Vincent Spady | |
---|---|
Fødselsdato | 19. juli 1974 [1] (48 år) |
Fødselssted | |
Borgerskab | |
Hjemmeadresse | Boca Raton , USA |
Vækst | 183 cm |
Vægten | 77 kg |
Carier start | 1993 |
Afslutning på karrieren | 2010 |
arbejdende hånd | ret |
Baghånd | tohånds |
Præmiepenge, USD | 5004860 |
Singler | |
Tændstikker | 311-359 [1] |
titler | en |
højeste position | 18 (28. februar 2005) |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | 1/4 finaler (1999) |
Frankrig | 3. runde (1999, 2002, 2003) |
Wimbledon | 4. cirkel (2004) |
USA | 4. runde (1995, 1999) |
Dobbelt | |
Tændstikker | 65-114 [1] |
titler | 3 |
højeste position | 90 (12. juni 2006) |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | 2. runde (2006, 2007) |
Frankrig | 3. runde (2006) |
Wimbledon | 3. cirkel (2004) |
USA | 3. runde (2005) |
vincespadea.com | |
Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Gennemførte forestillinger |
Vincent (Vince) Spade (korrekt udtale "Spadea" [2] , eng. Vincent "Vince" Spadea ; født 19. juli 1974 , Chicago ) er en amerikansk professionel tennisspiller , tennistræner og -agent, tidligere verdens 18. ketcher. Vinder af fire ATP -turneringer (en af dem i single).
Vincent Spady blev født i 1974 i Chicago. Hans far, Vincent Sr., var italiensk-amerikansk, og hans mor var fra Colombia [2] . Da drengen var 6 år gammel, forlod hans far, Vincent Sr., en mislykket operakarriere og flyttede familien til Boca Raton, Florida, hvor han blev ansat hos IBM [3] . Efter først at have lært at spille tennis i sit fjerde årti af livet, forblev han sin søns træner gennem hele sin ungdommelige og tidlige professionelle karriere, indtil Vincent Jr. var 25 år gammel. Han trænede også begge sine døtre, som var en del af alle tiders amatørhold i Nordamerika under deres år på Duke University [4] .
Vincent Jr. viste tidligt sit legende potentiale, førte den amerikanske U.14 National Rankings og vandt de amerikanske juniormesterskaber i den kategori på alle tre overflader (græs, ler og hård), samt vandt de prestigefyldte Easter Bowl juniorturneringer og Orange Bowl [5] . Derefter satte en tilbagegang ind, forværret af fejlene på banen af Vincents ældre søster, Luanna, 1989 Orange Bowl senior mester. Kort før afslutningen på sin ungdomskarriere i 1992 blev Vincent kun rangeret som 18. på verdensranglisten for juniorer , og han missede Australian og French Open på grund af helbredsproblemer og faldt tidligt ud af kampen i de to andre Grand Slam-turneringer [3] . Men i december lykkedes det ham at tage sig sammen og vinde Orange Bowl i kategorien under 18 år og slog argentineren Gaston Eltis i finalen ; således blev han og Luanna den første bror og søster i de 46 år af turneringens historie, der vandt den i senioralderskategorien [6] .
Spady, der begyndte at spille professionel tennis kort før slutningen af sin juniorkarriere [3] , kom ind i top 100 i 1994 og vandt tre ATP Challenger- turneringer i anden halvdel af sæsonen . I maj 1995 kom han sammen med Libor Pimek til finalen i ATP -hovedtouren for første gang , og i efteråret samme år vandt han med Christo van Rensburg sin første titel på dette niveau.
I 1997 vandt Spady ATP-turneringen i double yderligere to gange. I maj 1998 blev han finalist på dette niveau og i single for første gang, tabte i Østrig til Marcelo Rios , og senere, ved den højeste kategori turnering i Cincinnati, besejrede han en anden verdens tennisleder, Andre Agassi [7] . I begyndelsen af 1999 blev Spady kvartfinalist ved Australian Open og slog Agassi igen undervejs og viste sit bedste resultat i Grand Slam-turneringer. I september, efter at have nået finalen i Championship Series-turneringen i Indianapolis og fjerde runde af US Open , kom han for første gang ind i de tyve bedste spillere i verden ifølge ATP-ranglisten .
Kort efter faldt Spadys karriere dog i endnu en langvarig nedtur, hvor den 25-årige amerikaner tabte 21 kampe i træk - rekord for ATP-touren (inklusive alle tre head-to-head møder i VM-holdet , hvor han repræsenterede det amerikanske hold [8] ). Han brød en taberrække i Wimbledon i 2000 ved at besejre 10. seedet Greg Rusedski i første runde .
