Harriet Sutherland-Leveson-Gower | |
---|---|
engelsk Harriet Sutherland-Leveson-Gower | |
| |
Hersker over dronningens omklædningsrum | |
august 1837 [1] - september 1841 [2] | |
Forgænger | Charlotte Townshend, hertuginde af Leeds |
Efterfølger | Charlotte Montagu-Douglas-Scott, hertuginde af Buccleuch og Queensberry |
Dronningens garderobelineal | |
juli 1846 [3] - marts 1852 [4] | |
Forgænger | Charlotte Montagu-Douglas-Scott, hertuginde af Buccleuch og Queensberry |
Efterfølger | Anna Murray, hertuginde af |
Dronningens garderobelineal | |
januar 1853 [5] - februar 1856 [6] | |
Forgænger | Anna Murray, hertuginde af Atholl |
Efterfølger | Louise Montagu, hertuginde af |
Dronningens garderobelineal | |
juni 1859 [7] - april 1861 [8] | |
Forgænger | Louise Montagu, hertuginde af Manchester |
Efterfølger | Wellington |
Fødsel |
21. Maj 1806 |
Død |
27. oktober 1868 (62 år) London |
Gravsted |
|
Slægt | Howards → Leveson-Gowers |
Navn ved fødslen | Den ærede Harriet Elizabeth Georgiana Howard |
Far | George Howard, 6. jarl af Carlisle |
Mor | Georgiana Cavendish |
Ægtefælle | George Sutherland-Leveson-Gower, 2. hertug |
Børn |
sønner: George, Frederick George, Albert, Ronald Charles døtre: Elizabeth , Evelyn, Carolina, Blanche Julia, Constance Gertrude, Victoria, Alexandrina |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Harriet Sutherland-Leveson-Gower, hertuginde af Sutherled ( eng. Harriet Sutherland-Leveson-Gower, hertuginde af Sutherland ; 21. maj 1806 - 27. oktober 1868 ) - britisk aristokrat, en nær ven af dronning Victoria ; fire gange blev herskeren over garderobe af dronningen.
Harriet blev født den 21. maj 1806 i London , og blev det femte barn og tredje datter i familien til George Howard, 6. jarl af Carlisle og Lady Georgiana Cavendish , datter af den berømte Georgiana, hertuginde af Devonshire [9] .
Den 28. maj 1823 giftede hun sig med sin fætter George Sutherland-Leveson-Gower . Han var medlem af parlamentet, og i 1833 arvede han titlen hertug af Sutherland fra sin far. Familien var meget rig. Aldersforskellen mellem ægtefællerne var tyve år, men på trods af dette viste deres ægteskab sig at være lykkeligt og frugtbart: I alt fødte Harriet fire sønner og syv døtre [9] [10] .
Hertuginden af Sutherland førte et aktivt offentligt liv, var ven af dronning Victoria [11] , lagde stor vægt på velgørenhed. Hendes hjem, Stafford House, blev centrum for forsamlinger af adelen, kunstnere og malere [10] . I 1853 blev der udsendt et brev "Fra de kærlige og døbte kvinder i Storbritannien og Irland til deres søstre, kvinderne i USA" i hendes hus, der opfordrede amerikanerne til at opgive slaveriet, som ikke anerkendte ægteskab mellem slaver og ikke give dem tilladelse til at modtage uddannelse [10] . Hun var venlig med den amerikanske forfatter og anti-slaveri-kæmper Harriet Beecher Stowe . En sådan åbenhjertig holdning til slaveri vakte opmærksomhed og blev engang endda kritiseret af Karl Marx på grund af hendes svigermors handlinger, som var forbundet med deportationen af de skotske højlændere [12] .
Harriet blev fire gange udnævnt af dronning Victoria til elskerinde af hendes omklædningsrum i 1837-1841, 1846-1852, 1853-1858 og 1859-1861 [9] [13] . I 1839, på grund af dronningens nægtelse af at skille sig af med sine tjenere, som var ægtefæller til jævnaldrende fra Whig-partiet, var der en sovekrise , som et resultat af, at Robert Peel trak sig fra posten som premierminister. minister. I 1861 døde dronningens mand, prins Albert , af tyfus . I de tidlige dage af enkestanden tilbragte Victoria meget tid med hertuginden [14] .
I 1861 blev hertuginden enke. Harriets sidste offentlige optræden var brylluppet mellem Edward Prinsen af Wales og Alexandra af Danmark i 1863. Herefter led hun af en alvorlig sygdom, som hun aldrig kom sig helt over. I 1864 mødte hun Giuseppe Garibaldi i Chiswick House under hans besøg i London . Harriet var i ærefrygt for ham. Hertuginden af Sutherland døde den 27. oktober 1868 i sin bolig i London , Stafford House i en alder af 62 år. Hun blev begravet i mausoleet af Dukes of Sutherland i Trentham. William Gladstone , den britiske premierminister, var en af bærerne ved hendes begravelse. Fra hertugindens breve til sin søn Ronald blev det kendt, at hun var interesseret i arkitektur og havearbejde, havde en sans for humor og var kærlig over for sine børn [14] .
I filmen Young Victoria fra 2009 blev rollen som Harriet spillet af skuespillerinden Rachel Stirling [15] . I efteråret 2016 udkom Victoria -serien , hvor hertuginden af Sutherland blev spillet af Margaret Clooney [16] .
Gift med George Sutherland-Leveson-Gower fødte Harritet elleve børn [17] [14] :
[vis] Forfædre til Harriet Howard | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |
|