"chichai" (敕差), så dukkede han ligesom den højeste op i Feng og Fenjian.

• Metropolitan embedsmænd i 1-5 rækker dukkede dagligt op ved det kejserlige publikum (參). Nogle embedsmænd af små rækker, men med yderst ansvarlige poster, sluttede sig til dem. Alle embedsmænd mødte op, bortset fra dem, der ikke kunne forlade tjenesten den dag. Nogle embedsmænd kom med vogne dekoreret med perlemor på tøjlen og med paraplyer. De kunne ikke møde op under sorg for deres nærmeste pårørende. Embedsmænd fra disse rækker kom også til "fenci" (奉辭) publikum, forlod hovedstaden på forretningsrejse, og vendte tilbage til "fenjian" (奉見) publikum. Under kroningen af ​​kejseren og andre kejserlige ceremonier sendte hovedstadens embedsmænd fra 5. og opefter, samt alle distrikternes ledere, lykønskninger til kejseren "biaoshu" (表疏), som kejseren ikke læste, men modtog en rapport om deres eksistens.

• Militæret, såvel som embedsmænd, der arbejder i provinserne, men placeret i hovedstaden, var til stede i overensstemmelse med deres rang. De kunne ikke møde op under sorg for deres nærmeste pårørende.

• Eleverne på de kejserlige gymnasier var til audiens 4 gange om året, det vil sige en gang om sæsonen.

• Da kejseren forlod og gik ind i hovedstaden, mødte/eskorterede alle embedsmænd ham uden for byportene.

I tilfælde af dårligt, især regnvejr, blev publikum aflyst.

Ikke-arbejdsdage

• Dagene med solformørkelser blev betragtet som ugunstige for enhver virksomhed. Derfor gjorde kejseren ikke forretning, og alle embedsmændene kom kun til deres arbejdspladser, men arbejdede ikke.

• Ved døden af ​​en nær slægtning til kejseren, også bedstefaderen og bedstemoderen på kvindesiden, kejserindens far eller mor, en embedsmand af 1. rang, udsatte kejseren alle affærer i tre dage.

• Hvis en fjern slægtning til kejseren eller en højtstående embedsmand (2-5) døde, drev kejseren ikke forretninger den dag.

Ritualer af respekt

Buer blev strengt kodificeret efter rang.

Junioren i rang viger for senioren.

Æreseskorte (lubu, 鹵簿)

En bevæbnet eskorte var et vigtigt privilegium for dem i høj rang. En eskorte blev givet til alle tjenende embedsmænd af 4. rang eller højere, æresrækker 2-1, junwang og derover, "er wanghou", goguns. En eskorte, som den af ​​4. rang, blev også stillet til rådighed ved: bryllup/begravelse af en embedsmand af 5. rang, bryllup af den ældste søn af en embedsmand af 3.-1. rang eller enhver guna. Så eskorten af ​​første rang kunne bestå af 361 personer.

Vagt

Aristokrater og højtstående embedsmænd modtog to typer statsvagter: qinshi (親事, nærtjeneste) og zhangnei (帳內, dem, der står bag baldakinen). Vagterne tog sønnerne af embedsmænd, der var fyldt 18 år, rangerer 6-7 for qinshi og 8-9 for zhangnei.

Pensionering (zhishi, 致什)

Ved de fyldte 70 år fik en embedsmand lov til at gå på pension med halvdelen af ​​lønnen for embedsmænd i 1-5 grader, og for 5-9 med dårligt helbred og god certificering fik de en sanguan - en ærespost med løn. Embedsmænd i rang 1-5 sendte kejseren et afskedsbrev, resten blev sendt til shangshusheng, hvor de blev arkiveret i en enkelt rapport. Embedsmænd i 1-5 grader kunne gå på pension før de fyldte 70 år, hvis de var svage og udadtil gamle.

Statsbegravelser

Traditionerne forbundet med døden var højt respekteret i middelalderens Kina, så det er ikke overraskende, at embedsmænd modtog posthume privilegier, som ikke var tilgængelige for andre mennesker. Så alle embedsmænd og paladskvinder fik lov til at blive begravet i fuldt bureaukratisk tøj. Begravelsesprivilegier blev beregnet ud fra maksimal position/rang, men var ikke kumulative. Medmindre andet er angivet, nyder en embedsmand nogle af de særlige privilegier i hans rang, og ellers privilegier af en lavere rang.

Litteratur

• Rybakov V. M. Tang bureaukrati. Del 1.: Genesis og struktur . - St. Petersburg: Petersburg Oriental Studies, 2009. - 512 s. - (ORIENTALIEN). - ISBN 978-5-85803-405-6 .
• Niida Noboru. Indsamling af overlevende obligatoriske regler Tang = To ryo shu i. - Tokyo, 1964.
• Ouyang Xu . Ny Tang-historie = 新唐書. - Beijing, 1975. - T. 1-20.
• Liu Xiu (劉昫). Gammel Tang-historie = 舊唐書. - Shanghai, 1936. - T. 446-475. — (Si bu bei yao (Udvalgte værker i fire sektioner af litteratur)).

• Tang kriminelle regler med præciseringer = Tang lu shu yi. - Shanghai, 1936-1939. - T. 775-780. — (Congshu jicheng).
• Væsentlige materialer Tang = Tang hui yao. - Shanghai, 1936-1939. - T. 813-780828. — (Congshu jicheng).

• Rotours R., des. = Traite des Fonctionnaires et traite de l'Armee. — Leyde, 1947-1948. - T. 1-2.

Noter

1. ↑ Tang hyldest 石 er lig med 2,08 liter
2. ↑ Tang qing er lig med 384 are .
3. ↑ V. M. Rybakov “Tang bureaukrati. Del 1.: Genesis og struktur»
4. ↑ Tang qing er lig med 384 are
5. ↑ Tang qing er lig med 384 are.
6. ↑ Rabakov. Tang bureaukrati
7. ↑ 1 2 Ifølge "Tang Liu Dian" - hoved. 9. høj
8. ↑ Ifølge "Tang Liu Dian" - sopr. 9. høj
9. ↑ Ifølge "Tang Liu Dian" ledsager 9. højeste
10. ↑ "Xin Tang shu" juan 44. 1977-udgaven har 1173 sider.
11. ↑ Tang Zhang 丈 - ca. 3,11 meter
12. ↑ Kineserne, der afskaffede menneskeofre, begravede lermænd i graven. Se Terracotta Army