Centraleuropæisk frihandelssammenslutning

Den Centraleuropæiske Frihandelssammenslutning er en frihandelsorganisation  , efterfølgeren til Visegrad-aftalen mellem lande , der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union .

Uddannelseshistorie

I februar 1991, som et resultat af topmødet mellem Ungarn , Polen og Tjekkoslovakiet i det ungarske Visegrad , blev der dannet en subregional organisation uden bestemmelser om oprettelse af permanente organer. Denne organisation blev efterfølgende navngivet Visegrad-gruppen. Oprettelsen af ​​Visegrad-gruppen, initieret af den tjekkiske premierminister Vaclav Klaus , var forudbestemt af behovet for at udvikle intraregional handel og kombinere bestræbelser på at forberede integrationen i Den Europæiske Union i lyset af sammenbruddet af tidligere integrationsstrukturer og det problematiske hurtig omlægning af handelsstrømmene til Vesten.

I december 1992 underskrev Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet den centraleuropæiske  frihandelsaftale , CEFTA, som trådte i kraft den 1. marts 1993.

I første omgang påtog de deltagende lande ikke optagelse af nye medlemmer, men efterfølgende blev en sådan mulighed givet til lande, der opfylder tre grundlæggende krav:

Fra 1. januar 1996 blev Slovenien den næste part i aftalen , fra 1. juli 1997 - Rumænien og fra 1. januar 1999 - Bulgarien .

Målet for CEFTA er at stimulere udviklingen af ​​handelsmæssige, økonomiske, videnskabelige, tekniske og samarbejdsmæssige bånd inden for blokken med udsigt til at skabe en frihandelszone inden 2002. Samtidig ses den intraregionale integration ikke som et mål i sig selv, men som et mellemstadie af tiltrædelsen af ​​EU, hvilket gør det muligt at udjævne nogle problemer forbundet med, at økonomierne i CEFTA-medlemslandene er mere af samme type end komplementære, deres markeder er fattige på kapital, begrænset inden for højteknologier. , er knappe med hensyn til råmaterialer (herunder energi) ressourcer. Derudover har CEFTA-medlemslandene en stor negativ udenrigshandelsbalance, hvoraf det meste falder på EU-landene. Disse og andre økonomiske problemer løses ikke inden for rammerne af CEFTA, men i den igangværende integrationsproces i EU. Der tages også skridt til at bringe lovgivningen i CEFTA - landene tættere på EU ' s normer .

International handel

Udviklingen af ​​CEAST skyldes objektive vanskeligheder og de deltagende landes ønske om at integrere sig i vesteuropæiske strukturer. I den forbindelse blev Slovakiets forslag om oprettelse af aftalens institutionelle organer ikke accepteret.

Samtidig er processen med at fjerne hindringer for gensidig handel mellem de deltagende lande i løbet af CEFTA-perioden accelereret betydeligt sammenlignet med de oprindelige indførsler i aftalen, hvilket formelt blev afspejlet i efterfølgende tillægsprotokoller.

Siden 1. januar 1997 har der inden for rammerne af CEFTA været praktisk talt frihandelszone for de fleste industriprodukter, med undtagelse af følsomme varer med længere toldbeskyttelse, som er under udfasning senest i 2002. Det gælder primært pr. grundlæggerlandene af CEFTA, da for varer fra lande, der kom med senere, er beskyttelsesgraden noget bredere. Dette gælder især for Rumænien og Bulgarien, hvor hovedstadiet af handelsliberalisering begyndte den 1. januar 1999. For eksempel klassificerer Polen bilprodukter samt olieprodukter og nogle stålprodukter som følsomme varer.

For landbrugsprodukter giver CEFTA ikke mulighed for oprettelse af en frihandelszone, men en delvis og selektiv liberalisering, hvis anvendelsesområde blev udvidet fra 1. januar 1996 i overensstemmelse med tillægsprotokol nr. 3. Som et resultat heraf i begyndelsen af 1999 dækkede toldpræferencerne over 90 % af landbrugsprodukterne, hvoraf nogle blev solgt toldfrit under den generelle "A"-liste, nogle - til en reduceret og fælles sats for alle lande (liste "B"), og handel med varer fra liste "C" blev udført på grundlag af bilaterale aftaler. Nogle landbrugsprodukter var ikke omfattet af nogen præferencer.

