Ah! ca ira

Ah! ça ira" (også "Ça ira" ; rus. Ah, [ ting ] vil gå!" eller Ah, tingene vil gå glat!" ; navnet er traditionelt oversat i translitteration : "Ah, sa-ira!" ) - en af den franske revolutions mest berømte sange ; før fremkomsten af ​​" La Marseillaise " - den uofficielle hymne for det revolutionære Frankrig. Den opstod i sommeren 1790 i forberedelsesdagene til den helligdag, der var dedikeret til årsdagen for stormen af ​​Bastillen .

Oprettelseshistorie

Den originale tekstforfatter Ladré er en tidligere soldat, der ernærede sig som gadesanger. Musikken er en populær countrydans kaldet "Le Carillon national", som er skrevet af violinisten Bécourt, som arbejdede på Beaujolais-teatret. Dronning Marie Antoinette siges selv ofte at have spillet melodien på sin cembalo . Motivet blev hurtigt meget populært blandt det franske folk. Sangen spredte sig i sommeren 1790 som forberedelse til festen dedikeret til årsdagen for stormen af ​​Bastillen [1] .

Melodien bruges ofte som ledemotiv . Så det kan høres i udstillingen af ​​den 6. symfoni af Nikolai Myaskovsky . Idéen med sangen dannede grundlaget for operaen af ​​samme navn af den britiske rockmusiker, komponist og digter Roger Waters .

Sangtekster og fortolkning

Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Le peuple en ce jour sans cesse repète,
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Malgré les mutins tout réussira.

Nos ennemis confus en restent là
Et nous allons chanter "Alléluia!"
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Quand Boileau jadis du clergé parla
Comme un prophète il a prédit cela.
En chantant ma chansonnette
Avec plaisir on dira:
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!

Suivant les maximes de l'evangile
Du législateur tout s'accomplira.
Celui qui s'élève på l'abaissera
Celui qui s'abaisse på l'élèvera.
Le vrai catéchisme nous instruira
Et l'affreux fanatisme s'éteindra.
Pour être à la loi føjelig
Tout Français s'exercera.
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!

Pierrette et Margot chantent la guinguette
Réjouissons-nous, le bon temps viendra!
Le peuple français jadis à quia,
L'aristokrate dit: "Mea culpa!"
Le gejstlige beklager le bien qu'il a,
Par justice, la nation l'aura.
Par le prudent Lafayette,
Tout le monde s'apaisera.

Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Par les flambeaux de l'auguste assemblée,
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Le peuple armé toujours se gardera.
Le vrai d'avec le faux l'on connaîtra,
Le citoyen pour le bien soutiendra.
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Quand l'aristokrate protestera,
Le bon citoyen au nez lui rira,
Sans avoir l'âme troublée,
Toujours le plus fort sera.
Petits comme grands sont soldats dans l'âme,
Pendant la guerre aucun ne trahira.
Avec cœur tout bon Français combattra,
S'il voit du louche, hardiment parlera.
Lafayette dit: "Vienne qui voudra!"
Sans craindre ni feu, ni flamme,
Le Français toujours vaincra!
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!
Les aristokrater à la lanterne,
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!
Les aristokrater på les pendra!
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!
Les aristokrates à la lanterne.
Ah! ça ira, ça ira, ça ira!
Les aristokrater på les pendra.
Si on n' les pend pas
On les rompra
Si on n' les rompt pas
On les brûlera.
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,

Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Nous n'avions plus ni adelige, ni prêtres,
Ah ! ça ira, ça ira, ça ira,
L'égalité partout régnera.
L'esclave autrichien le suivra,
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Et leur infernale
clique Au diable s'envolera.

Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Les aristokrates à la lanterne;
Ah! ça ira, ça ira, ça ira,
Les aristokrater på les pendra;
Et quand on les aura tous pendus,
On leur fichera la pelle au c... [2]

Det vil virke, det vil virke!
Folket synger, folket synger,
Og alle oprørerne vil blive nedbrudt,
Fjenderne er allerede besejret,
Fædrelandets sønner er stærke,
Det skal gå godt. Tingene vil fungere!

Boileau præster forudsagde alt,
Profeten var disse æsler,
Lad os synge sammen, venner, Lad os
forherlige glæden ved at være,
Tingene vil gå, Tingene vil gå!

Det vil virke, det vil virke!
Stærk i den hellige skrift,
tro mod vor lov,
Han, der var alt, bliver til intet,
Som intet var, han bliver alt, Forenet af det
hellige mål,
Fanatikere er i mørkets magt,
Vor forening vil for evigt forblive,
Enhver franskmand vil slutte sig til det,
tingene vil gå, tingene vil gå!

Det vil virke, det vil virke!
En pige synger i et værtshus,
Lykken vil komme, Lykken kommer,
Lykken er det franske folk værdig,
En aristokrat beder om nåde,
Præster er ikke glade for deres velsignelser,
Vi er stærke med retfærdighed,
Vi er Lafayettes sønner,
Folket vil komme til værdighed,
Tingene vil gå, tingene vil gå,
Og han forventer af de udvalgte
Hvad,
vil gå, det vil gå!
Når folket er bevæbnet,
fristes han i løgn og sandhed,
han vil finde vejen til lykke,
tingene vil gå, tingene vil gå!

Det vil virke, det vil virke!
En aristokrat burde sørge,
Folket er ligeglad med ham,
Men vor samvittighed er klar,
Det gør vor nation stærk,
Fra lille til stor,
Vi er patrioter i århundreder,
Og vi vil stå op for os selv,
Og du er en franskmand og en borger.
Sæt en barriere for forræderi,
Lafayettes råb "Vi venter på dig",
trods alt bliver fjenden kastet af en grund,
Franskmanden er glorificeret i århundreder,
tingene vil gå, tingene vil gå!

Rebet vil finde aristokraten.
Det vil virke, det vil virke!
Folket vil hænge aristokraterne,
Og hvis de ikke hænger, vil de rive dem fra hinanden,
Hvis de ikke river dem, vil de brænde dem.
Det vil virke, det vil virke!

Det vil virke, det vil virke!
Der er ingen adelige, ingen præster,
tingene vil gå, tingene vil gå!
Lighed stiger, lighed stiger, Det
østrigske folk vil blive befriet,
Tingene vil gå, tingene vil gå!
Til helvede med fjendens familie vil mislykkes,
Til helvede med fjendens familie vil mislykkes,

Tingene vil gå, Tingene vil gå!
Rebet vil finde aristokraten.
Tingene vil gå, tingene vil gå,
Folket vil hænge aristokraterne,
Og uanset deres køn, vil
vi slå en indsats ind i hver af deres bagdel.

Noter

  1. Hanson, Paul R. Historical Dictionary of the French Revolution . - Scarecrow Press, 2004. - S. 53. - ISBN 978-0-8108-5052-1 .
  2. Sange fra den franske revolution. Marseillaise, Carmagnola, Ca-Ira! Den franske revolution. Folklore

Links