Reglen om tinkturer er heraldikkens grundregel og består i ikke at pålægge metalfigurer på metalfelter eller emaljefigurer på emaljefelter. I mellemtiden er der et tilstrækkeligt antal våbenskjolde, der overtræder denne regel (for at understrege en særlig status eller på grund af uvidenheden hos skaberne af våbenskjoldet), såvel som mange forskellige aspekter, når en overtrædelse af reglen, der synes ved første øjekast er det ikke.
Samtidig er metallerne i heraldik guld og sølv . Ifølge en populær hypotese skyldes reglens fremkomst det faktum, at man ved at skifte metallisk glans og roligere farver på våbenskjoldet opnår en stærk kontrast , som gør våbenskjoldet genkendeligt på afstand. I middelalderen var det meget vigtigt at identificere riddere på stor afstand. Denne regel kunne overtrædes for at understrege våbenskjoldets særlige status.
Nationalflag, som efterfølgere til middelalderlige bannere og standarder, er også bygget på basis af farvekontrastreglen, hvor omkring 20 procent af dem ikke opfylder denne standard [1] .
Våbenskjolde, der overtræder reglen, omfatter Kongeriget Jerusalems våbenskjold , hvor gyldne kors er placeret i et sølvskjold. Denne krænkelse blev sandsynligvis gjort for at vise rigets høje status i forhold til andre stater. Sådanne krænkelser er helliget af tiden og betragtes ikke i heraldik som noget, der skal rettes.
Middelalderlige Frankrigs våbenskjold : overholdelse af reglen
Våbenskjold fra Poitou - Charente ( Frankrig ): overholdelse af reglen
Albaniens våbenskjold : overtrædelse af reglen
Kongeriget Jerusalems våbenskjold : overtrædelse af reglen
| Tinkturer i heraldik | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| tinkturregel , damask , skrift , naturlig farve | |||||
| metaller | |||||
| emalje | |||||
| pels | |||||
| ukonventionelle |
| ||||
| Portal "Heraldik" | |||||