På trods af denne sejr og den efterfølgende invitation til landsholdet til semifinalekampen i Davis Cup , sluttede både 2000 og 2001 Spade uden for top hundrede af ATP-ratingen, men vendte tilbage til det i 2002 efter flere succesrige præstationer i Challengers . I foråret 2003 blev han semifinalist i to ATP-turneringer af højeste kategori - i Indian Wells og Monte Carlo - og vendte først tilbage til top 50, og derefter til top 30 tennisspillere i verden.
I marts 2004, i Scottsdale , vandt Spady ATP-singleturneringen for første gang i sin karriere, idet han slog den nyligt tabte nr. 1 Andy Roddick på vej til titlen . Ved udgangen af året, efter at have nået fjerde runde i Wimbledon og endnu en ATP-turneringsfinale på Delray Beach, vendte han tilbage til ATP Top 20, og i februar 2005 forbedrede han sin personlige rekord og klatrede op på ranglisten til en 18. plads. I 2004 og 2005 repræsenterede Spade igen USA ved World Team Cup, men formåede kun at vinde én ud af seks kampe i denne konkurrence, og han kom ikke længere ind på Davis Cup-holdet.
I fremtiden tillod stabile rang-og-fil-resultater Spady at bevare en plads i de 100 bedste singler frem til 2008. Efter at have trukket sig tilbage fra aktivt skuespil i begyndelsen af 2010, begyndte han en karriere som talentagent og åbnede et firma kaldet 6 Star Ventures. Inden for sine rammer samarbejder Spady som impresario med musikere, teater-, film- og tv-skuespillere. Han fungerer også som tennistræner, arbejder med juniortennisspillere i det sydlige Californien og udgiver en pædagogisk dvd kaldet Play Like a Pro [10 ] . I 2006 udkom hans selvbiografiske bog Break Point: The Secret Diary of a Pro Tennis Player [11 ] .
År | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Singler | 303 | 75 | 81 | 54 | 88 | 42 | tyve | 213 | 125 | 67 | 29 | tyve | 75 | 73 | 77 | 76 | 295 | 1517 |
Dobbelt | 734 | 285 | 135 | 239 | 155 | 182 | 1 357 | 732 | 589 | 1 312 | 424 | 152 | 180 | 128 | 149 | 476 | 773 |
Legende |
---|
Grand Slams (0) |
Masters Cup / ATP Tour-finale (0) |
ATP Masters (0) |
ATP guld (0) |
ATP International (1+3*) |
Titler efter belægninger |
Titler på stedet for turneringens kampe |
---|---|
Hård (1+1*) | Hall (0) |
Jord (0+2) | |
Græs (0) | Friluft (1+3) |
Tæppe (0) |
* antal sejre i singler + antal sejre i doubler.
Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Modstander i finalen | Kontrollere |
en. | 7. marts 2004 | Scottsdale, USA | Svært | Nicholas Kiefer | 7-5 6-7(5) 6-3 |
Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Modstander i finalen | Kontrollere |
en. | 24. maj 1998 | St. Pölten, Østrig | Grunding | Marcelo Rios | 2-6 0-6 |
2. | 22. august 1999 | Indianapolis, USA | Svært | Nicholas Lapentti | 6-4 4-6 4-6 |
3. | 19. september 2004 | Delray Beach, USA | Svært | Ricardo Mello | 6-7(2) 3-6 |
fire. | 10. juli 2005 | Newport, USA | Græs | Greg Rusedski | 6-7(3) 6-2 4-6 |
Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Kontrollere |
en. | 12. november 1995 | Buenos Aires, Argentina | Grunding | Christo van Rensburg | Jiri Novak David Rikl |
6-3 6-3 |
2. | 27. april 1997 | Orlando, USA | Grunding | Mark Merklein | Alex O'Brien Jeff Sulzenstein |
6-4 4-6 6-4 |
