Karl-August Fagerholm ( svensk Karl-August Fagerholm ; 31. december 1901 [1] [2] [3] , Syundeo , Storhertugdømmet Finland - 22. maj 1984 [1] [2] , Helsinki ) - finsk statsmand og politisk figur.
Født 31. december 1901 i Sundeo , i en svensk familie. Uddannet som frisør; i 1920-1923 Han var formand for det finske frisørforbund.
I 1930 blev Fagerholm valgt ind i det finske parlament .
Siden 1934 har han fungeret som formand for den svenske arbejderforening for Finlands socialdemokratiske parti (SDPF). I 1934-42. Han var chefredaktør for det svensksprogede Rabochaya Gazeta. 1937-44 virkede han som socialminister. [5]
Han var en aktiv tilhænger af at styrke forbindelserne med andre nordiske lande, primært med nabolandet Sverige, men den traktat, han foreslog om en militær alliance med Sverige, blev aldrig indgået, og forholdet mellem landene forblev køligt. Dette blev bekræftet af Anden Verdenskrig , hvor Sverige fastholdt sin neutralitet, og Fagerholm midlertidigt mistede sin indflydelse på finsk udenrigspolitik.
I 1945-47, 1950-56, 1957, 1958-61 og 1965 var han formand for Folketinget .
Tre gange stod han i spidsen for Finlands regering i 1948-50, 1956-57 og 1958-59. I sin første periode som premierminister gik han ind for opsigelsen af den sovjetisk-finske venskabstraktat (1948) og for Finlands optagelse i NATO . I 1949 opnåede han Finlands tiltrædelse af den almindelige overenskomst om told og handel (GATT). I 1957, efter hans besøg i USSR, forbedredes de gensidige forbindelser mellem politikeren og Sovjetunionen. I sin tredje periode som statsminister indledte han en politik for at styrke forbindelserne til staterne i Nordisk Råd og USA. I protest mod truslen om forværrede forhold til Sovjetunionen forlod fem ministre regeringen, og sovjetiske økonomiske sanktioner blev også indført. I december 1958 trådte Fagerholm tilbage, og en måned senere besøgte præsident Kekkonen Moskva for at normalisere forholdet til USSR.
I 1956 stillede han op til præsidentposten i Finland , men tabte afstemningen til Urho Kekkonen , med 149 valgkollegiums stemmer mod 151.
I 1958-59 arbejdede han som udenrigsminister. [6]
Han døde den 22. maj 1984 i Helsinki.
Finlands premierministre | |
---|---|
|
Finlands udenrigsministre | |
---|---|
|
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|