R-1E

Raket R-1E (1RE, V-1E, 1BE) er en af ​​de første sovjetiske geofysiske raketter .

Oprettelseshistorie

Det blev skabt på grundlag af det sovjetiske langdistanceflydende ballistiske missil R-1 bygget under ledelse af S.P. Korolev , som med succes blev lanceret den 10. oktober 1948 , fløj 288 km og ramte det tildelte område. R-1 prototypen var den erobrede tyske A-4 raket ( V-2 ) bygget under Anden Verdenskrig af Wernher von Braun .

R-1E-raketten er designet til at udføre et kompleks af videnskabelig forskning og eksperimentelt arbejde i højder på omkring 100 km:

  1. undersøgelse af luftens fysiske og kemiske egenskaber, den spektrale sammensætning af solstråling, ændringer i aerodynamiske egenskaber ved høje hastigheder og højder; udvikling af en metode til bestemmelse af vindens retning og hastighed i de øverste lag af atmosfæren;
  2. bestemmelse af fysiske processer i ionosfæren og ioniseringstæthed i højder på ~100 km;
  3. kontrol af absorptionskapaciteten af ​​ozon i en højde af 55-60 km;
  4. undersøgelse af dyrs vitale aktivitet under raketstigning til store højder, samt test af systemer til deres redning, systemer til redning af enheder med udstyr og raketkroppen.

Desuden er telemetriudstyr og sensorer installeret på raketten efter et specialudviklet program.

Under opsendelserne af R1-E-raketten blev der gjort endnu et forsøg på at finde en konstruktiv løsning, der ville sikre redningen af ​​raketkroppen. Til dette formål blev der installeret tre pulveracceleratorer på hoveddelen, som informerede den om en separationshastighed på omkring 12 m/s. Dette var dog ikke nok.

En ny konstruktiv version af raketkropsredningssystemet skulle bruge en pyro-kanon, som ikke kun skulle aktivere udstødningens faldskærmskupler, men samtidig frigive faldskærmspakkerne, hvori de vigtigste faldskærmskupler var pakket.

Alle de tildelte opgaver, der sikrede udførelsen af ​​videnskabelige eksperimenter, blev løst, med undtagelse af én - at redde raketkroppen.

Lancerer

I alt blev der udført seks opsendelser fra Kapustin Yar -teststedet fra 25. januar 1955 til 7. juni 1956 , hvoraf fire var vellykkede.

Specifikationer

startvægt _ 14 211 kg
Ufyldt raketvægt 4800 kg
Motor LRE RD-100
motortryk _ 27,5 tf
Specifik impuls 208 sek
Arbejdstid _ 65 sek
Brændstofkomponenter 75% ethylalkohol - flydende oxygen
Brændstofmasse _ 9411 kg
Nyttelast vægt 1819 kg
Masse af reddeligt sprænghoved 760 kg
Masse af GeoFIAN containeren, der skal reddes 130 kg
Masse af røgbeholder DK-2 137 kg
Masse af det reddede raketlegeme 4286 kg
Længde (fuld) 17955 mm
Æske diameter 1650 mm
Max diameter 2590 mm
Stabilisator spændvidde 3564 mm
Hastighed ved motorstop 1183 m/s
Karakteristisk hastighed 1700 m/s
løftehøjde _ 100 km

Se også

Links til billeder

Eksterne links