| Tormodus Torpheus | |
|---|---|
| Fødselsdato | 27. maj 1636 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 31. januar 1719 (82 år) |
| Et dødssted | |
| Land | |
| Videnskabelig sfære | Islands historie og Norges historie |
| Alma Mater | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Tormodus Torfeus (fødenavn Tormoudur Torfason ; 27. maj 1636 - 31. januar 1719) var en islandsk historiker og oversætter-kompilator, der boede det meste af sit liv i Norge . Han var søn af Torf Erlendsson, en sislamand ("lensmand") i Stafnes, og Tourdisar Bergsveinsdouttur, datter af en præst fra Utskaulum. Født i Engei. Efterfølgende blev han kaldt "den norske historievidenskabs fader" for en lang række værker om Norges historie.
1654 tog han skoleeksamen i Skaulholt og drog derefter straks til udlandet. Han studerede ved Københavns Universitet og var siden 1659 oversætter af gamle håndskrifter i Danmarks konges tjeneste (Norge var på det tidspunkt i union med Danmark). I 1662 blev han sendt til Island for at indsamle manuskripter, og derefter bragt til København fra Brynjolfur Sveinsson manuskripterne af den ældre Edda og Sagaen om Nyala .
I 1664 blev han kammerherre i Stavanger og slog sig ned i Stangarland på øen Körmt uden for Rogaland , hvor han efterfølgende blev begravet i kirken St. Olaf. 1665 ægtede han en velhavende Enke, Einni Hansdouttur, der døde 1695; i 1702 (eller 1709) gift med en anden kvinde af samme navn, som tidligere havde været hans husbestyrerinde. Han havde ingen børn i sine ægteskaber med dem, men han menes at have fået flere børn uden for ægteskab.
I 1671 rejste Tormodus til Island på familievirksomhed; i 1672, på vej tilbage til Norge, blev han skibbrudt på øen Samsø i det danske Jylland . Der på hotellet, efter at Tormodus var gået i seng, begyndte en vis beruset islænding Hans Pedersen at plage ham, og Tormodus gennemborede ham med et sværd, hvorved Pedersen døde. For dette blev han dømt til døden, men så benådet, efter at han offentligt omvendte sig og betalte den afdødes familie 100 riksdaler bøder.
1677 udnævntes han til Kongelig Antikvar af Island, 1682 til Kongelig Historiograf af Kongeriget Danmark og Norge, mod Løn betalt af det kongelige Hof, og 1704 til Assessor ved Universitetet. Han samarbejdede aktivt med Arnie Magnusson, og til mange af hans værker brugte Arnie sine manuskripter, som var de første skrevet fra lokale islandske primære kildesagaer. Arnie modtog sine manuskripter efter sin død. I 1680 reddede Tormodus en kvinde fra henrettelse i Norge, som blev dømt til at blive brændt for påstået hekseri.
Tormodus er bedst kendt for sine bøger skrevet på latin, hvoraf de mest kendte er Historia Vinlandiœ Antiquœ (1705); "Groenlandia Antiqua" (1706) og "Historia Rerum Norvegicarum" (1711). Den seneste udgave indeholdt oprindeligt fire bind; i 2008 blev det oversat til moderne norsk, og i 2014 blev udgivelsen af værket, opdelt i syv bind, afsluttet.