| Fyrre dage af Musa Dagh | |
|---|---|
| Die Vierzig Tage des Musa Dagh | |
| omslag til 2002-udgaven | |
| Genre | historisk roman baseret på sande begivenheder |
| Forfatter | Franz Werfel |
| Originalsprog | Deutsch |
| Dato for første udgivelse | 1933 [1] |
Musa Daghs fyrre dage er en historisk roman af den østrigske forfatter af jødisk oprindelse Franz Werfel , baseret på virkelige begivenheder og udgivet på 34 sprog.
Den historiske begivenhed, det 53 dage lange forsvar af armenierne på Musa Dagh -bjerget under folkedrabet i 1915 ( Se Defense of Mount Musa Dagh ), inspirerede den østrigske forfatter Franz Werfel til at skrive sin berømte roman De fyrre dage af Musa Dagh. Forfatteren, ramt af begivenhederne, udtalte senere i et interview:
Forsvaret af Musa Dagh imponerede mig så meget, at jeg ønskede at hjælpe armenierne ved at skrive min roman og fortælle hele verden om disse begivenheder [2]
Ideen om at skrive en bog kom til forfatteren i 1929, da han var i Damaskus, hvor han så armenske børn, hvis arbejdskraft blev brugt på en tæppefabrik. Den armenske nations uforståelige skæbne tvang Werfel til at tage pennen op. Romanen blev skrevet i 1932, på tysk, baseret på en grundig undersøgelse af virkelige begivenheder af forfatteren, som dengang var i Syrien [3] . Efter udgivelsen i 1933 nød bogen stor popularitet, hvilket resulterede i, at den blev oversat til 34 sprog. Efter at bogen blev udgivet i USA i 1934, blev der solgt 34.000 eksemplarer i de første to uger [2] . Samme år lød en anmeldelse af den nye bog i New York Times :
en historie, der burde vække alle menneskers følelser .... Werfel gjorde den til en ædel roman. I modsætning til de fleste andre romaner er Musa Dagh baseret på virkelige begivenheder, som beskriver historien om mænd, der accepterer heltes skæbne....bogen giver os mulighed for at tage del i en historisk begivenhed. Fantastisk [4] .
Magasinet Time kaldte i december 1934 romanen "månedens bog" [5] . Werfels bog gjorde ham til en af de foretrukne armenske forfattere. Forfatterens personlige biograf citerede ordene fra en armensk præst fra Venedig , som var blandt armenierne, der holdt forsvaret, ifølge dem:
Franz Werfel er en nationalhelt blandt armeniere. Hans bog er en slags vores trøst – nej, ikke en trøst, det kan det ikke være – men det, at bogen findes, er meget vigtigt for os. Hun siger, at det aldrig må glemmes, hvad der skete med os [6] .
Prototypen på romanens helt, Gabriel Bagradyan, var Movses Ter-Galustyan , lederen af armeniernes modstand mod de tyrkiske tropper [7] . Blandt de armeniere, der blev reddet af de franske skibe, var præsten Tigran Andreasyan, som førte optegnelser over modstanden [8] , som senere dannede grundlaget for romanen [9] .
I 1982 lavede instruktør Sarkis Muradyan en spillefilm af samme navn [10] baseret på manuskriptet af Alex Hakobyan.
Denne bog blev udtænkt i marts 1929 under et ophold i Damaskus. Det elendige syn af nogle lemlæstede og udsultede flygtningebørn, der arbejdede på en tæppefabrik, gav mig den sidste impuls til at rive fra Hades af alt, hvad der var, denne uforståelige skæbne for den armenske nation. Skrivningen af denne bog fulgte mellem juli 1932 og marts 1933….
Breitenstein, forår 1933