Folkeafstemning i Danmark | ||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stemmer du for eller imod Danmarks deltagelse i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde ved at afskaffe EU's forsvarsudelukkelse? [* en]
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
Majority Pro : 50-55% 55-60% 60-65% 65-70% 70-75% 75-80% 80%+ Majority Against : 50-55% 55-60% 60-65% |
En folkeafstemning om afskaffelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske undtagelse, en af undtagelserne fra Den Europæiske Union , blev afholdt i Danmark den 1. juni 2022 [1] [2] [* 2] . Det var planlagt til at blive afholdt den 6. marts 2022 efter at have nået en aftale om at ændre landets sikkerhedspolitik på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine [3] . Ved folkeafstemningen vandt "For" muligheden med omkring to tredjedele af stemmerne [4] . Det var første gang, at Danmark havde annulleret en af sine undtagelser i en EU-traktat [5] .
Efter afvisningen af Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i 1992 blev Edinburgh-aftalen indgået , som gav Danmark fire undtagelser fra EU-medlemskab. Efterfølgende, i 1993, blev Maastricht-traktaten ratificeret . En af undtagelserne var undtagelsen på området for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik [6] . Det betød, at Danmark ikke deltog i Unionens Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik eller militære operationer [7] . Derudover deltager Danmark ikke i EU's beslutningsprocesser i forbindelse med militære operationer [8] .
Det er den tredje folkeafstemning, der afholdes i forbindelse med udelukkelsen. I 2000 afviste en folkeafstemning indførelsen af euroen som national valuta, og i 2015 blev et forslag om at ændre udelukkelsen fra frihedens, sikkerhedens og retfærdighedens rum afvist. For at en folkeafstemning kan forkastes, skal et flertal af vælgerne stemme imod, og deres antal stemmer skal være mindst 30 %. Partierne bag forsvarsforliget har besluttet, at resultatet af folkeafstemningen i 2022 skal stå uanset valgdeltagelse [9] .
En aftale om at ændre sikkerhedspolitikken blev fremlagt af lederne af Socialdemokratiet , Venstre , Socialistisk Folkeparti , Socialliberale og Konservative Folkepartier , og derefter underskrevet af dem [3] [10] . Liberal Alliance og Kristendemokraterne støttede også aftalen [11] , mens De Uafhængige Grønne selv om de stemte "Ja", ikke opfordrede vælgerne til at stemme [12] . Dansk Folkeparti , Det Nye Højre , De Unge Konservative og Den Rød-Grønne Koalition modsatte sig ophævelsen af eksklusion og opfordrede vælgerne til at stemme "Nej" [11] . Aftalen omfattede en stigning i forsvarsudgifterne og en ende på landets afhængighed af russisk gas [11] .
Den 30. marts offentliggjorde det danske udenrigsministerium to lovforslag om tilrettelæggelse af en folkeafstemning og tilslutning til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik [13] . Formuleringen af folkeafstemningsspørgsmålet, der hverken nævnte EU eller eksklusion, blev kritiseret af Dansk Folkeparti og Den Rød-Grønne Koalition [14] . Jeppe Kofod den danske udenrigsminister, meddelte den 7. april en ændring af formuleringen, som lyder: " Stemmer du for eller imod Danmarks deltagelse i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde ved at fjerne EU's forsvarsundtagelse?" [15] .
Der er blevet rejst bekymring for, at tilbagetrækningen af dispensationen og deltagelse i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i sidste ende kan føre til, at Danmark må tilslutte sig EU-hæren , hvis en sådan bliver oprettet i fremtiden. Jeppe Kofod udtalte, at enhver sådan ændring ville kræve en revision af traktaten og en ny folkeafstemning [16] .
På tærsklen til folkeafstemningen blev der afholdt tv-debatter med deltagelse af lederne af Folketingets partier [17] [18] .
Exit polls offentliggjort af de nationale tv-stationer DR og TV 2 umiddelbart efter valgstedernes lukning kl. 20:00 CEST (18:00 UTC ) viste, at det overvældende flertal af vælgerne stemte "Ja" [19] [20] .
Ifølge Dansk Statistisk Bureau stemte 66,87% af vælgerne "For", 33,13% - "Imod" [21] . Valgdeltagelsen var 65,8%, en af de laveste af nogen folkeafstemning i EU. Af det samlede antal vælgere (4.260.944) stemte 43,38% "For", 21,49% "Imod", 35,13% stemte ikke [22] .
Stemme | stemmer | Del (%) |
---|---|---|
Om | 1 848 242 | 66,87 |
Mod | 915 717 | 33.13 |
i alt | 2 763 959 | 100,00 |
Gyldig | 2 763 959 | 98,62 |
Ikke gyldig | 5 819 | 0,21 |
Blank | 32 739 | 1.17 |
Samlet antal stemmer | 2 802 517 | 100,00 |
Vælgerkreds / Valgdeltagelse | 4 260 944 | 65,77 |
Valgkreds | Stemme | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
Om | Mod | Gyldig | Ikke gyldig | Blank | i alt | |
København | 235.847 (69,4 %) | 104.221 (30,6 %) | 340 068 | 827 | 5108 | 346 003 |
Storkøbenhavn | 160.842 (68,1 %) | 75.490 (31,9 %) | 236 342 | 508 | 2407 | 239 257 |
Nordsjælland | 172.177 (71,8 %) | 67.611 (28,2 %) | 239 788 | 396 | 2176 | 242 360 |
Bornholm | 12.827 (62,9 %) | 7552 (37,1 %) | 20 379 | 44 | 316 | 20 739 |
Sjælland | 265.947 (64,0 %) | 149,567 (36,0 %) | 415 514 | 837 | 4428 | 420 779 |
Fyn | 165.365 (67,3 %) | 80.211 (32,7 %) | 245 576 | 576 | 3166 | 249 318 |
Sønderjylland | 214.790 (63,2 %) | 124.833 (36,8 %) | 339 623 | 770 | 3746 | 344 139 |
Østjylland | 274.182 (69,5 %) | 120.265 (30,5 %) | 394 447 | 837 | 5175 | 400 459 |
Vestjylland | 168.770 (66,3 %) | 85.772 (33,7 %) | 254 542 | 465 | 3092 | 258 099 |
Nordjylland | 177.485 (63,9 %) | 100 195 (36,1 %) | 277 680 | 559 | 3125 | 281 364 |
Den danske statsminister Mette Frederiksen kommenterede, at hun var meget tilfreds med resultatet og udtalte, at Danmark havde sendt et meget vigtigt signal til sine allierede og et klart signal til Vladimir Putin [5] . Venstres partileder Jakob Ellemann-Jensen sagde, at folkeafstemningen gav et klart resultat, som andre lande kan regne med 23] . Dansk Folkepartis leder Morten Messerschmidt kommenterede, at manges stemmer var påvirket af krigen i Ukraine [23] .
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde, at Danmark og EU "vil nyde godt af denne beslutning" [24] . Den franske præsident Emmanuel Macron kaldte resultaterne af folkeafstemningen for "fantastiske nyheder for Europa" [25] . Ifølge det danske udenrigsministerium er det planen, at beslutningen skal træde i kraft den 1. juli [26] .
Valg og folkeafstemninger i Danmark | |
---|---|
Valg til Folketinget |
|
Valg til Landstinget |
|
Valg til Europa-Parlamentet |
|
kommunalvalg |
|
Andre valg |
|
folkeafstemninger |