Solen i den arbejdende udkant

"The Sun of the Workers' Outskirts" , også kendt som "Shitamachis Sun" [komm. 1] ( japansk: 下町 の太陽shitamachi no tayō ) er en japansk sort-hvid dramafilm fra 1963 instrueret af Yoji Yamada . I dette, sit andet værk, har instruktøren allerede direkte berørt det miljø og de karakterer, som senere vil blive genstand for hans kreative interesse. Den populære sang "The Sun of Shitamachi", som blev centrum for tiltrækningen af ​​denne film af Yamada, blev derefter sunget af hele Japan. Hendes første optrædende var den unge solist i revyen Chieko Baisho , som på det tidspunkt havde formået at optræde i mange film fra Shochiku-kompagniet. Baishos succes var så stor, at skuespillerinden blev kaldt "The Sun of Shitamachi". Yamada inviterede hende til hovedrollen, siden da er hun blevet fjernet i næsten alle hans film.

Plot

I begyndelsen af ​​filmen ser vi et par unge elskere, Matiko og Michio. De nyder en visning af en ekstraordinært dyr radio på en Ginza-butiksdisk, inden de tager af sted til en cafe, hvor Matiko og Michio er enige om, at det nogle gange er sjovere at "stræbe efter" ting end at anskaffe dem. De havde trods alt ikke råd til at købe de diamantringe, som de passerede, da de forlod stormagasinet, da de bor i lavindkomstområdet Shitamachi og arbejder på den lokale sæbefabrik. Shitamachi er en forstad til Tokyo. Området er skåret af kanaler, på hvis bredder lave huse er støbt, tøj tørres overalt. Her bor indfødte Tokyo-beboere, hvis eneste hovedstad er en ejendommelig sans for humor, der hjælper dem med at overvinde livets problemer. I Shitamachi tages livet ud på gaden, alle kender hinanden, alle ved alt om alt.

På trods af sin kærlighed til Michio er Machiko stadig i tvivl om hendes ambitioner om at forlade Shitamachi. Siden sin mors død har Machiko været husets elskerinde og primær omsorgsperson for sin yngre bror Kenji. Efter at have droppet ud af skolen bidrager Matiko glad til familiens budget ved at arbejde på pakkelinjen på en sæbefabrik. Matiko er slet ikke glad for udsigten til at arbejde på denne plante hele sit liv, men hun forstår ikke desto mindre, at hendes muligheder er begrænsede.

Michio er kontormedarbejder. Mens han testede for en forfremmelse, overgik en anden kollega ham, og Michio modtog ikke den eftertragtede forfremmelse. Mens Matiko prøver sit bedste for at sympatisere og affinde sig med hans lunefulde irritation, beslutter Michio sig for at kaste sin sympati tilbage i hendes ansigt, og pludselig erklærer hun, at hun ikke kan forstå den smerte, han går igennem, fordi kvinder efter hans mening ikke forstår, hvad det betyder. for en mand hans karrierevækst.

Men Machiko er ikke engang sikker på, at hun vil giftes med ham. En af hendes venner, Kazuko, giftede sig for nylig med en lovende ung mand, der modtog en forfremmelse og vandt en lejlighed i et lotteri i et af de moderne højhuse. Men da Machiko og en ven besøger Kazuko, opdager de, at hun ikke er så glad, som hun måske ser ud til. Selvom deres familieliv er ret fredeligt, og hun og hendes mand tilsyneladende kommer godt ud af det, ser Kazuko ud til at være meget ensomme, da hendes mand tilbringer hele dagen på arbejde, kommer meget sent og går straks træt i seng og om søndagen ofte spiller golf med kolleger. (for ikke at nævne det faktum, at han ofte efter disse søndagsmøder kommer fuld).

Denne historie med Kazuko påvirkede også Machikos beslutning om ikke at gifte sig med Michio. På trods af hendes tætte forhold til ham, bliver det hurtigt tydeligt, at hun ikke elsker ham. Irriterende nok spurgte Michio ikke engang hende, om hun ville giftes med ham, han besluttede på en eller anden måde, at de helt sikkert ville giftes, efter at han modtog en forfremmelse. Han foreslår også, at Machiko ligesom ham vil ønske at ryste Shitamachis støv af hendes fødder og flytte til de nye luksusbyområder i Tokyo. Matiko er dog ikke længere så sikker.

