| Pouatvin Edikt | |
|---|---|
| Udsigt | international traktat |
| Stat | |
Poitvinsky (Poitiers) edikt ( fr. edit de Poitiers ) 8. oktober 1577 - et dekret fra kongen af Frankrig Henrik III , der bekræfter og præciserer forholdene i Bergerac-verdenen .
Det nye edikt indskrænkede religiøse friheder givet et år tidligere af Beaulieu- ediktet ("Monsieurfreden"). Protestantisk tilbedelse var tilladt i adelshjem, i byer og byer, der havde ret til det "indtil den sidste genoptagelse af fjendtlighederne", og også besat af huguenotterne på dagen for fredsslutningen den 17. september d. udkanten af en by for hver kaution , med undtagelse af Paris og kongelige boliger [1] [2] .
Ediktet godkendte rehabiliteringen af ofrene for massakren på St. Bartholomew [1] , afskaffede halvdelen af retskamrene, hvor protestanter udgjorde halvdelen af medlemmerne, og i de resterende blandede kamre var deres andel begrænset til en tredjedel af sæderne [2] . Det blev hævdet, at huguenotterne fik otte sikre byer i seks år [1] [2] .
Det kongelige dekret anerkendte, at indførelsen af en enkelt religion i landet, hvis det ønskes, faktisk kun er mulig med magtanvendelse og forårsager skade på de "fattige mennesker" [1] .
Henrik af Navarra påtog sig at udføre ediktet, på trods af hans følges utilfredshed, da han anså det for et vigtigt skridt i retning af at opnå fred [1] . De politiske principper i Beaulieu- og Poitevin-edikterne blev senere implementeret i Nantes-ediktet [2] .
Den praktiske anvendelse af ediktet stødte på modstand fra religiøse ekstremister på begge sider, hvilket krævede personlig indgriben fra Catherine de Medici , som foretog en rejse til Sydfrankrig i 1578-1579, hvilket resulterede i indgåelsen af Nerac-traktaten , som godkendte anvendelsen af ediktets dekreter i Guienne og Languedoc .