Den gamle Zürich-krig

Den gamle Zürich-krig
Hovedkonflikt: Den gamle Zürich-krig

Østschweiz i midten af ​​det 15. århundrede:
     Territorier i den kejserlige by Zürich (skraveret viser amtet Kyburg )      Territorier af de otte gamle af det schweiziske forbund                     Allierede i det schweiziske forbund                     Toggenburgernes land i 1436

                    Grænser for det moderne Schweiz
datoen 2. november 1440 - 12. juni 1446
Placere  Schweiz
Resultat Zürich blev besejret; en fredsaftale indgås i Einsiedeln den 13. juli 1450. Schwyz mistede den sydlige bred af Zürich-søen ( marts og Höfe ); Habsburgerne mistede (før 1452) grevskabet Kyburg .
Modstandere

Kejserbyen Zürich Habsburg Vestøstrig Frankrig

Schweiziske Union :

Appenzell Amt

Kommandører

Frederik III Charles VII vinder

ukendt

 Mediefiler på Wikimedia Commons

Den gamle Zürich-krig ( tysk:  Alter Zürichkrieg ) i 1440-1446 var en konflikt mellem kantonen Zürich og 7 andre kantoner i Schweiz om besiddelse af grevskabet Toggenburg .

I 1436 døde grev Friedrich VII af Toggenburg uden arvinger. Zürich under borgmester Rudolf Stussierklærede sine rettigheder til toggenburgernes jorder. Kantonerne Schwyz og Glarus erklærede også deres rettigheder, støttet af resten af ​​kantonerne. I 1438 besatte Zürich disse lande og afbrød kornforsyningen til Schwyz og Glarus . I 1440 fordrev de andre kantoner Zürich fra forbundsforbundet og erklærede krig mod det. Zürich gengældte ved at danne en alliance med den hellige romerske kejser Frederik III fra Habsburg -dynastiet .

Zürichs tropper blev besejret i slaget ved St. Jakob nær Ziel den 22. juli 1443, og Zürich blev belejret. Frederick appellerede til den franske kong Charles VII med en anmodning om at angribe de konfødererede og sendte derefter en hær på 30.000 flayer- lejesoldater under kommando af Dauphin, den fremtidige kong Ludvig XI , gennem Basel for at hjælpe byen. Ved slaget ved St. Jakob ved Birs nær Basel den 26. august 1444 blev en belejringsstyrke på omkring 1.500 schweiziske konfødererede ødelagt, men franskmændene led så store tab (4.000 dræbte), at Ludvig XI besluttede at trække sig tilbage.

I maj 1444 belejrede konføderationen Greifensee og besatte byen fire uger senere den 27. maj og halshuggede alle på nær to af byens 64 forsvarere dagen efter, inklusive lederen Wildhans von Breitenlandenberg . Selv i krigstider blev massehenrettelser betragtet som grusomme og uretfærdige.

I 1446 var begge sider udmattede og indgik en våbenhvile. Forbundet var ikke i stand til at underlægge sig en enkelt Zürich-bosættelse, bortset fra Greifensee. Rapperswil og Zürich modstod angrebene. I 1450 indgik parterne en endelig fredsaftale og Zürich blev igen optaget i konføderationen, men opsagde sin alliance med habsburgerne.

Et vigtigt resultat af krigen var, at den viste, at konføderationen var vokset til en politisk alliance, der ikke længere tolererede de enkelte deltageres separatistiske forhåbninger.

Hovedkilden om den militære konflikt er, udover arkivmateriale, Krøniken om den gamle Zürich-krig ( tysk:  Chronik des Alten Zürichkriegs ), udarbejdet omkring 1447 af Schwyz ' udenrigsminister, Hans Frund .

Kampe

Links