Sadry - sadr (Sadr-i-jahan - verdens søjle), burkhanider [1] . - titlen på de feudale herskere i Bukhara 12 - tidligt. 13. århundrede Burkhan-klanen, der kombinerede åndelig og verdslig magt i deres hænder. Den første til at have denne titel var juristen for den islamiske tariqa Hanifite Abdalaziz ibn Omar, som var rais (hersker) af Bukhara efter udnævnelse af den sejukske sultan Sanjar. Senere blev sadrerne afhængige af karakhaniderne, men afhængige af støtte fra velhavende byfolk befriede de sig gradvist fra det. Bukhara Sadrs blev arv. Rais-dynastiet, der beholdt deres jordbesiddelser og stor magt selv efter den mongolske invasion. Sadrerne kontrollerede omfattende waqf-godsejerskab, havde deres egne lande, handel og håndværk. etablissementer og drevet campingvognshandel. Et folkeligt oprør mod sadrerne i begyndelsen af det 13. århundrede blev ledet af Sanjar-Malik.
I slutningen af det 16. århundrede var Sadr den øverste religiøse leder, lederen af den øverste åndelige tilstedeværelse. I det 17. århundrede var der to hovedsadraer:
I første omgang blev begge stillinger besat af den samme højtstående præst. Efterfølgende blev der udnævnt forskellige personer, hvoraf Sadr-e Hasse, som bar titlen " Sadr-ul-sudur - *** (Sadr Sadrov)," nød bredere rettigheder. I alle vilayets udnævnte han Sheikh-ul-Islams , qazis , mudarris spirituelle skoler, mutavalli og mustovfi moskeer, disponerede over alle sager relateret til åndelige tjenere.
Siden det 17. århundrede til det 19. århundrede i khanaterne i Centralasien, Sadr eller "Sadr-ul-sudur" - stod i spidsen for den øverste åndelige tilstedeværelse "Divan-al-Sadorat" og deltog i møder i den civile domstol ledet af Divanbeki. Sadrernes beslutninger var underlagt forsikring udefra, Divanbeki, og efter godkendelse af shahens dekret blev de anbefalet til brug. [2]
SOCIOØKONOMISKE, SKATTE, ADMINISTRATIVE OG ANDRE VILKÅR
| islamiske præster | |
|---|---|
| Teologer | |
| jurister | |
| shiitiske titler | |
| Sufi rækker | |
| Andet | |