Chamorro (sprog)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 14. september 2021; checks kræver 19 redigeringer .
Chamorro
selvnavn Finu' Chamoru
lande
Regioner Guam Nordmarianerne
officiel status Guam
Samlet antal talere 30.300 i Guam (2015); samlede antal talere i forskellige lande - 64.300
Status truet
Klassifikation
Kategori Austronesiske sprog

Austronesisk familie

Malayo-polynesisk underfamilie Chamorro
Skrivning latin
Sprogkoder
GOST 7,75-97 Cham 782
ISO 639-1 ch
ISO 639-2 cha
ISO 639-3 cha
WALS cha
Atlas over verdens sprog i fare 2350
Etnolog cha
Linguasfæren 31-RAA-a
ELCat 846
IETF ch
Glottolog cham1312
Wikipedia på dette sprog

Chamorro (eng. Chamorro ) er sproget for Chamorro-folket, de oprindelige indbyggere på Mariana-øerne , især Guam (nordøstpolynesien ) .

Genealogiske oplysninger

Chamorro er et isolat i den austronesiske familie. Det tilhører højst sandsynligt eller er tættest på den østlige Malayo-Polynesiske underfamilie, men dens forhold til andre sprog i denne underfamilie er ikke blevet bevist.

Som et resultat af den spanske koloniperiode dukkede en hel del lån fra spansk op i Chamorro - som regel er disse tal, slægtskabsbetingelser, ord, der betegner naturfænomener. Dette har ført til spekulationer om, at Chamorro kan have haft kreolsk eller blandet sprogstatus. Disse hypoteser kan dog ikke anses for begrundede, da Chamorro har træk, der er karakteristiske for de austronesiske sprog. [2]

Sociolingvistisk information

Mariana-øerne var under ekstern kontrol i mere end tre hundrede år: territoriet var en spansk koloni, senere tilhørte Guam USA, og de nordlige øer tilhørte Tyskland, hvilket påvirkede Chamorro-kulturen, især vitaliteten og udviklingen af sproget. I efterkrigstiden faldt brugen af ​​Chamorros blandt børn således markant, på trods af at de fleste af dem var tosprogede.

I øjeblikket er størstedelen af ​​indbyggerne i øgruppen ikke-oprindelige Chamorro-folk, og det fremherskende sprog i territoriet er engelsk: under disse forhold er Chamorro-sproget i fare for at uddø.

Chamorro har flere dialekter, der svarer til de tre mest befolkede øer: Guam, Saipan og Rota. Sidstnævntes dialekt har fremtrædende fonologiske træk, men generelt er forskellene (grammatiske, leksikalske) mellem dem ikke så væsentlige. [2]

Fra 2015 var antallet af Chamorro-højttalere på ca. Guam er 30.300 mennesker; det samlede antal talere i forskellige lande er 64.300 personer. [3]

Typologiske karakteristika

Grad af ytringsfrihed for grammatiske betydninger

Chamorro er domineret af syntetisme: grammer udtrykkes ved hjælp af præfikser, infikser, suffikser og reduplikering.

konni'—k in enni'

tage - tages / tage PASS

Sagsindikatorer Umarkeret sag

Guåhu og Maria Castro.

I UNM Maria Castro

Jeg er Maria Castro.

Objektcase

I faisin si Pedro kåo siña ha na'li'i' ham ni tararåñas.

AGR spørge UNM Pedro Q kan AGR lave.se os.EXCL OBL edderkoppespind

Vi (ekskl.) spurgte Pedro, om han måtte vise os (ekskl.) nettet.

Lokal sag

Iståba un biha na sumåsaga gi un guma' dikiki'.

AGR.plejede. at.være en gammel.kvinde COMP AGR.live.PROG LCL et hus.L lille

Den gamle kvinde boede i et lille hus.

Arten af ​​grænsen mellem morfemer

Chamorro har tendens til at agglutinere.

ånimas - mand ånimas

sjæl - sjæl PL

Der er dog undtagelser: for eksempel den isolerende dannelse af sagsskemaer.

Yanggin listu håo, asagua gi Sabalu.

hvis AGR.klar bliver du.gift LCL lørdag

Hvis du er klar, skal du giftes på lørdag.

Lokusmarkering

Chamorro udviser toppunktsmarkering i både besiddende navneord og prædikation.

