Trubetskaya, Ekaterina Ivanovna

Ekaterina Ivanovna Trubetskaya
Navn ved fødslen Catherine Laval
Fødselsdato 21. november ( 3. december ) 1800( 1800-12-03 )
Fødselssted Sankt Petersborg
Dødsdato 14. oktober (26), 1854 (53 år)( 1854-10-26 )
Et dødssted Irkutsk
Borgerskab  russiske imperium
Beskæftigelse aristokrat
Far Laval, Ivan Stepanovich
Mor Kozitskaya Alexandra Grigorievna
Ægtefælle Trubetskoy, Sergei Petrovich
Børn 4 døtre og 3 sønner
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Prinsesse Ekaterina Ivanovna Trubetskaya , født grevinde Laval ( 21. november [ 3. december ]  , 1800 , Skt. Petersborg  - 14. oktober  [26],  1854 , Irkutsk ) - hustru til decembrist S. P. Trubetskoy , som fulgte ham til Sibirien. Heltinden i digtet " Russiske kvinder " af N. A. Nekrasov .

Biografi

Datteren af ​​en fransk emigrant, medlem af skolebestyrelsen, senere lederen af ​​den tredje ekspedition af udenrigsministeriets særlige kontor, Jean (Ivan Stepanovich) Laval og Alexandra Grigorievna Kozitskaya  , hovedstadens arving af I. S. Myasnikov , værtinde for den berømte St. Petersborg salon. Hun blev døbt den 7. december 1800, som det fremgår af kirkebøgerne for kirken St. Isaac af Dalmatien , guddatter af hendes bedstemor E. I. Kazitskaya [1] . Catherine og hendes søstre havde ikke brug for noget og kendte ikke afslag. Søstrene var veluddannede og boede længe hos deres forældre i Europa.

Ifølge samtidige var Ekaterina Laval ikke en skønhed - kort, fyldig, men charmerende, munter frisk med en smuk stemme. I Paris i 1819 mødte Catherine Laval prins Sergei Petrovich Trubetskoy, og den 16. maj  (28)  1820 giftede hun sig med ham. Trubetskoy var ti år ældre end hende og blev betragtet som en misundelsesværdig brudgom: ædel, rig, smart, uddannet, gennemgik krigen med Napoleon og steg til rang af oberst. Hans karriere var ikke slut endnu, og Catherine havde en chance for at blive general. Et strålende ægteskab blev overskygget af fraværet af børn. Ekaterina var meget bekymret over dette og tog til udlandet for at blive behandlet for infertilitet. Fem år efter brylluppet blev det pludselig klart, at Sergei Trubetskoy sammen med sine venner forberedte et oprør.

Begivenheden den 14. december og prins Sergei Petrovichs afgang til Sibirien tjente kun som en anledning til udviklingen af ​​de sjælskræfter, som Ekaterina Ivanovna var begavet med, og som hun var så perfekt i stand til at bruge til at nå det høje mål at opfylde hendes ægteskabelige pligt i forhold til den, som hun var forbundet med af bånd, kærlighed evig, uforgængelig; hun bad, som den højeste nåde, om at følge sin mand og dele hans skæbne og fik den højeste tilladelse, og modsat hendes moders insisteren, som ikke ville lade hende gå, drog hun på en lang rejse <...> Midlertidigt forenet med sin mand i Nikolaev-fabrikken har hun ikke forladt os siden dengang og var gennem hele vores fælles liv vores skytsengel.

— E. P. Obolensky [2]

Trubetskaya var den første af decembristernes hustruer, der fik tilladelse til at rejse til Sibirien. Ekaterina Ivanovna ankom til Irkutsk den 16. september 1826 . Den 8. oktober 1826 blev et parti af eksil, som S.P. Trubetskoy også var i, sendt til Nerchinsk-minerne. I nogen tid vidste Trubetskaya ikke, hvor hendes mand blev sendt. Ifølge Obolenskys erindringer vendte Ekaterina Ivanovna sig til sine overordnede, så hun fik lov til at følge Sergei Petrovich, og "i lang tid plagede de hende med forskellige undvigende svar." Trubetskaya tilbragte 5 måneder i Irkutsk - guvernør Zeidler modtog en ordre fra St. Petersborg om at overtale hende til at vende tilbage. Ekaterina Ivanovna var dog fast i sin beslutning.

På samme tid ankom Maria Nikolaevna Volkonskaya til Irkutsk . Efter lange forsinkelser blev de endelig introduceret til reglerne om koner til eksilfanger og de betingelser, hvorunder de ville blive optaget hos deres mænd. De måtte underskrive et afkald på de rettigheder, der ligger i deres rang og tilstand, og accepterer ikke at korrespondere eller modtage penge uden om fabrikkens myndigheder. Møde med ægtemænd var tilladt på det tidspunkt og det sted, som de samme myndigheder havde bestemt [2] . Efter at have accepteret disse betingelser blev Trubetskaya ført til Blagodatsky-minen, hvor hun den 10. februar 1827 endelig fik lov til at se sin mand.

I slutningen af ​​1839, efter at have aftjent sin tid som hårdt arbejde, drog Trubetskoy til en bosættelse i landsbyen Oyok , Irkutsk-provinsen. I 1845 fik familien Trubetskoy lov til at bosætte sig i Irkutsk. Ifølge erindringerne fra N. A. Belogolovoy , "de to hovedcentre, som Irkutsk-decembristerne grupperede sig omkring, var Trubetskoy og Volkonsky-familierne, da de havde midlerne til at leve bredere, og begge elskerinder - Trubetskaya og Volkonskaya med deres intelligens og uddannelse, og Trubetskaya - med deres ekstraordinære hjertelighed var de så at sige skabt til at samle alle kammerater til én venlig koloni ..." [3]

Ekaterina Ivanovna døde den 14. oktober 1854 af kræft. Hun blev begravet i Znamensky-klosteret .

Børn

Ekaterina Ivanovna havde ikke børn i lang tid, kun ni år senere blev deres førstefødte født i Chita - datter af Alexander.
I alt havde Trubetskoys fire døtre og tre sønner:

Kunstnerisk billede

Noter

  1. ↑ TsGIA SPb. f.19. op.111. d.127. Med. 7.
  2. ↑ 1 2 Decembristernes erindringer. det nordlige samfund. Udarbejdet af prof. V. A. Fedorova, Moskva: Moscow University Press, 1981. S. 102-104.
  3. ↑ Decembrists i samtidens erindringer. Moscow University Press, 1988. ISBN 9785211001848 . S. 365.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I bibliografiske kataloger