3. | 14. september 1997 | Tasjkent, Usbekistan | Svært | Vincenzo Santopadre | Hisham Arazi Eyal Ran |
6-4 6-7 6-0 |
Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Kontrollere |
en. | 28. maj 1995 | Bologna , Italien | Grunding | Libor Pimek | Byron Black Jonathan Stark |
5-7 3-6 |
2. | 10. maj 1998 | Coral Springs, USA | Grunding | Mark Merklein | Grant Stafford Kevin Hullett |
5-7 4-6 |
Turnering | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Resultat | V/P for karriere |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Grand Slam-turneringer | |||||||||||||||||||||
Australian Open | - | - | Til | 3R | 2R | - | 3R | 1/4 | 1R | - | - | 1R | 1R | 1R | 1R | 2R | 3R | 1R | - | 0/12 | 12-12 |
French Open | - | - | - | 1R | 1R | 1R | 2R | 3R | 1R | - | 3R | 3R | 2R | 2R | 1R | 1R | 1R | - | - | 0/13 | 9-13 |
Wimbledon turnering | - | - | Til | 1R | 1R | 1R | 2R | 1R | 2R | - | 2R | 1R | 4P | 1R | 1R | 1R | 1R | 2R | - | 0/14 | 7-14 |
US Open | Til | 1R | 2R | 4P | 3R | 1R | 1R | 4P | 1R | - | 2R | 1R | 2R | 2R | 3R | 1R | 1R | Til | - | 0/15 | 14-15 |
Resultat | 0/0 | 0/1 | 0/1 | 0/4 | 0/4 | 0/3 | 0/4 | 0/4 | 0/4 | 0/0 | 0/3 | 0/4 | 0/4 | 0/4 | 0/4 | 0/4 | 0/4 | 0/2 | 0/0 | 0/54 | |
V/P i sæsonen | 0-0 | 0-1 | 1-1 | 5-4 | 3-4 | 0-3 | 4-4 | 9-4 | 1-4 | 0-0 | 4-3 | 2-4 | 5-4 | 2-4 | 2-4 | 1-4 | 2-4 | 1-2 | 0-0 | 42-54 | |
olympiske Lege | |||||||||||||||||||||
OL | - | Ikke gennemført | - | Ikke gennemført | 1R | Ikke gennemført | 2R | Ikke gennemført | - | NP | 0/2 | 1-2 | |||||||||
Masters i turneringer | |||||||||||||||||||||
Indian Wells | - | - | Til | 1R | - | 1R | 2R | 1R | 1R | - | - | 1/2 | 3R | 2R | 2R | 2R | 1R | 1R | Til | 0/12 | 8-12 |
Miami | - | 2R | 2R | 3R | 1/4 | 3R | 3R | 4P | 2R | - | - | 2R | 1/2 | 3R | 2R | 2R | 1R | Til | - | 0/14 | 24-14 |
Monte Carlo | - | - | - | - | - | - | - | 1/4 | 1R | - | - | 1/2 | 1R | 1R | - | - | - | - | - | 0/5 | 7-5 |
Hamborg | - | - | - | 1R | - | - | - | - | 1R | - | Til | 1R | 1R | 1R | Til | - | - | Ikke mestre | 0/5 | 0-5 | |
Rom | - | - | - | 2R | - | - | - | 2R | 1R | - | 1R | 1R | 1/4 | - | Til | Til | - | - | - | 0/6 | 5-16 |
Toronto/Montreal | - | - | - | - | - | 2R | 3R | 3R | - | Til | 2R | 3R | 2R | 1R | Til | Til | - | - | - | 0/7 | 9-7 |
cincinnati | - | Til | - | 2R | 2R | 3R | 1/4 | 1R | 1R | Til | Til | 1R | 1R | 1R | 2R | 1R | - | - | - | 0/11 | 8-11 |
Stuttgart/Madrid | - | - | - | - | - | - | 1R | 1R | - | - | Til | 3R | 3R | 1R | Til | Til | - | - | - | 0/5 | 3-5 |
Paris | - | - | - | - | - | - | 3R | 1R | - | - | K | 1R | 3R | 1R | 1R | 1R | - | - | - | 0/7 | 3-7 |
karrierestatistikker | |||||||||||||||||||||
Finaler afholdt | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | en | en | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | en | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 5 | |
Turneringer vundet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | en | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | en | |
V/L: i alt | 0-0 | 1-5 | 11-13 | 21-28 | 27-22 | 20-26 | 28-27 | 33-27 | 3-28 | 1-3 | 13-17 | 34-25 | 40-29 | 22-26 | 19-26 | 24-28 | 12-19 | 2-9 | 0-1 | 311-359 | |
Σ % vinder | 0 % | 17 % | 46 % | 43 % | 55 % | 43 % | 51 % | 55 % | ti % | 25 % | 43 % | 58 % | 58 % | 46 % | 42 % | 46 % | 39 % | atten % | 0 % | 46 % |