Standing, eller regler for anstændighed ifølge Beryurier

Standing, eller anstændighedens regler ifølge Berurier ( fr.  Le standinge selon Bérurier ), oversat af A. Migachev "Stående, eller reglerne for god opførsel som præsenteret af chefpolitiinspektøren Alexandre-Benoit Berurier" er en bog af Den franske forfatter Frederic Dar , skrevet under pseudonymet San-Antonio , satirisk humoristisk detektiv.

Resumé

Bogen fortæller om to kollegers næste eventyr: den parisiske detektiv San Antonio, som har nogle træk af James Bond , men tættere på virkeligheden og blottet for gadgets , der er iboende i Bond , og hans underordnede inspektør Alexandre-Benoit Berurier, moderne Gargantua , en hjemmehørende i det franske bagland, dårligt uddannet, men ikke blottet for praktisk skarpsindighed, en ganske naiv simpelhed.

Bogens detektivplot er enkelt: Kolleger efterforsker drabet på en kadet på Politigymnasiet. Men selve plottet i bogen er midlet, ikke målet med historien. Værdien af ​​bogen ligger et andet sted: Beruriers foredrag og ræsonnementer, gennemsyret af humor, San Antonioisme , vulgaritet , men afspejler samtidig simple livsværdier for et almindeligt menneske.

En kadet bliver myrdet på Police High School, og San Antonio får til opgave at løse det. Samtidig møder Beryurier, der sendte sin kone til et feriested, grevinden, en repræsentant for det høje samfund , og indleder en affære med hende. Men grevinden er ikke tilfreds med Beryuriers klumpete manerer, og hun påtager sig hans genopdragelse. Beru selv, der er imponeret af grevinden, er ikke afvisende over for at forbedre sine manerer og gå ind i det høje samfund, som han forestiller sig det. Generelt er et af kendetegnene ved Beryurier i hele cyklussen af ​​bøger om ham hans visse tilbøjelighed til kropsholdning og ønsket om at stå på niveau med uddannede intelligente mennesker, som han gør en indsats for, men disse anstrengelser skyldes altid Beryuriers mangel på uddannelse, hans intellektuelle niveau, livsstil - se naiv ud og før aldrig til succes. Berurier mener, at han har en god chance for at opfylde sine egne (omend slørede) forhåbninger, og fortsætter med at studere den længe forældede etikettemanual .

San Antonio kommer med en plan om at gennemføre efterforskningen i hemmelighed, hvortil kolleger skal infiltrere politiskolen indefra, som kadetter eller lærere. Han opnår, at Beryurier udnævnes til skolen som tilvalgslærer i god manér. At undervisning kun er en front for en undersøgelse, fik Beryurier ikke til kende, og han accepterer udnævnelsen for pålydende. San Antonio selv, efter at have ændret sit udseende, er indskrevet i skolen som kadet.

Bogen er som helhed et forelæsningsforløb om god manér, som præsenteret af Berurier, blandet med en beskrivelse af undersøgelsen, der efter forfatterens hensigt har en klart underordnet rolle. Den naive enfoldige Berurier tager sine pligter ganske alvorligt, idet han mener, at han allerede har studeret den gamle manual, der er beregnet til samfundets højeste kredse mere end nok. Imidlertid finder Berurier dogmerne i det tidlige 20. århundredes lærebog noget konservative. Beru behandler dem med usvigelig respekt og endog en vis ærbødighed, men giver dem alligevel en anden fortolkning i sine forelæsninger og opstiller dem i overensstemmelse med hans overbevisning - en uopdragen tyk mands overbevisning, en umættelig drukkenbolt og en frådser, en enkelthjertet person fra bunden. Mærkeligt nok viser visionen om gode manerer som præsenteret af Beryurier sig at være meget tættere på den almindelige person. Hans anbefalinger er blottet for rammer og konventioner og kan virke for vulgære for sensitive mennesker, men samtidig er de umådeligt venligere, mere ærlige og endelig mere praktiske.

Ligesom andre værker af San Antonio er bogen fuld af humor, sarkasme, ordspil, som er ganske vellykket oversat i oversættelser. Bogen er sammen med bogen History of France gennem San Antonios øjne den mest fremtrædende repræsentant for Frederic Dars originale skrivestil.

Bogen blev udgivet på russisk i oversættelser i 1992 , 1994 , 2004 , 2009 .

Citater

• "... Jeg åbner taxadøren, lige som den ene dame åbnede den anden, og vi råber i kor: Pomp Street!" Vi kigger på hinanden og griner. Ved første øjekast indså jeg, at dette var en sekulær dame. Så ved jeg, og du ved, hvor galant jeg er: i stedet for at sende hende, og jeg kunne godt gøre det, så tæl op, for det første er jeg en mand, for det andet en politimand, kort sagt, siger jeg til hende med fløjlsblød stemme. en luftpude : "Kære frue, da vi skal i samme retning, lad os køre sammen."
• ”En ung skal selv tage kontakt til sin forfader. Når tiden med at slå med et bælte, slidte sko går forbi, når drengen vokser ud af sine korte bukser og fnug begynder at vokse på hans overlæbe, må han fuldstændig ændre sit syn på familieforhold. Det er nødvendigt, at han stoler på sin far, deler sine hemmeligheder med ham, fortæller ham om sine tricks, kærlighedseventyr og sine problemer. Hvis han fik gonoré , skulle han straks fortælle sin far om det. I betragtning af, at det også skete for min far, er der ikke noget at skamme sig over.”
• - Jeg vil gerne tale med dig om at vælge et navn. Det ser ud til at være enkelt, men efter min mening skal du være kræsen, som med alt andet. Mange forældre bruger deres efternavn til at lave et ordspil. De sætter penge på det, for det er ikke dem, der skal håndtere det, men knægten. Hør her, hvis dit navn er Zuymazer, skal du ikke kalde din brisling Paul, og du behøver ikke at eksperimentere med navnet Yves, hvis dit efternavn er Sazhu, med navnet Jo, hvis dit efternavn er Poliz eller Polaz.
• "Jeg kan huske, at min mor døde," hvisker han. Hun fik sit første slagtilfælde, og jeg tog på hospitalet. Det var første gang, jeg så hende sådan et sted. Hun vidste ikke, hvordan det blev gjort, mor, hun lignede en gæst: hun var utilpas. Da sygeplejersken satte et termometer på hende eller gav hende en eliksir, havde hun et skyldigt smil, hele hendes blik sagde: "Vær ikke vred på mig" ... Jeg forstod ikke hvorfor og hvordan jeg kunne forlade hende for hel år, og sendte hende kun et postkort til jul eller ferie... Hun døde en uge senere, da hun fik endnu et anfald. Jeg var der ikke. Efter at have lært om dette, gentog jeg mentalt vores samtale. Jeg indså, at i denne skide verden, gutter, sker der intet gratis. Hvis min mor lavede en form for øvelse før hun døde, er det for at muntre mig op. For at fortælle mig, før du går til en anden verden, vær ikke så bange for at give op; alt går godt! Nu ved jeg. Det er bare for at forstå det, du skal være en god søn, forstår du? Du skal føle forbindelsen i dit hjerte, altid, altid ...