| Rosmerta | |
|---|---|
| Aflastning fra Autun. Rosmerta og Merkur | |
| Mytologi | Gallo-romersk religion [d] |
| Indflydelsessfære | Fertilitet |
| Etage | feminin |
| Ægtefælle | Merkur |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Rosmerta er gudinden for frugtbarhed og overflod i den gallo-romerske mytologi . Hendes egenskab er et overflødighedshorn . Rosmerta attesteres af statuer og inskriptioner. I Gallien blev hun ofte afbildet med den romerske gud Merkur som sin gemalinde, men findes nogle gange alene.
Et relief fra Auteun (gamle Augustodunum, et bysamfund af den keltiske Aedui -stamme ) skildrer Rosmerta og Mercury siddende sammen som et guddommeligt par. Hun holder et overflødighedshorn, Merkur på venstre side holder en patera .
Basrelieffet fra Eisenberg [1] viser et par i samme position, hvor inskriptionen [2] pålideligt indikerer Rosmertu . Hun holder en sæk i højre hånd og en patera i venstre hånd.
I et par statuer fra Paris, der forestiller et par, har Rosmerta et overflødighedshorn og en kurv med frugt.
Rosmerta er afbildet på en bronzestatue fra Fin d'Annencie ( Haute-Savoie ), hvor hun sidder på en klippe med en sæk og usædvanligt også bærer Merkurs vinger på hovedet. Et basrelief af sten fra Escoleve St. Camille [3] viser hende med en patera og et overflødighedshorn.
Syvogtyve Rosmerte-indskrifter er opført af Ufer og Luginbühl [4] og er almindelige i Frankrig, Tyskland og Luxembourg, hvilket hovedsageligt svarer til de romerske provinser Gallien Belgica og Germania Superior . Der kendes yderligere to inskriptioner, hvoraf den ene henviser til romersk Dacia [5] .
Inskriptionen fra Metz [6] er en dedikation ( votum ) til Merkur og Rosmerta sammen. En anden, fra Eisenberg, blev afgivet ved decurion til opfyldelse af et løfte til parret i fællesskab: Deo Mercu(rio) / et Rosmer(tae) / M(arcus) Adiuto/rius Mem/{m}or d(ecurio) c (ivitatis) St() / [po]s(uit) l(ibens) m(erito) "Mark Auditorius Memor, decurion of civitas St[...] afgav frivilligt [dette løfte] som det fortjener"). Navnet på civitas, det keltiske samfund, er uklart. Den sidste sætning er en variant af standarden votum solvit libens merito , hvor initiativtageren erklærer, at han "frivilligt har opfyldt løftet, som han burde", ofte forkortet til VSLM
I to inskriptioner [7] fra provinsen Gallia Belgica får Rosmerta tilnavnet sacra , "hellig". En længere inskription fra Wasserbillig (Gallia Belgica) [8] forbinder det guddommelige par med indvielsen af en helligdom ( aedes ), med "gæstfrie" ritualer, der skal udføres. [9]
Navnet Rosmerta er gallisk og er morfologisk opdelt som ro-smert-a . Smert betyder "forsørger" eller "værge" og findes også i andre galliske navne som Ad-smerio, Smertu-litani, Smerius (Σμερο), Smertae, Smertus og andre [10] . Ro er en modifikator, der betyder "meget", "stor" eller "mest", som det forekommer i Ro-bili ("bedst") eller Ro-cabalus ("stor hest") [11] . Endelsen -a er en typisk femininum ental i nominativ kasus. Betydningen er altså "Den store sygeplejerske".