Bengalske suba

Suba (provins) af Mughal-riget
bengalske suba
Suba-og-Bangala
Mughal imperiets flag
   
  1574  - 1757
Kapital Tanda ( 1574-1595 ) , Rajmahal (
1595-1610 ) , Dhaka ( 1610-1639 ) , Rajmahal ( 1639-1660 ) , Dhaka ( 1660-1703 ) , Murshidabad siden _7_03 ( _ ) _ _ _



 Mediefiler på Wikimedia Commons

Bengal Suba eller Suba-i-Bangala  er en af ​​sub (provinser) i Mughal Empire fra 1574 til 1757 . Den 25. september 1574 besatte Munim Khan , chefen for Mughal-hæren, Thandu , hovedstaden for den sidste afghanske hersker i Bengalen, Daoud Khan Karrani . Således blev Mughal-styret indført i Bengalen. I 1713 modtog Murshid Quli Khan stillingen som naib nazim (stedfortrædende subadar ) i Bengalen. I 1717 blev han dens subadar eller nazim, og Bengalen blev fuldstændig uafhængig af imperialistisk kontrol. Efter nederlaget for den sidste uafhængige subadar i Bengal, Siraj ud-Daulah , i slaget ved Plassey den 23. juni 1757 og hans død den 2. juli 1757, kom Bengalen under kontrol af British East India Company . Siraj ud-Daulahs efterfølgere var blot marionetter i hænderne på East India Company.

Administrative inddelinger

Under Todar Mala jordskattesystemet blev den bengalske suba i 1582 opdelt i 24 sarkarer (distrikter), som omfattede 19 sarkarer fra det egentlige Bengal og 5 sarkarer af Orissa . I 1607, under Jahangirs regeringstid, blev Orissa en separat suba. 19 sarkarer blev senere opdelt i 682 parganer . I 1658 , efter reformen af ​​Shah Shujas jordbeskatningssystem, blev der tilføjet 15 nye sarkarer og 361 nye parganer. I 1722 opdelte Murshid Kuli Khan hele subaen i 13 chakaler, som senere blev opdelt i 1660 parganas.

Den oprindelige hovedstad i Suba var Tanda. Den 9. november 1595 blev Rajmahal den nye hovedstad takket være Man Singh I, som omdøbte den til Akbarnagar. I 1610 blev hovedstaden flyttet fra Rajmahal til Dhaka og omdøbt til Jahangirnagar. I 1639 flyttede Shah Shuja igen hovedstaden til Rajmahal. I 1660 flyttede Mu'azzam Khan ( Mir Jumla ) igen hovedstaden til Dhaka. I 1703 flyttede Murshid Quli Khan, daværende Divani (chefskatteinspektør) i Bengalen og fremtidige Nawab i Bengalen, sit kontor fra Dhaka til Maksudabad og omdøbte det senere til Murshidabad .

Liste over 19 sarkarer

Sarkar Pergunnah
Udamabar (Tanda) 52 parganas
Jannatabad (Lucknowti) 66 pargan
fathabad 31 parganas
Mahmudabad 88 pargan
Khalifatabad 35 parganas
bakla 4 parganas
Purnia 9 pargan
Tajpur 29 pargan
Ghoraghat 84 parganas
Pinjara 21 parganas
Barbakabad 38 pargan
Bazukha 32 parganas
Sonargaon 52 parganas
Sylhet 8 pargan
Chittagong 7 parganas
Sharifabad 26 pargan
Suleimanabad 31 parganas
Satgaon 53 parganas
Mandaran 16 pargan

Liste over subadarer i Bengal

Listen indeholder navne og datoer for styret af Bengals subadarer i 1574-1757: [1]

Navn Dato for regeringstid
Munim Khan 25. september 1574 - 23. oktober 1575
Khan Jahan I 15. november 1575 - 19. december 1578
Muzaffar Khan Turbati 1579-1580
Mirza Aziz Koka 1582-1583
Shahbaz Khan 18. maj 1583–1585
Sadiq Khan 1585-1586
Wazir Khan 1586-1587
Sagde Khan Chagtai 1587-1594
Man Singh I 4. juni 1594–1606
Qutb ud-Din-khan Koka 2. september 1606 - maj 1607
Jahangir Kuli Beck 1607-1608
Islam Khan I juni 1608-1613
Qasim Khan Chishti 1613-1617
Ibrahim Khan 1617-1624
Mahabat Khan 1625-1626
Mukarram Khan 1626-1627
Fidai Khan 1627-1628
Qasim Khan Juwayni 1628-1632
Azam Khan Mir Mohammed Bakar 1632-1635
Islam Khan II 1635-1639
Shah Shuja 1639-1660
Jumla verden maj 1660 - 30. marts 1663
Shaista Khan marts 1664-1678
Fidai Khan (Azam Khan Koka) 1678
Muhammad Azam Shah 1678-1679
Shaista Khan 1679-1688
Khan-i-Jahan Bahadur Khan 1688-1689
Ibrahim Khan 1689-1697
Azim ush-shan 1697-1712
Khan-i-Jahan 1712-1713
Jahangir Shah Bahadur (Farkhunda Siyyar) februar 1713 - maj 1713
Muzaffar Jang Mir Jumla 1713-1716
Murshid Quli Khan 1717-1727
Shuja ud-Din Muhammad Khan 1727-1739
Sarfaraz Khan 1739-1740
Alivardi Khan 1740-1756
Siraj ud-Daula 1756 - 2. juli 1757

Noter

  1. Eaton, Richard M. The Rise of Islam and the Bengal Frontier, 1204-1760  . - Berkeley: University of California Press , 1993. - S.  325-326 . — ISBN 0-520-20507-3 .