Plastsprængstoffer

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. marts 2021; checks kræver 10 redigeringer .

Plastsprængstoffer - sprængstoffer (sprængstoffer) og blandinger med plasticitet .

Plastsprængstoffer er normalt dyrere end traditionelle. Derfor bruges sådanne stoffer ikke til produktion af skaller, men bruges i militær og teknik til at underminere strukturer: For pålideligt at ødelægge for eksempel en skinne , er det nok at dække det med sprængstoffer og indsætte en detonator .

Terminologi

Det mest teknisk nøjagtige udtryk er plastiksprængstoffer . Ofte bruges den fejlagtige betegnelse plastitis , plastid ( C-4 plastid ) i daglig tale. Plastsprængstof C-4 , udviklet i USA , andre plastsprængstoffer kaldes ikke plastid eller plastit. Udtrykket " plastider " bruges i biologien til at henvise til en af ​​celleorganellerne . "Plastit" er et registreret varemærke for flere produkter (for eksempel akrylklæber til keramiske fliser "Plastit" ® [1] fra det israelske firma "Termokir", plastskruer "Plastite" ® [2] fra Research Engineering & Manufacturing Inc. ( REMIC ) fra USA).

Udtryk brugt på engelsk

Generelt er disse vilkår ikke ækvivalente.

Sammensætning og klassificering

Ifølge den kemiske sammensætning er plasteksplosiver normalt opdelt i:

Polymerbundne sprængstoffer

Nogle kompositioner udviklet i USSR
Navn Eksplosiv komponent og dens indhold Polymer og dens indhold Ansøgning
PVV-5A 85% Hexogen 5% polyisobutylen , 10% mineralsk olie
PVV-7 71,5% RDX / 17% aluminium 11,5% polyisobutylen Minerydningsafgifter
Hexoplast GP-87K 82,5% Hexogen butylgummi Pulsbehandling af metaller, hærdning ved eksplosion


Nogle formuleringer udviklet i USA
Navn på NATO Eksplosiv komponent og dens indhold Polymer og dens indhold Ansøgning
X-0242 92 % HMX 8% polymer
EDC-37 91% HMX / Nitrocellulose 9% polyurethan
PBXN-5 95 % HMX 5% fluorelastomer
PBXN-106 RDX Polyurethan
LX-14-0 HMX 95,5 % "Estane" og "5702-Fl" 4,5 %
LX-10-0 RDX 95 % Viton -A 5 %
LX-10-1 HMX 94,5 % Viton -A 5,5 %
PBX-9501 HMX 95 % Estan 2,5%; bis-(2,2-dinitropropyl)-formal 2,5 %
PBX-9404 HMX 94 % nitrocellulose 3%; CEF 3 %
LX-09-1 HMX 93,3 % bis-(2,2-dinitropropyl)-formal 4,4%; bis-(2-fluor-2,2-dinitroethyl)-formal 2,3 %
LX-09-0 HMX 93 % bis-(2,2-dinitropropyl)-formal 4,6%; bis-(2-fluor-2,2-dinitroethyl)-formal 2,4 %
LX-07-2 HMX 90 % Viton -A 10 %
PBX-9011 HMX 90 % "Estane" og "5703-Fl" 10 %
LX-04-1 HMX 85 % Viton -A 15 %
LX-11-0 HMX 80 % Viton -A 20%
LX-15 Hexanitrostilben 95% "Kel-F" 800 5 %
LX-16 Pentaerythritoltetranitrat 96 % FPC461 6 %
PBX-9604 Hexogen 96% Kel-F 800 4 %
PBX-9407 Hexogen 94% FPC461 6 %
PBX-9205 Hexogen 92% Polystyren 6%; Dioctylphthalat 2 %
PBX-9007 RDX 90 % Polystyren 9,1%; Dioctylphthalat 0,5%; harpiks 0,4%
PBX-9010 RDX 90 % Kel-F 3700 10 %
PBX-9502 Triaminotrinitrobenzen 95% Kel-F 800 5 % Nukleare ladninger
LX-17-0 Triaminotrinitrobenzen 92,5 % "Kel-F 800" 7,5 %
PBX-9503 Triaminotrinitrobenzen 80%; oktogen 15% Kel-F 800 5 %

Yderligere information

Links

  1. Kilde . Hentet 30. december 2007. Arkiveret fra originalen 10. december 2007.
  2. minde om CONTI-Plastite og Pushtite Fasteners . Hentet 30. december 2007. Arkiveret fra originalen 9. maj 2008.