Besiddende navneord

Besiddelse kan udtrykkes ved en aftale i person og nummer med en besidder eller en linker (et morfem, der indikerer, at et verbum eller substantiv har pårørende). I en besiddende IG følger besidderen altid toppen. [fire]

Besidderaftale

Toppunktet stemmer overens med besidderen ved at bruge suffikser:

1sg. -hu/-ku
2sg. -mu
3sg. -ña
1 inkl. du./pl. ta
1 ekskl. du./pl. (n)-mami
2 du./pl. (n)-miyu
3 du.pl. (n)-ñiha

I dette tilfælde er besidderen i det umarkerede tilfælde.

Gåchu talanga-ña si Ken .

AGR.stikker.ud øre-AGR UNM Ken

Kens ører stikker ud.

Visse typer besiddende IG'er kræver godkendelse fra besidderen:

  • Hvis besidderen er et pronomen (i disse tilfælde null, angivet med firkantede parenteser):

Bai hu fanggågåo nu i pasiensian- miyu [ ] yan i atension- miyu [ ].

AGR AGR.ANTIP.spørg OBL tålmodigheden- AGR og opmærksomheden- AGR

Jeg beder om din tålmodighed og opmærksomhed.

  • Hvis besidderen flyttes til venstre side af sætningen (når den bliver stillet et spørgsmål, eller den er syntaktisk understreget):

Kuåntu na famagu'un guaha tanu'- ñiha ?

hvor mange? L PL.barn AGR.eksister jord- AGR

Hvor mange børn ejer jorden?

Brug af linkere

Fordi besidderen kommer efter toppunktet, er toppunktet markeret med linkerens post-vertex form: "-n", hvis substantivet ender på en vokal (ellers ikke realiseret). Ejeren er ikke mærket med nogen sag.

asagua n Antonia

ægtefælle. L Antonia

Antonias mand

I balin i biyeti kulang bålin un guaka .

værdien.L billetten virker.som værdi.L en ko

Billetprisen er næsten prisen på en ko.

Hvis toppen består af flere ord, markerer linkeren ét substantiv, som er tættest på besidderen:

sætte i lina'la' yan sinienti n i taotåo siha

om livet og følelsen.L personen PL

om menneskers liv og følelser

Brugen af ​​en linker er obligatorisk, hvis toppunktet er et substantiv, der angiver et mål, eller ordet "klåsi" ('art, type, sort'):

Yanggin un nå'yi maseha kuåttru båsu n hånum i satten.

hvis AGR tilføje no.matter fire glas. L vand gryden.

Hvis du tilføjer omkring fire kopper vand til en gryde.

Ti unuha' na klåsi n åbaka na matiriåt.

ikke én EMP L-sort. L abaca L materiale

Der er mere end én type abacafiber.

Prædikation

Prædikater udtrykt med et verbum eller adjektiv stemmer overens med emnet ved hjælp af former, der også angiver stemningen (virkelig / uvirkelig). Prædikater, der er udtrykt ved navneord eller præpositioner, er ikke markeret. [5]

Valget af et konsonantaffiks afhænger af verbets stemning og transitivitet og angiver personen og nummeret eller kun personen i subjektet.

I putin kurason u fan mågung.

det onde L hjerte AGR AGR. helbredt

Hjertesorgen vil forsvinde.

Rollekodningstype

Chamorro demonstrerer en direkte type rollekodning: emner og direkte objekter er angivet med den umarkerede kasus. [6]

Mampus hobin si nanå-hu .

så.meget AGR.unge UNM mor-AGR

Min mor var for ung.

Ha tokcha' i gatgantåk-ku i te'lang i guihan.

AGR stikke drøbelen-AGR knoglen.L fisken

Fiskebenet ramte min drøvle.

Manhahatsa guma' .

AGR.ANTIP.byg.PROG hus

Han bygger huse.

Grundlæggende ordrækkefølge

Chamorro er domineret af VSO, men ordstillingen kan betragtes som fri: der er sætninger med VOS. [7]

Ha dåggåo i patgun i bola guatu gi taotåo.

AGR kaste barnet bolden til.der LCL person

Ha dåggåo i bola guatu gi taotåo i patgun.

AGR kaste bolden til.der LCL person barnet

Barnet kastede bolden til manden.

