En antidecubitus madras , eller en anti -decubitus madras , er en madras (pude), der bruges i sygepleje, til behandling og forebyggelse af tryksår ved at reducere det maksimale kontakttryk. Der er flere måder at reducere kontakttrykket på: lokalt (opstår som et resultat af en stigning i kontaktfladens areal); midlertidig (kan observeres ved brug af variable tryksystemer), hvor trykket omfordeles fra en del af kroppen til en anden; med mikro-stimulering. Princippet om drift af sådanne enheder er baseret på at reducere indflydelsen af eksterne faktorer for forekomsten af liggesår, især når mikrostimulering bruges til at forbedre blodmikrocirkulationen i huden.
Decubitus madrasser bruges oftest i intensiv pleje og i ældreplejen. Behovet for at bruge sådanne madrasser opstår, når patienten er immobiliseret som følge af koma, langvarig sedation eller lammelse. Risikoen for tryksår opstår, når huden er dårligt forsynet med ilt i kontaktpunktet mellem patientens krop og overfladen, som han ligger på. To timer er nok til at forårsage et decubitus-sår (Versluysen, 1986), og sådanne systemer er også meget brugt til forebyggelse af decubitus-sår og i kirurgisk praksis.
Som alternativ (eller tillæg) til brugen af en tryksårsmadras er det kun muligt konstant at vende patientens krop (ca. en gang hver anden time), hvilket i øjeblikket ikke altid er muligt på hospitaler og ældrecentre af forskellige årsager. I dette tilfælde er det nødvendigt at tage sig af specialudstyr til transport og pleje af patienters hud. Ansvarligt personale skal konstant overvåge positionen af patientens krop og indtaste nøjagtige data om dens ændring. Patienter, der er lokaliseret på tryksår, oplever ikke sådanne gener, da tryksåret virker ubemærket af patienten, hvilket kan påvirke helingsprocessen positivt. Men det betyder ikke, at en person, der ligger på en sådan madras, ikke skal vendes.
Der findes mange forskellige typer tryksårsmadrasser og -puder. Til indlagte tilstande og intensiv pleje, fuldgyldige liggesår, som kun bruges til behandling af patienter med stor vægt.
Sådanne madrasser består af mange luftkamre, som automatisk skiftevis fyldes med luft og tømmes, hvilket resulterer i en omfordeling af trykket fra en del af kroppen til en anden. For at udføre de procedurer, der er nødvendige for patienten, kan systemet skiftes til konstant tryktilstand. I nødstilfælde (genoplivning, hjerte-lunge-redning (CPR)) kan al luft fra madrassen hurtigt evakueres. I denne kategori skelnes også fuldgyldige liggesår og foringer, som placeres oven på en almindelig madras. I ældre modeller af sådanne madrasser skaber kompressoren under drift en mærkbar vibration, hvilket nogle gange forårsager besvær for patienterne. Her er det nødvendigt at skelne mellem to- og tre-kammer liggesårsmadrasser. I sidstnævnte er 3 kamre skiftevis oppustet, hvilket væsentligt reducerer overfladearealet af kontakt mellem madrassen og patientens krop. Processen med at tømme og puste en to-kammermadras giver patienterne mindre gener end ved brug af en tre-kammer liggesår med variabelt tryk.
Ikke enhver luftmadras kan opretholde det nødvendige tryk i lang tid under en strømafbrydelse, og det fører nogle gange til problemer inden for gerontologi.
Der kan være to forskellige muligheder her. Patienten placeres på en svampemadras, eller på luftpuder, der forsynes med luft ved hjælp af en kompressor. Skumfyldte madrasser: Ved brug af bløde skummaterialer (der findes både konventionelle og viskoelastiske skummaterialer), ser det ud til, at patienten falder ned i madrassen. Som et resultat af stigningen i kontaktområdet med overfladen falder trykket. Viskoelastiske skum bliver blødere ved opvarmning og flyder bedre rundt i patientens krop end andre skummaterialer. Det skal også bemærkes, at under dyb dykning fordeles trykket mere jævnt, bevægelserne foretaget af en person absorberes i højere grad. Den valgte madras skal ikke kun reducere trykbelastningen markant, men også minimalt begrænse patientens bevægelser.
Nogle madrasser består af flere sektioner (hoved, sakral (bækken), nedre), som er fyldt med skum med forskellige egenskaber, der passer til hvert område.
Pneumatiske puder og madrasser er meget bedre, hvor luften i de øverste lag fordeler vægten jævnt over madrassens overflade. På intensiv pleje bruges sådanne systemer i kombination med luftstrømsbehandlinger. Intensiteten af brugen af denne terapi er ikke altid begrænset af graden af skade på huden. Som en underart i denne gruppe kan massagemadrasser betragtes, som ofte fejlagtigt kaldes variable trykmadrasser. Under betjeningen af massagemadrassen fyldes individuelle luftkamre med luft i en bestemt rækkefølge, startende fra fodens ende; således opnås en slags bølge. Dette giver den samme effekt som med et variabelt tryksystem, uden ubehag ved spidstryk.
FordeleMicro-Stimulation System (forkortet MiS) er et dynamisk system til at stimulere mikro-bevægelser, der har sine teoretiske rødder i grundlæggende stimulation. [1] Sådanne systemer stimulerer selvstændige bevægelser og opfattelse af patientens egen krop ved hjælp af feedback.
Sådanne madrasser ses oftest på operationsstuen og sjældnere på hospitalet. Madrasser er fyldt med tyk gel (normalt tørre polymerer/polyurethan). Gelmåtter præsenteres som et klassisk perioperativt middel. Derudover er gelmadrasserne opvarmede, hvilket forhindrer patienten i at køle ned. Der er også andre typer behandlinger, der bruger gelfyldere (gelpuder og så videre).
FordeleVed store udskillende sår (såsom forbrændinger) kan patienten lægges på en speciel seng. Disse madrasser er fyldt med små glaskugler, som bliver kastet op af luftstrømmen, som et resultat, de opfører sig som en væske. Oven på en sådan madras er et lagen lavet af syntetisk materiale, som forhindrer fyldstoffet i at komme ud, som, når det observeres under et makroskop, er fint støv. Det syntetiske lag gør det muligt for de mikroskopiske kugler at opsamle væske udskilt af patientens krop. Patientens hud er under indflydelse af minimalt tryk, hvilket er lige så godt til forebyggelse og behandling af liggesår. På grund af den høje pris og den nødvendige vedligeholdelse, lejes disse senge kun af hospitaler, når det er absolut nødvendigt. Vægten af en tom seng er 870 kg, hvilket påvirker bygningers stabilitet og adgang til patientens værelse. Denne enhed er ikke beregnet til hjemmebrug. [2]