Henry Somerset | |
---|---|
engelsk Henry Somerset | |
7. Baron Herbert | |
3. marts 1628 - 18. december 1646 | |
Forgænger | Edward Somerset |
Efterfølger | Edward Somerset |
5. jarl af Worcester | |
3. marts 1628 - 18. december 1646 | |
Forgænger | Edward Somerset |
Efterfølger | Edward Somerset |
1. Marquess af Worcester | |
1642 - 18. december 1646 | |
Forgænger | titel oprettet |
Efterfølger | Edward Somerset |
Fødsel | 1577 |
Død |
18. december 1646 Covent Garden , London , England |
Gravsted | |
Slægt | Somersets |
Far | Edward Somerset, 4. jarl af Worcester |
Mor | Elizabeth Hastings |
Ægtefælle | Ann Russell |
Børn | Edward Somerset, 2. markis af Worcester , Thomas, John, Elizabeth |
Henry Somerset ( eng. Henry Somerset ; 1577 - 18. december 1646, Covent Garden , London , England ) - engelsk aristokrat, 7. baron Herbert og 5. jarl af Worcester fra 1628, 1. markis af Worcester fra 1642. Under revolutionen støttede han kong Charles I , blev taget til fange af parlamentets hær og døde i varetægt.
Henry Somerset tilhørte en gren af Plantagenet -dynastiet . Han var den anden (og ældste overlevende) søn af Edward Somerset, 4. jarl af Worcester , og hans kone Elizabeth Hastings. Henry blev født i 1577, dimitterede fra Magdalen College , Cambridge , og afsluttede sin uddannelse, mens han rejste i Europa. Den 17. juli 1602 blev han udnævnt til viceløjtnant af Monmouthshire , i 1617 blev han medlem af Council of Wales , den 2. december 1626 - Lord Lieutenant of Glamorgan og Monmouthshire. I 1628, ved faderens død, efterfulgte Somerset ham i hans titler og omfattende godser; han var en af de rigeste herrer i England med en årlig indkomst på omkring 24 tusind pund. Der var endda en opfattelse af, at greven var den rigeste mand i riget [1] .
Somerset blev opdraget i en protestantisk ånd, men mens han var på kontinentet, konverterede han til katolicismen. Han forsøgte at holde sig væk fra den politiske kamp og ikke vise nogen præferencer: han rekrutterede endda tjenere til sine boliger fra både katolikker og protestanter. Ikke desto mindre nærede de engelske presbyterianere store mistanker om Somerset. På grund af dette måtte kong Charles I i 1631 overtale greven til at opgive det offentlige embede; i fremtiden udnævnte monarken ikke Somerset nogen steder, selvom han forsikrede ham om dyb personlig respekt. I 1640, da konflikten mellem kongen og parlamentet begyndte , beordrede Charles løjtnanterne i South Wales at adlyde jarlen af Worcester, og det gav hans fjender en grund til at tale om den katolske trussel. I 1642 eskalerede konflikten til en borgerkrig . Somerset tog parti for kongen og brugte støtte fra adelen i Monmouthshire, hvor hans hovedresidens var placeret, og brugte sine egne penge på krigen. Charles gav ham i taknemmelighed titlen som markis af Worcester (2. november 1642), lovet efter sejren af jarlen af Pembrokes besiddelse . I 1645 kom kongen to gange til Somersets slot Raglan for at rekruttere mænd til sin hær i Wales, men opnåede ikke den store succes [1] .
Tidligt i 1646 belejrede parlamentets hær Raglan, som derefter husede markisen. Sidstnævnte afviste to gange den overgivelse, der blev tilbudt ham. Til sidst, den 17. august, indvilligede han i at overgive sig, idet han forhandlede om visse betingelser for garnisonen, men overgav sig selv til vinderens nåde. På det tidspunkt var Somerset allerede syg. Han døde den 18. december samme år i London og blev begravet i Beaufort Chapel, Windsor , med ceremonien efter den presbyterianske ritual. Markisens kapellan, Thomas Bailey, der fulgte ham til det sidste, udgav i 1649 en beretning om de religiøse stridigheder mellem Somerset og kongen i Raglan under titlen Certamen Religiosum og i 1650 The Apophegms of Worcester [1] .
Den 16. juni 1600 giftede Henry Somerset sig med Ann Russell, datter af John Russell, Baron Russell og Elizabeth Cooke. Dette ægteskab gav otte sønner (inklusive Edward, 2. markis af Worcester [2] ) og fire døtre [3] , hvoraf den ene, Elizabeth, blev hustru til Francis Browne, 3. Viscount Montagu [4] [5] .
Forfædre til Henry Somerset | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |