Polotsk Notebook ( Bel . Polatskі sshytak ), også kendt som Ostromechev Manuscript ( Bel . Astramechaўskі rukapis ) eller Manuscript 127/56 of the Jagiellonian Library ( Polsk Rękopis 127/56, Biblioteki Jagiellońskiej ) monument for kunstnerisk kultur i det XVII århundrede [2] , en samling af hverdagsmusik af anonyme forfattere, som har mere end 200 kanzoner og danse fra renæssancen og tidlig barok af østeuropæisk og vestlig oprindelse.
Ifølge eksperter blev notesbogen kompileret i 1640'erne-1670'erne, selvom nogle værker går tilbage til 1591. Det blev betragtet som en del af Storhertugdømmet Litauens Uniate Missal. Efter Anden Verdenskrig var dette manuskript blandt den ejendom, der blev taget ud af Tyskland, og som i 1956 endte på biblioteket på Jagiellonian University i Krakow . I 1962 blev det fundet af en forsker af hviderussisk kultur A.I.Maldis . Senere blev dette manuskript dechifreret og studeret af den polske musikforsker Jerzy Golos, under hvis redaktion samlingen blev udgivet i Polen i 1970. Navnet på samlingen, ifølge A.I. Maldis, er forklaret med det faktum, at notesbogen tidligere tilhørte biskoppen af Uniate Church fra Polotsk, og selv blev kompileret i landsbyen Ostromechevo i Besteyshchina [3] .
Værkerne er optaget på fem linealer i runde italienske noder. Der er mere end 200 værker i den originale samling, inklusive 60 vokale og instrumentale værker med udtalte baroktræk [4] . De fleste af værkerne er todelte, selvom der er tredelte og enstemmige værker. Sammensætningen af den udøvende kunstner er ikke specificeret. Værker kan udføres med forskellige instrumenter. Der er både større og hurtige dansestykker, såvel som mol og melodiske.
I 2016 udkom Polotsk Notebook på Sankt Petersborg-forlaget More Another. Værkerne blev arrangeret af Marina Makhorina specifikt til blokfløjten: Samlingen omfatter de stykker, der blev transskriberet og arrangeret til sopranblokfløjten, nogle blev udeladt på grund af deres næsten fuldstændige gentagelse i andre stykker. Stykkernes titler blev dels efterladt som i originalen, dels navngivet efter genren. Nogle af de lange navne er blevet forkortet, og nogle er blevet ændret på grund af manglende evne til at tyde dem. Den første i samlingen er skuespillet "Witany" [5] .