Urtsidil, Johannes
Johannes Urzidil ( tysk: Johannes Urzidil ; 3. februar 1896 , Prag - 2. november 1970 , Rom ) - tjekkisk forfatter, oversætter, prosaforfatter, digter, journalist, medlem af Prag-kredsen, skrev på tysk.
Biografi
Hans far er fra en tysk-tjekkisk familie, hans mor er fra en tjekkisk-jødisk familie. Mistede sin mor i 1900 , hans far giftede sig igen. Han debuterede i 1913 på vers under pseudonymet Hans Elmar. Blev venner med M. Brod , Kafka , F. Werfel , E. Kish , såvel som med Capek- brødrene . I 1914 - 1918 studerede han ved det tyske Karl-Ferdinand Institut i Prag, deltog i Første Verdenskrig ( 1916 - 1918 ), tjente senere som oversætter på det tyske konsulat i Prag og var engageret i journalistik. Blev en af grundlæggerne af Unionen af Tyske Forfattere i Tjekkoslovakiet ( 1922 ). I 1922 - 1933 - presseattache i den tyske repræsentation i Prag.
Han emigrerede i 1939 , var tæt på præsident Edward Benes , boede i Italien, Storbritannien, USA (siden 1941 ), siden 1946 - amerikansk statsborger. Han arbejdede på Voice of America radiostation ( 1951-1953 ) . Han blev forfulgt under McCarthy -æraen . I 1960'erne besøgte han ofte Europa. Han døde i Rom, hvor han kom på opfordring fra det østrigske institut for at holde et foredrag.
Kreativitet
Forfatter til poesi, prosa, værker om litteratur og kunst, herunder tjekkisk (især er han forfatter til værker om Vaclav Hollars værk ). Han oversatte fra tjekkisk og engelsk (inklusive poesi og prosa af Hilda Doolittle) , tjente til gensidig bekendtskab og tilnærmelse af tjekkiske og tyske kulturer.
Virker
- Sturz der Verdammten ( 1919 , digte)
- Die Stimme ( 1930 , poesi)
- Goethe i Böhmen ( 1932 , historisk-litterær monografi)
- Wenceslaus Hollar. Der Kupferstecher des Barock ( 1936 )
- Zeitgenössische Maler der Tschechen: Josef Čapek, Emil Filla, Alfred Justitz, Václav Špála , Jan Zrzavý (1936)
- Hollar, en tjekkisk emigrant i England ( 1942 )
- Der Trauermantel ( 1945 , noveller).
- Über das Handwerk ( 1954 , essay)
- Die verlorene Geliebte ( 1956 , noveller)
- Die Memnonssäule ( 1957 , digte)
- Denkwürdigkeiten von Gibacht ( 1958 , noveller)
- Das Gluck der Gegenwart. Goethes Amerikabild (1958, essay)
- Das große Halleluja ( 1959 , roman)
- Prager Triptychon ( 1960 , romaner)
- Das Elefantenblatt ( 1962 , romaner)
- Amerika und die Antike ( 1964 , essay)
- Entführung und sieben andere Ereignisse (1964, noveller)
- Literatur als schöpferische Verantwortung ( 1965 , essay)
- Da geht Kafka ( 1966 , essay)
- Die erbeuteten Frauen. Sieben dramatische Geschichten (1966, noveller).
- Der lebendige Anteil des jüdischen Prag an der neueren deutschen Literatur ( 1967 , essay)
- Bist du es, Ronald? ( 1968 , noveller)
- Väterliches aus Prag und Handwerkliches aus New York ( 1969 , selvbiografi)
- Die letzte Tombola ( 1971 , noveller)
- Morgen fahr' ich heim. Böhmische Erzählungen (1971, noveller)
- Bekendtnisse eines Pedanten. Erzählungen und Essays aus dem autobiographischen Nachlaß ( 1972 , selvbiografiske tekster)
- Zivot s českými malíri. Vzájemná korrespondence s Janem Zrzavým. Vzpomínky - texty - dokumenty ( 2003 , dokumenter og tekster om forbindelser med tjekkiske kunstnere)
- Ferdinand Peroutka og Johannes Urzidil: O české a německé kultuře ( 2008 , taler om tjekkisk-tysk kultur)
Anerkendelse
Tilsvarende medlem af det tyske akademi for sprog og litteratur i Darmstadt ( 1962 ), vinder af den store østrigske stats litteraturpris ( 1964 ), Andreas Gryphius -prisen ( 1966 ) mv.