Et andet perspektiv dukker op i hendes liv, da Machiko møder en fyr ved navn Ryosuke, der arbejder som en simpel støberiarbejder på et stålværk. Han bliver ven med hendes urolige lillebror, og parret ender med at have en fornøjelig aften sammen, som viser sig at være langt mere romantisk end nogen af ​​hendes kedelige og velkendte udflugter med Michio.

På den anden side er dilemmaet, som heltinden står over for, ikke et valg mellem to mænd, men hvordan man bruger sin egen evne til sin fremtid. Det, hun afviser, er folk som Michios kolde og egoistiske måde, som kun vil fremad og er klar til at træde på enhver, der kommer i vejen for dem, uanset hvad der sker. Machiko vil ikke have smarte radioer og diamantringe, hun vil slet ikke tænke på penge, hun vil bare have, at nogen rent faktisk lytter til, hvad hun siger. Måske vil denne arbejdende fyr Ryosuke stadig forstå og høre hende?

Cast

...Plottet i "The Sun of Shitomachi" er naivt og enkelt, hvilket bliver en ejendom for alle instruktørens scenarier. Men hans hang til vittigheder redder båndet fra at blive for idyllisk. Yamada kombinerer lyrik, humor og gags i sine film i stil med de tidlige værker af Chaplin og Mac Sannett. Yamada kalder Chaplin for sin yndlingsinstruktør. Chaplins karakteristiske sympati for den lille mand, hvor det triste og det sjove hænger tæt sammen, var for Yamada standarden for humanistisk kunst.

• Chieko Baishō som Matiko Terashima
• Homare Suguro som Ryosuke Kita
• Tamotsu Hayakawa - Michiyo Mori
• Susumu Ishikawa som Saemon Suzuki
• Shinji Tanaka - Kaworu Kojima
• Kyosuke Machida - Kaneko
• Satako Yamazaki - Chieko Iwasaki
• Keiko Mizushina som Fumiko Mori
• Kyoko Aoi som Kazuko Yamamoto
• Toyoko Takechi som Tome Terashima, Machikos bedstemor
• Kamatari Fujiwara som Heihachiro Terashima, Machikos far
• Toshio Suzuki - Kunio Terashima
• Jouji Yanagisawa som Kenji Terashima
• Eijiro Tohno som Gensuke
• Kin Sugai - Nobue
• Kosuke Ingen - Tanizaki
• Bokuzen Hidari - Zensuke

Premierer

• - den nationale premiere på filmen fandt sted den 18. april 1963 [2] .

Kommentarer

1. ↑ Det russiske navn "The Sun of Shitamachi" er almindeligt i sovjetiske filmstudier, for eksempel i bogen om japansk film af Inna Gens "The Challengers". Japanske filminstruktører fra 60'erne og 70'erne. M. Art, 1988 (s. 266), i den encyklopædiske udgave "Director's Encyclopedia: Cinema of Asia, Africa, Australia, Latin America" ​​(s. 139-140), under titlen "The Sun of the Working Outskirts" " filmen dukkede op med en russisk oversættelse på nettet på torrent-trackere og online-visningssider.

Noter

1. ↑ Gens, Inna Yuliusovna . "Udfordrerne: Japanske filmskabere fra 1960'erne og 1970'erne", VNII Art Criticism. - M .: Kunst, 1988. - 271 S. (s. 210).
2. ↑ 下町の太陽på Kinema Junpo- magasinets hjemmeside  (japansk)

Links

•  "Sun of the Workers' Fringes" i Internet Movie Database

Litteratur

• Gens, Inna Juliusovna. Udfordrere: Japanske filmskabere fra 60'erne og 70'erne. / Eftervirkninger. V. Tsvetova; VNII kunstkritik. - M .: Kunst, 1988. - 271 S. (s. 209)
• "Director's Encyclopedia: Cinema of Asia, Africa, Australia, Latin America", Research Institute of Cinematography, Vetrova T. N. (chefredaktør), Materik-M., 2001, s. 139-140. ISBN 5-85646-053-7 .