Fonetik

Vokaler
foran Bag
Øverst /jeg/ /u/
Medium /e/ /o/
Nederste /en/ /ɒ/

[otte]

Konsonanter
Labial Alveolær Palatal Velar Glottal
Eksplosiv døv /p/ /t/ /k/ /ʔ/
Eksplosiv stemt /b/ /d/ /g/
Affrikater er stemmeløse /ts/
Udtalte affrikater /ds/
frikativer /f/ /s/ /h/
nasal /m/ /n/ /ɲ/ /ŋ/
Glat /l/, /ɾ/
Glider /w/ /j/

[9]

Sprogfunktioner

Pronominer

Uafhængige stedord

Uafhængige pronominer er pronominer, der er separate fonetiske ord og forbliver fonologisk og syntaktisk uafhængige. Disse former tjener generelt til at beskrive mennesker; kan bruges i andre tilfælde i en begrænset sammenhæng, for eksempel ved efterligning af dyr. [ti]

1sg. guehu
2sg. hågu
3sg. Guiya
1 inkl. du./pl. hita
1 ekskl. du./pl. hami
2 du./pl. hamyu
3 du.pl. siha

Bula rispetun-ñiha nu hågu.

AGR.meget respekt-AGR OBL dig

De respekterer dig meget.

Svage pronominer

Svage pronominer er ubetonede morfemer, der danner enklitika. De tjener som regel til at henvise til livløse genstande, men forekommer nogle gange i de samme sammenhænge som selvstændige stedord. [elleve]

1sg. du'
2sg. hao
3sg. gui'
1 inkl. du./pl. hit / hita
1 ekskl. du./pl. skinke / hami
2 du./pl. hamyu
3 du.pl. siha

Ennåo gui' na'-mu sa' inamti håo, ikke?

at det mad-AGR fordi AGR.PASS.kur dig ret?

Dette burde være en god lektion for dig, ikke?

Nul pronominer

Chamorro tillader, at emnet udelades, hvis det er grammatisk afledt fra kontekst, hvilket danner et nulargument. Nul pronominer skelner mellem tre personer, to tal og eksklusivitet/eksklusivitet. [12]

Ti hu lili'i' [ ] esti gi ottru siha.

ikke AGR se.PROG denne LCL anden PL

Jeg kan ikke se, at det bliver gjort andre steder.

Chamorro [ ] ?

Er du en Chamorro?

Passiv og antipassiv

Næsten alle transitive verbum kan danne passive og anti-passive former. De beholder argumenterne for verbet, som de er afledt af, men implementerer dem med forskellige grammatiske relationer. Passive og antipassive verber er intransitive. [13]

Ha kassi si Kika' si Kindu'.

AGR driller UNM Kika' UNM Kindu'.

Kika drillede Kindu.

Kinasi si Kindu' som Kika'.

AGR.PASS.tease UNM Kindu' OBL Kika'

bogstaver. Kindu blev drillet af Kika.

Mangassi si Kika' som Kindu'.

AGR.ANTIP.tease UNM Kika' OBL Kindu'

Kika (var en af ​​dem, der) drillede Kindu.

Linkere

Linkeren angiver, om den afhængige følger efter eller går forud for toppen. Så i sidstnævnte tilfælde står linkeren foran toppen og udtrykkes ved det ubetonede morfem "na". [fjorten]

dikiki' na patgun

lille L barn

Lille barn

I å'paka' na arina ti sen måolik para i hinemlo'-ta.

det hvide L mel ikke AGR.ekstremt godt til NMLZ.sund-AGR

Hvidt mel er ikke godt for vores (inkl.) helbred.

Liste over forkortelser

1 - 1. person

2 - 2. person

3-3 person

SG - ental

PL - flertal

DU - dobbelt nummer

AGR - forhandling

INCL - inklusive pronomen

EXCL - eksklusivt pronomen

PASS - passiv form

ANTIP - anti-passiv form

PROG - progressiv form

NMLZ - nominalisering

EMP - emphatic partikel

L - linker

LCL - lokal sag

UNM - umærket sag

OBL - objektiv (indirekte) sag

Q - spørgende partikel

Referencer

Sandra Chung, Chamorro Grammar (2020)

Links

  1. http://www.unesco.org/languages-atlas/en/atlasmap/language-id-2350.html
  2. 1 2 Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 1-3 .
  3. Etnolog  . _
  4. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 141-151 .
  5. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 20-29 .
  6. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 91 .
  7. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 61-64 .
  8. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 643 .
  9. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 645 .
  10. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 173-177 .
  11. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 177-182 .
  12. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 182 .
  13. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 211 .
  14. Sandra Chung. Chamorro grammatik. - 2020. - S. 156 .