Asteroiden 70679
er opkaldt efter forfatteren.
Publikationer på russisk
Litteratur
- Gerhard Trapp: Die Prosa Johannes Urzidils. Zum Verständnis eines literarischen Werdegangs vom Expressionismus zur Gegenwart . — Bern: Lang, 1967. (= Europäische Hochschulschriften . 2.)
- Gisela Sandqvist: Johannes Urzidil: Prag—New York; vom Untertan der österreichischen Monarchie zum amerikanischen Staatsangehörigen. - Stockholm: Univ., Deutsches Inst., 1975.
- Stella P Rosenfeld: Johannes Urzidils Prag- og bøhmiske historier: vigtige aspekter af emne og tema : Afhandling. - Cleveland, Ohio, 1976.
- Hedwig Pistorius: Johannes Urzidil und das Exil : Afhandling. — Wien, 1978.
- Christa Helling: Johannes Urzidil og Prag. Versuch einer fortolkning . - Triest, Del Bianco Industrie Grafiche, 1981. (= Università degli studi di Trieste . Publicazione N.7.)
- Peter Herren: Beharren und Verwandeln . — Bern; Stuttgart: Haupt, 1981. (= Sprache und Dichtung . NF 32.) ISBN 3-258-03007-3 .
- Johann Lachinger, Aldemar Schiffkorn [sen.] og Walter Zettl (Hg.): Johannes Urzidil und der Prager Kreis. Vorträge des römischen Johannes-Urzidil-Symposions 1984 . - Linz: Adalbert-Stifter-Institut des Landes Oberösterreich, 1986. (= Schriftenreihe des Adalbert-Stifter-Institutes des Landes Oberösterreich . 36.) ISBN 3-900424-04-7 .
- Isabelle Ruiz: Johannes Urzidil. Le dernier conteur pragois de langue Allemande entre l'engagement et la distance : Dissertation. - Paris, 1997.
- Antonín Měšťan: Johannes Urzidil als Bohemist und Slawist. Einige Bemerkungen og Briefauszüge. // Rudi Schweikert und Susanne Schmidt (Hg.): Korrespondenzen. Festschrift für Joachim W. Storck aus Anlaß seines 75. Geburtstags. St. Ingbert: Röhrig 1999. (= Mannheimer Studien zur Literaturwissenschaft und Kulturwissenschaft. 20.) - S.649-657.
- Aldemar Schiffkorn [jun.] (Hg.): Böhmen ist überall. Internationales Johannes-Urzidil-Symposion i Prag . Sammelband der Vortrage. Primärbibliographie und Register. - Linz, Grenzgänger, 1999. (= Edition Grenzgänger . 26.) ISBN 3-901246-17-7 .
- Valentina Sardelli: A colloquio con il proprio passato: la corrispondenza inedita di Johannes Urzidil. : Afhandling. — Pisa, 2009.
- Anja Bischof: Funktion und Bedeutung von Erinnerung im erzählerischen Werk Johannes Urzidils - "...ganz und gar erfunden, aber aus einer Wirklichkeit". — Frankfurt/Main etc.: Peter Lang, 2012. ISBN 978-3-631-63344-1 . (= Hamburger Beiträge zur Germanistik. 53.) [1]
- Steffen Höhne, Klaus Johann og Mirek Němec (Hg.): Johannes Urzidil (1896-1970). En "hinternationaler" Schriftsteller zwischen Böhmen und New York. — Böhlau, Köln, Weimar u. Wien, 2012. ISBN 978-3-412-20917-9 . (= Intellektuelles Prag im 19. und 20. Jahrhundert. 4.) [2] , [3]
- Klaus Johann: Bibliographie der Sekundärliteratur zu Johannes Urzidil. // Brucken. Germanistisches Jahrbuch Tschechien-Slowakei . NF 13. 2005. S. 383-428.
Links