Finsk præsidentvalg (1956)

I 1956 blev der afholdt et præsidentvalg i to faser i Finland . Den 16. og 17. januar valgte offentligheden præsidentens vælgere til valgkollegiet. [1] De valgte til gengæld en præsident. Resultatet blev en sejr til Urho Kekkonen , der vandt i tredje runde over Karl-August Fagerholm . [2] Valgdeltagelsen i den folkelige afstemning var 73,4 %. [3]  Kekkonen har været Juho Kusti Paasikivis arving siden begyndelsen af ​​1950'erne, givet hans enestående politiske færdigheder i koalitionsopbygning, forhandlinger, risikotagning og tilpasning af hans taktik, handlinger og retorik til den fremherskende politiske vind. På den anden side blev hans adfærd og politiske taktik, herunder skarptunge taler og skrifter, udnyttelse af politiske modstanderes svagheder og ret tætte forbindelser med sovjetiske ledere, hårdt kritiseret af nogle af hans politiske modstandere. Kekkonens farverige personlige liv, som omfattede lejlighedsvis stor druk og mindst én udenomsægteskabelig affære, gav også hans voldelige modstandere verbale og politiske våben til at angribe ham. Flere andre præsidentkandidater er også kommet under beskydning for personlige problemer eller fiaskoer. På trods af al kritik mod Kekkonen lykkedes det for første gang hans politiske parti "Agrarians" at få den samme andel af stemmerne i den direkte fase af præsidentvalget som i de parlamentariske. Præsident Paasikivi var offentligt uenig og nægtede ikke at være præsidentkandidat. Han betragtede sig selv som moralsk forpligtet til at fungere som præsident i et par år mere, hvis mange politikere insisterede på det. Mellem den første og anden afstemning i valgkollegiet modtog han et telefonopkald fra et medlem af den nationale koalition, der bad ham om at være præsidentkandidat for den nationale koalition, det svenske folkparti og folkpartiets (Liberalers) præsidentkandidat. Først afviste Paasikivi og krævede støtte fra Socialdemokratiet og flertallet af landmændene. Derefter modererede han sin holdning, men troede fejlagtigt, at han ville få nok stemmer fra socialdemokratiske, agrariske, kommunistiske og folkedemokratiske vælgere til at gå videre til en afgørende tredje afstemning. Det skete ikke, fordi alle landbrugsvælgere forblev loyale over for Kekkonen, alle socialdemokratiske vælgere forblev loyale over for Fagerholm, og kommunistiske og folkedemokratiske vælgere delte deres stemmer for at hjælpe Fagerholm og Kekkonen videre til en tredje stemme. En bittert irriteret og skuffet præsident Paasikivi afviste offentligt sit kandidatur til præsidentposten i sidste øjeblik to dage senere. Kekkonen blev valgt til præsident med det snævreste flertal af stemmer - 151 stemmer mod 149.

Resultater

Populær afstemning

Valgkollegiet

Noter

1. ↑ Dieter Nohlen & Philip Stöver (2010) Elections in Europe: A data handbook , p606 ISBN 978-3-8329-5609-7
2. ↑ Nohlen & Stöver, s. 629
3. ↑ Nohlen & Stöver, s. 624