Pythagorion

Landsby
Pythagorion
græsk Πυθαγόρειο
37°41′24″ s. sh. 26°56′33″ Ø e.
Land  Grækenland
Periferi Det nordlige Ægæiske Hav
Perifer enhed Samos
Fællesskab Anatoliki-Samos
Historie og geografi
Tidligere navne Tiganion
Tidszone UTC+2:00 og UTC+3:00
Befolkning
Befolkning 1272 [1]  personer ( 2011 )
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Pythagorion [2] ( græsk : Πυθαγόρειο [1] ) er en landsby i GrækenlandSamos . Det ligger 8 kilometer sydvest for byen Samos på kysten af ​​Det Ægæiske Hav. Inkluderet i samfundet (dim) af Anatoliki-Samos i den perifere enhed Samos i periferien af ​​det nordlige Ægæiske Hav . Befolkning 1272 indbyggere ifølge folketællingen 2011 [1] .

Indtil maj 1955 hed den Tiganion ( Τηγάνιον ) [3] . Omdøbt til minde om filosoffen Pythagoras , en indfødt på Samos. I havnen er der en statue af Pythagoras fra 1989 af billedhuggeren Nikos Ikaris.

På stedet for Pythagorion lå det gamle Samos ( Pythagorean ), en befæstet havn [4] , en kilometer mod nordvest er Evpalin-tunnelen , 5 kilometer mod sydvest ligger Gereyon , Heras tempel.

I den sydvestlige del af Pythagorion, på en lav bakke, ligger ruinerne af et byzantinsk slot. Her er fundet spor af en senneolitisk boplads (slutningen af ​​det 4. årtusinde f.Kr.). I den arkaiske periode var der Akropolis Astypalea ( Αστυπάλαια ), hvor tyrannen Polykrates ' palads (VI århundrede f.Kr.) lå. Akropolis beskyttede havnen i Pythagoras. Der er fundet ruiner fra den hellenistiske og romerske periode. I det 5. århundrede blev tre tidlige kristne basilikaer bygget på den østlige skråning. Slottet blev bygget i slutningen af ​​det 7. århundrede. Det var firkantet i plan med firkantede og runde tårne ​​og en indgang på østsiden. I midten af ​​det 14. århundrede blev det befæstet af den genuesiske Giustiniani-klan, der regerede i den frankokratiske periode . Giustiniani forlod slottet i 1475, da øen blev underlagt Det Osmanniske Rige, og indbyggerne i Pythagorion rejste i massevis til Chios og Lilleasien. På initiativ af Lycurgus Logothetes , i 1824, blev befæstningen af ​​bakken påbegyndt, afsluttet i 1827. Et af de eksisterende byzantinske tårne ​​blev restaureret og brugt som hovedkvarter og residens for Logothete og hans familie indtil 1834, hvor Logothete blev fordrevet fra øen. Dette er en to-etagers bygning med en høj stueetage, vægge på taget, ingen vinduer på første sal, med et smuthul på anden sal over indgangen [5] . I sommeren 2010 blev et museum åbnet i Lycurgus Logothetus-tårnet [6] .

Ved siden af ​​Logothete-tårnet på toppen af ​​bakken, i 1831-1833, blev Herrens Forvandlingskirke bygget på initiativ af Lycurgus Logothete. Kirken blev bygget til minde om sejren i slaget ved Samos den 5. august 1824 mod den osmanniske flåde i det smalle stræde Samos nær Kap Mykale (Dilek). Det er en basilika med en kuppel . Senere blev rektangulære udhuse tilføjet mod nord og syd, og en portik blev tilføjet mod vest. Kirken har en marmorikonostase og prædikestol fra begyndelsen af ​​det 20. århundrede [7] .

Det arkæologiske museum i Pythagorion blev officielt åbnet den 17. maj 2010 [8] .

Pythagorion-fællesskabet

Det kommunale samfund Pythagorion omfatter fire bygder. Befolkning 1500 indbyggere ifølge folketællingen 2011 [1] . Areal 5.301 kvadratkilometer [9] .

Lokalitet Befolkning (2011) [1] , mennesker
Karpovoulos 29
Nea Poli 76
Pundes 123
Pythagorion 1272

Befolkning

År Befolkning, mennesker
1991 1426 [10]
2001 1400 [10]
2011 1272 [1]

Noter

  1. 1 2 3 4 5 6 Πίνακας αποτελεσμάτων Μόνιμου Πληθυσμού-Απογρα Απογρα  1 . Ελληνική Στατιστική Αρχή (20. marts 2014). Hentet 22. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. november 2015.
  2. Grækenland. Referencekort. Skala 1: 1.000.000 / Chefredaktør Ya. A. Topchiyan. - M . : Roskartografiya, 2001. - (Verdens lande. Europa). - 2000 eksemplarer.
  3. Τηγάνιον - Πυθαγόρειον  (græsk) . Πανδέκτης, Μετονομασίες οικισμών της Ελλάδας. Dato for adgang: 4. december 2017. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  4. Μαρια Βιγλάκη-Σοφιανού. Πυθαγόρειο και Ηραίο Σάμου. Ιστορικό  (græsk) . Οδυσσέας . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 4. december 2017. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017.
  5. Ευαγγελία Μαυρίκου. Αρχαιολογικός Χώρος Κάστρου Πυθαγορείου  (græsk) . Οδυσσέας . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 4. december 2017. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017.
  6. Ευαγγελία Μαυρίκου. Μουσείο Πύργου Λογοθέτη Λυκούργου  (græsk) . Οδυσσέας . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 4. december 2017. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020.
  7. Ευαγγελία Μαυρίκου. Ναός Μεταμόρφωσης του Σωτήρος στο Πυθαγόρειο  (græsk) . Οδυσσέας . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 4. december 2017.
  8. Αρχαιολογικό Μουσείο Πυθαγορείου. Ιστορικό  (græsk) . Οδυσσέας . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 4. december 2017. Arkiveret fra originalen 13. august 2016.
  9. Απογραφή πληθυσμού - κατοικιών της 18ης μαρτίου 2001 (g  . ) — Πειραιάς: Εθνική στατιστική υπηρεσία της Ελλάδας , 2009 . I. _ — Σ. 421 . — ISSN 1106-5761 .
  10. 1 2 Μόνιμος και Πραγματικός Πληθυσμός της Ελλάδος. Σύνολο Ελλάδος νομοί Απογραφές πληθυσμού 2001 και 1991  (græsk)  (utilgængeligt link) . Ελληνική Στατιστική Αρχή . Hentet 22. juni 2017. Arkiveret fra originalen 16. juli 2006.