Somerset, Henry, 1. markis af Worcester

Henry Somerset
engelsk  Henry Somerset
7. Baron Herbert
3. marts 1628  - 18. december 1646
Forgænger Edward Somerset
Efterfølger Edward Somerset
5. jarl af Worcester
3. marts 1628  - 18. december 1646
Forgænger Edward Somerset
Efterfølger Edward Somerset
1. Marquess af Worcester
1642  - 18. december 1646
Forgænger titel oprettet
Efterfølger Edward Somerset
Fødsel 1577( 1577 )
Død 18. december 1646 Covent Garden , London , England( 1646-12-18 )
Gravsted
Slægt Somersets
Far Edward Somerset, 4. jarl af Worcester
Mor Elizabeth Hastings
Ægtefælle Ann Russell
Børn Edward Somerset, 2. markis af Worcester , Thomas, John, Elizabeth

Henry Somerset ( eng.  Henry Somerset ; 1577 - 18. december 1646, Covent Garden , London , England ) - engelsk aristokrat, 7. baron Herbert og 5. jarl af Worcester fra 1628, 1. markis af Worcester fra 1642. Under revolutionen støttede han kong Charles I , blev taget til fange af parlamentets hær og døde i varetægt.

Biografi

Henry Somerset tilhørte en gren af ​​Plantagenet -dynastiet . Han var den anden (og ældste overlevende) søn af Edward Somerset, 4. jarl af Worcester , og hans kone Elizabeth Hastings. Henry blev født i 1577, dimitterede fra Magdalen College , Cambridge , og afsluttede sin uddannelse, mens han rejste i Europa. Den 17. juli 1602 blev han udnævnt til viceløjtnant af Monmouthshire , i 1617 blev han medlem af Council of Wales , den 2. december 1626 - Lord Lieutenant of Glamorgan og Monmouthshire. I 1628, ved faderens død, efterfulgte Somerset ham i hans titler og omfattende godser; han var en af ​​de rigeste herrer i England med en årlig indkomst på omkring 24 tusind pund. Der var endda en opfattelse af, at greven var den rigeste mand i riget [1] .

Somerset blev opdraget i en protestantisk ånd, men mens han var på kontinentet, konverterede han til katolicismen. Han forsøgte at holde sig væk fra den politiske kamp og ikke vise nogen præferencer: han rekrutterede endda tjenere til sine boliger fra både katolikker og protestanter. Ikke desto mindre nærede de engelske presbyterianere store mistanker om Somerset. På grund af dette måtte kong Charles I i 1631 overtale greven til at opgive det offentlige embede; i fremtiden udnævnte monarken ikke Somerset nogen steder, selvom han forsikrede ham om dyb personlig respekt. I 1640, da konflikten mellem kongen og parlamentet begyndte , beordrede Charles løjtnanterne i South Wales at adlyde jarlen af ​​Worcester, og det gav hans fjender en grund til at tale om den katolske trussel. I 1642 eskalerede konflikten til en borgerkrig . Somerset tog parti for kongen og brugte støtte fra adelen i Monmouthshire, hvor hans hovedresidens var placeret, og brugte sine egne penge på krigen. Charles gav ham i taknemmelighed titlen som markis af Worcester (2. november 1642), lovet efter sejren af ​​jarlen af ​​Pembrokes besiddelse . I 1645 kom kongen to gange til Somersets slot Raglan for at rekruttere mænd til sin hær i Wales, men opnåede ikke den store succes [1] .

Tidligt i 1646 belejrede parlamentets hær Raglan, som derefter husede markisen. Sidstnævnte afviste to gange den overgivelse, der blev tilbudt ham. Til sidst, den 17. august, indvilligede han i at overgive sig, idet han forhandlede om visse betingelser for garnisonen, men overgav sig selv til vinderens nåde. På det tidspunkt var Somerset allerede syg. Han døde den 18. december samme år i London og blev begravet i Beaufort Chapel, Windsor , med ceremonien efter den presbyterianske ritual. Markisens kapellan, Thomas Bailey, der fulgte ham til det sidste, udgav i 1649 en beretning om de religiøse stridigheder mellem Somerset og kongen i Raglan under titlen Certamen Religiosum og i 1650 The Apophegms of Worcester [1] .

Familie

Den 16. juni 1600 giftede Henry Somerset sig med Ann Russell, datter af John Russell, Baron Russell og Elizabeth Cooke. Dette ægteskab gav otte sønner (inklusive Edward, 2. markis af Worcester [2] ) og fire døtre [3] , hvoraf den ene, Elizabeth, blev hustru til Francis Browne, 3. Viscount Montagu [4] [5] .

Forfædre

Forfædre til Henry Somerset
                 
 Charles Somerset, 1. jarl af Worcester
 
     
 Henry Somerset, 2. jarl af Worcester 
 
        
 Elizabeth Herbert, 3. baronesse Herbert
 
     
 William Somerset, 3. jarl af Worcester 
 
           
 Sir Anthony Brown
 
     
 Elizabeth Brown 
 
        
 Lucy Neville
 
     
 Edward Somerset, 4. jarl af Worcester 
 
              
 Roger Nord
 
     
 Edward North, 1. Baron North 
 
        
 Christiane Warkup
 
     
 Christiana Nord 
 
           
 Oliver Squire
 
     
 Alice Squire 
 
        
 Henry Somerset, 1. markis af Worcester 
 
                 
 Edward Hastings, 2. baron Hastings
 
     
 George Hastings, 1. jarl af Huntingdon 
 
        
 Katherine Neville
 
     
 Francis Hastings, 2. jarl af Huntingdon 
 
           
 Henry Stafford, 2. hertug af Buckingham
 
     
 Ann Stafford 
 
        
 Katherine Woodville
 
     
 Elizabeth Hastings 
 
              
 Richard Pole
 
     
 Henry Pole, 1. baron Montagu 
 
        
 Margaret, grevinde af Salisbury
 
     
 Katherine Pole 
 
           
 John Neville, 5. Baron Abergavenny
 
     
 Joan Neville 
 
        
 Jane Arundel
 
     

Noter

  1. 123 Dodd . _ _
  2. Cokayne, 2000 , s. 859.
  3. Mosley, 2003 , s. 302.
  4. Cokayne, 2000 , s. 683.
  5. Henry Somerset, 1. markis af  Worcester . thepeerage.com . Hentet 1. februar 2021. Arkiveret fra originalen 27. december 2017.

Litteratur