| Tigerfangere | |
|---|---|
| Tigrolovi | |
| Genre | eventyr roman |
| Forfatter | Ivan Bagryany |
| Originalsprog | ukrainsk |
| skrivedato | 1944 |
| Dato for første udgivelse | 1944 |
Tigrolovy ( ukrainsk Tigrolovi ) er en eventyrroman med selvbiografiske elementer af den ukrainske forfatter Ivan Bagryany , skrevet i 1944 under titlen The Trappers. Romanen blev efterfølgende revideret og udgivet i 1946 under titlen Tigerfangerne. Romanen blev udgivet i separate udgaver på ukrainsk i Detroit (1955 og 1991) og New York (1970), og blev også udgivet i oversættelser til engelsk, tysk, hollandsk [1] og russisk [2] sprog.
Mens han var i det tyskbesatte Vestukraine og skjulte sig for Gestapo i Morshyn , skrev Ivan Bagryany romanen på 14 dage. Handlingen er baseret på en sag fra taiga-livet (forfatteren, dømt af politiske årsager, var i særlige bosættelser og lejre i Fjernøsten i 1930'erne):
Jeg behøvede ikke at tænke på noget. Livet trængte sig ind i min sjæl og bragede ud som Niagara. Jeg elskede det land, jeg skrev om som mit andet hjemland, selvom jeg endte i det som slave ... jeg skrev ikke bare, jeg levede! Og han frydede sig over det liv, gentaget med sådan en frygtelig kraft, der oversteg virkelighedens kraft mange gange [3]
.
Ved at ændre navnet "Hunters" til "Tiger Catchers" styrkede Ivan Bagryany fortællingens semantiske accenter. Tigeren er et af de mest magtfulde og farlige vilde dyr. Familien Sirko, der lever i enhed med den omgivende natur, har lært at tæmme disse dyr. Billedet af Gregor den mest syndige er forbundet med et stærkt, modigt og frihedselskende vilddyr. Ivan Bagryany viser dannelsen af en person, der kan besejre dragen og dermed vinde sit folks ret for fremtiden. En efterkommer af kosak-adelen slutter sig til kampen og dræber major Medvin, som personificerer det sovjetiske system [4] .
Romanens plot er bygget op omkring to figurer - Grigory Mnogogreshny og Major Medvin fra NKVD. Deres duel er menneskets kamp med mørkets og helvedes verden. Forfatteren skildrer som øjenvidne frygtelige billeder af hån mod mennesker, ydmygelse af deres menneskelige værdighed, vold, dømt til glemsel i koncentrationslejrenes helvede.
Den unge mand forlader dødskredsen – og hundredvis af andre fanger rejser sig i ånden, der er håb, i hvert fald ikke for frelse, men for hævn over deres plageånder. Han vandrer i naturen på jagt efter frelse og et sikkert sted – og redder en jægerpige fra en vred bjørn, selvom han selv var på randen af døden af fysisk udmattelse. Han nyder gæstfriheden hos den ukrainske familie Sirko fra Green Wedge - og bliver dem for sin søn og bror, en jagtpartner. Han forelsker sig i Natalya, lider, men skjuler sine følelser for ikke at bringe pigen i fare - og til sidst giver hende drømmen om lykke af gensidig kærlighed.
Anmeldelser og anmeldelser af arbejdet var positive. Den amerikanske litteraturkritiker William Hogan bemærkede efter at have læst værket:
Bagryanys seriøse og spændende talent manifesterer sig i analysen af spørgsmål som kærlighed, død og mod. Så vidt jeg kan vurdere ud fra de få oversatte eksempler på sovjetisk litteratur, som jeg har set, sammenligner Bagryany sig positivt med den fragmenterede, kontrollerede sovjetiske fiktion. For her er han sig selv...William Hogan
Ved at evaluere romanen bemærkede Yuriy Sherekh , at fortjenesten ved Ivan Bagryany først og fremmest er, at han "hævder genren af den ukrainske eventyrroman, ukrainsk med al dens ånd, alle retninger, alle ideer, følelser, karakterer. Hermed siger han et nyt ord i den ukrainske litterære proces” [6] .
V. Chernohray bemærkede, at dette værk "er et epos om de nye ukraineres modige kamp og sejr over naturen og dens fjender... Værket er yderst patriotisk, yderst kunstnerisk og humant i universel menneskelig forstand" [5] .
I 1994 lavede den ukrainske filminstruktør Rostyslav Sinko en film af samme navn baseret på romanen med Oleg Savkin i titelrollen.