Cytoarkitektoniske Brodmann-felter

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. april 2021; checks kræver 20 redigeringer .

Brodmann-felter  er dele af hjernebarken , der adskiller sig i deres cytoarkitektonik (struktur på celleniveau). Der er 52 Brodmann cytoarkitektoniske felter.

I 1909 offentliggjorde den tyske neurolog Korbinian Brodmann [1] kort over de cytoarkitektoniske felter i hjernebarken . Brodman var den første til at lave kort over skorpen. Efterfølgende beskrev Oskar Vogt og hans kone Cecilia Vogt-Munier (1919-1920), under hensyntagen til fiberstrukturen, 150 myeloarkitektoniske regioner i hjernebarken. På Institute of the Brain of the USSR Academy of Medical Sciences (nu det videnskabelige center for neurologi ved det russiske akademi for medicinske videnskaber ) , I.N. Filimonov og S.A. Sarkisov skabte kort over hjernebarken, inklusive 47 cytoarkitektoniske felter [2] .

Trods kritik [3] er Brodmann-felter de mest kendte og oftest citerede i beskrivelsen af ​​hjernebarkens neuronale organisering og dens funktioner.

Tildelingen af ​​en eller anden del af cortex til et bestemt felt var baseret på en histologisk undersøgelse - Nissl-farvning ( methylenblåt efterfulgt af vask med ethanol , se Nissl-stof ). Disse eller disse felter svarer til de områder af hjernen, der er ansvarlige for visse funktioner.

A. V. Campbell foreslog opdelingen af ​​felter i primær, sekundær og tertiær. De primære og sekundære felter (analysatorens nukleare zone) modtager impulser direkte fra thalamus , mens de tertiære felter kun modtager impulser fra de primære og sekundære felter. Primære felter producerer en specifik analyse af impulser af en bestemt modalitet. Sekundære felter udfører samspillet mellem forskellige analysatorzoner. Tertiære felter spiller en afgørende rolle i komplekse typer af mental aktivitet  - symbolsk, tale, intellektuel. [fire]

Paul Brodmann

(*) Felter findes kun hos primater

Noter

  1. Brodmann Korbinian. Vergleichende Lokalisationslehre der Grosshirnrinde : in ihren Principien dargestellt auf Grund des Zellenbaues. - Leipzig: Johann Ambrosius Barth Verlag, 1909.
  2. Sapin M. R., Bilich G. L. Human Anatomy. - M .:: "Højskole", 1989. - S. 417. - 544 s. — 100.000 eksemplarer.  — ISBN 5-06-001145-3 .
  3. Gerhardt von Bonin & Percival Bailey. Neocortex af Macaca Mulatta. - Urbana, Illinois: University of Illinois Press, 1925.
  4. E. D. Khomskaya. Neuropsykologi, 4. udgave. - Peter, 2008.

Links