Legenden om Derben-Oirats (Gaban Sharab)

"The Legend of the Derben-Oirats" eller "History of Gaban Sharaba" ( Kalm. Emch havn Sharv Dөrvn Өördin tүuk ) er et monument over Kalmyk historiske litteratur fra første halvdel af det 18. århundrede, et kunstværk med elementer af didaktik , der beskriver Kalmyk-folkets middelalderlige liv og indeholder forskellige oplysninger om dets historie, kultur og etnografi.

Historie

Gaban Sharab skrev The Tale of the Derben Oirats i 1737 på et vanskeligt tidspunkt for Kalmyk-khanatet . På dette tidspunkt, efter Ayukis død, intensiveredes borgerlige stridigheder blandt arvingerne til tronen. Et af målene med at skabe fortællingen var at opfordre til en ende på stridigheder. Gaban Sharab viste i sit arbejde historiske eksempler og opfordrede til en ende på splittelser for at bevare enheden i Kalmyk Khanatet. Den Kalmykske litteraturkritiker A. Badmaev hævder, at Gaban Sharab kompilerede "Fortællingen" på grundlag af mundtlige kilder og antyder, at han muligvis også har brugt nogle skriftlige kilder [1] .

Adskillige lister over kompositioner i todo bichig har overlevet til vor tid , som er opbevaret i Institut for Orientalske Studier ved Det Russiske Videnskabsakademi , arkivet over orientalister fra Skt. Petersborg-afdelingen af ​​Institut for Orientalske Studier ved Det Russiske Akademi for Videnskaber og i biblioteket på det orientalske fakultet ved St. Petersburg State University . Alle listerne har ikke et navn, og i Kalmyk-studier fik de navnet "Tales of the Derben-Oirats" af Gaban Sharaba.

Den første udgave af The Tale of the Derben Oirats i Todo Bichig blev udgivet i Mongoliet i 1967 som en samling af Corpus scriptorium mongolorum -serien. I denne bog blev et manuskript udgivet fra Institute of Oriental Studies of the Russian Academy of Sciences under titlen "Emchi haban Shes Rab. Dөrbөn Oyirodiyin tүүke" [2] .

Den første oversættelse til russisk var oversættelsen af ​​Georgy Lytkin , udført i 1860. Han opdagede Gaban Sharabs manuskript i noyon Batur-Ubashi Tyumens personlige bibliotek . Han kaldte denne oversættelse "Gaban Sharabs historie". Denne håndskrevne oversættelse opbevares nu på Institute of Oriental Studies of the Russian Academy of Sciences. En beskrivelse af de lister, der eksisterer i dag, er givet i bogen af ​​L. Puchkovsky "Mongolske Manuskripter og Xylographs" [3] .

Indhold

I sit arbejde lægger Gaban Sharab hovedvægten på Oirat-ejernes genealogier og deres relationer. Gaban Sharaba holder sig ikke til historisk kronologi; han inddeler ikke essayet i kapitler, men grupperer teksten efter det tematiske princip [4] :

• Introduktion;
• Den første Torgut-ejer;
• Djengis Khans klan, som regerede forskellige folkeslag, var den yngre bror til Khabutu Khasar;
• Slægten af ​​Khoshut-ejere, til hvem navnet Khoshuts blev givet fra Togon taishi;
• Forklaring om familien af ​​Derbet og Zungar ejere, angiveligt stammer de fra Tengris;
• Om den slags Derbet- og Zungar-ejere fra begyndelsen til den enogtyvende generation opbevares beskrivelsen af ​​Zungarerne;
• Derbeterne med Zungarerne ere af samme Oprindelse, men fra hvilken Stamme Derbeterne skilte sig fra Zungarerne, beskriver jeg ikke i Mangel paa nøjagtige Oplysninger;
• Og fra den tid adskilte mongalerne sig fra Oiraterne;
• Beskrivelse af kendskabet til loven for de ejere, der trådte ind i præsteskabets rang;
• Oirat-ejere bemærker værdig til tale;
• Forudsigelser af Tsetsen Khan;
• Oirat-ejere opfyldte forudsigelser;
• Opfyldte forudsigelser af ejerens koner;
• For en god gerning udførte Oirat-ejerne grusomhed;
• Ejere, der dræbte deres nære slægtninge;
• På niecer, fra søstre født, gifte ejere;
• Oirat-ejere, der mistede uluser;
• Oirat-ejere, der multiplicerede deres undersåtter gennem anstændig besiddelse;
• Om de undergivet deres varetægt, som havde ejere;
• Sønner sat på ved at give Oirat-ejere;
• Oirat ejere af hustruer, der forherligede og mangfoldiggjorde deres børn ved at parre sig med deres mænd;
• Ejere, der ejede Oirats på en anstændig måde;
• Ayuki Khans gerninger;
• Anliggender af Zoriktu hun taijin;
• Om åndelige mennesker sendt til lovundervisning af Oirat-ejere og have dem på deres lønningsliste;
• Om matchmaking af Oirat-ejere;
• Oirat ejere, på grund af de katastrofer, de led og forbandelser fra deres egne, som ejede uluses;
• Sager af de gamle Oirat zaisags;
• Sager af sene Oirat zaisags;
• Oirat-ejere, der ikke havde nogen laster i deres barndom;
• Beskrivelse af tiden, hvorefter de skiltes fra hinanden.

Noter

1. ↑ A. Badmaev, Kalmyk førrevolutionær litteratur, s. 74 - 75
2. ↑ Emchi haban Shes Rab. Dorbon Oyirodiyin tүүke, Corpus scriptorium mongolorum, bind V, nr. 2 - 3, Ulaanbaatar, 1967, s. 71 - 97
3. ↑ L. S. Puchkovsky, mongolske manuskripter og xylografer fra Institut for Orientalske Studier, M. - L., 1957, s. 137-142
4. ↑ A. Badmaev, Moonlight, s. 84 - 107

Litteratur

• Kalmyk-litteraturens historie // Før-oktoberperiode. - Elista: Kalmyk bogforlag, 1981. - T. 1. - S. 229-239
• A. Badmaev , Kalmyk førrevolutionær litteratur, Elista, Kalmyk bogforlag, 1984, s. 75 - 82.
• A. Badmaev, Moonlight: Kalmyk historiske og litterære monumenter, Elista, Kalmyk bogforlag, 2003, s. 80 - 107, ISBN 5-7539-0471-8