Graden af ​​liberalisering af handelsomsætningen for landbrugsprodukter inden for rammerne af CEFTA er meget lavere end for industrivarer.

Under hensyntagen til landbrugsmarkedernes særlige forhold blev CEFTA-medlemslandene enige om muligheden for at bruge beskyttelsesudstyr til landbrugsprodukter i visse situationer. For eksempel afskaffede Polen i 1997 toldpræferencer for stivelse og stivelsesprodukter for alle CEFTA-lande, og i 1998 præferencer ved import af sukker fra Tjekkiet, frø og fodermajs fra Ungarn, fodermajs fra Tjekkiet og Slovakiet, som f.eks. samt tomatpure fra Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. I 1998 forhøjede Slovenien og Rumænien også tolden på ungarsk hvede (Rumænien også på hvede-rugmel), mens Tjekkiet og Slovenien fastsatte sit minimumsbeløb mv.

Siden det sidste møde mellem CEFTA-landenes premierministre i Prag i 1998, hvor liberaliseringen af ​​handelen med landbrugs- og fødevareprodukter formelt blev suspenderet, er betingelserne for handel med dem i henhold til aftalen blevet meget mere komplicerede. Dette forklares ved, at resultatet af liberaliseringen af ​​handelen med landbrugsvarer var forskelligt i forskellige CEFTA-medlemslande. Kun Ungarn (på grund af et udviklet tilskudssystem) samt Tjekkiet har en positiv handelsbalance på disse varer, mens resten af ​​landene har et underskud. Derudover var alle CEFTA-lande dårligt forberedt på denne liberalisering, da markedet ikke tidligere var blevet undersøgt. Ofte kom det bare til gensidig overførsel af overskudsmad. Der var ingen koordinering af landbrugspolitikken. Dette nødvendiggjorde oprettelsen af ​​et CEFTA-underudvalg for handel med landbrugsprodukter, som blev operationelt i anden halvdel af 1999.

Samtidig skal det bemærkes, at som følge af gennemførelsen af ​​aftalen er den gensidige udveksling af varer væsentligt genoprettet og udviklet sig. For eksempel er Polens handel med CEFTA-landene mere end tredoblet.

I samarbejdet inden for rammerne af CEFTA er der fokus på spørgsmål relateret til gensidig handel. På trods af at områder for samarbejde som levering af tjenesteydelser og kapitalbevægelser officielt blev afspejlet i Poznań-erklæringen, der blev vedtaget af premierministrene i CEFTA-landene i november 1994, er der endnu ikke noget reelt samarbejde på disse områder. Spørgsmål i forbindelse med dette bør løses ved forhandlingerne mellem de deltagende lande, da spørgsmålet om grundlæggende økonomiske friheder (bevægelse af varer, tjenesteydelser, kapital og personer) er behandlet i associeringsaftalerne mellem de enkelte CEFTA-stater og EU. Hovedmålet for CEFTA-medlemslandene er medlemskab af Den Europæiske Union, som igen er forbundet med tilpasningsprocesserne til dens lovgivning, derfor er det nødvendigt at tage højde for dette spørgsmål i gensidige relationer inden for rammerne af CEFTA.

Medlemmer af organisationen

Fra juli 2013 er medlemmerne af CEAST: Albanien , Bosnien-Hercegovina , Makedonien , Moldova , Serbien , UNMIK (Kosovo) og Montenegro .

Tidligere omfattede organisationen: Bulgarien , Tjekkiet , Ungarn , Polen , Rumænien , Slovakiet , Slovenien og Kroatien . De afskaffede deres status ved at blive medlem af EU.

Deltagende lande sluttede sig til kom ud
 Polen 1992 2004
 Ungarn 1992 2004
 Tjekkoslovakiet  tjekkisk 1992 2004
 Slovakiet 2004
 Slovenien 1996 2004
 Rumænien 1997 2007
 Bulgarien 1999 2007
 Kroatien 2003 2013
 Nordmakedonien 2006
 Albanien 2007
 Bosnien-Hercegovina 2007
 Moldova 2007
 Montenegro 2007
 Serbien 2007
UNMIK (Kosovo) 2007

Se også

Noter

  1. Dr A.H. Dawson, Rick Fawn. Østeuropas skiftende geopolitik . - 2013. - S. 59. - 184 s. — ISBN 1135314020 .

Links