Timo von Wettin | |
---|---|
tysk Thimo von Wettin | |
Greve af Brena | |
1034 - 1101 / 1118 | |
Sammen med | Hero von Wettin (1034 - efter 1089 ) |
Forgænger | neoplasma |
Efterfølger | ? |
Grev Wettina | |
? — 1101 / 1118 | |
Forgænger | neoplasma |
Efterfølger | Dedi IV |
Fødsel | før 1034 |
Død | 1101 / 1118 |
Slægt | Wettins |
Far | Dietrich II af Wettin |
Mor | Matilda af Meissen |
Ægtefælle | Ida Northheim |
Børn |
sønner : Dedi IV , Conrad den Store døtre : Matilda |
Timo von Wettin ( tysk Thimo von Wettin ; tidligere 1034 - 1101/1118 ) - Greve af Brena siden 1034 , greve af Wettin , Vogt af Herbstadt, søn af Dietrich II von Wettin (dræbt 1034) og Matilda af Meissen. Timo var det første medlem af familien, der tog navnet Wettin.
Efter Timos fars død, grev Dietrich, blev Wettin-godset delt mellem de fire sønner. Timo modtog sammen med sin bror Gero en del af grevskabet Eilenburg , kaldet grevskabet Brena . Senere, ifølge Wettin-slottet , som han ejede, var Timo den første af repræsentanterne for familien, der blev kaldt grev Wettin.
Som mange andre repræsentanter for den saksiske adel var Timo, der var gift med datteren til Otto af Northeim , blandt hans modstandere under den saksiske opstand mod kejser Henrik IV . Samtidig var han i konflikt med sin bror, biskop Friedrich af Münster , samt sin nevø, biskop Gunther af Naumburg , som støttede kejseren. Timo sluttede sig dog senere til kejserens støtter. I 1088 deltog han i adelens møde i Quedlinburg , hvor kejser Henrik fratog markgreve Ecbert II af Meissen .
Timo blev sidst nævnt i 1101. Han døde før 1118.
Timo har længe været betragtet som den samme person som Timo Kustritsky, grundlæggeren af Naumburg-katedralen , men i øjeblikket tvivler en række forskere på rigtigheden af en sådan identifikation.
Hustru: fra ca. 1086 Ida af Northeim (ca. 1050/1060 - efter 1100), datter af Otto , greve af Northeim og hertug af Bayern, og Richenza af Schwaben. Børn:
Timos forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |