Lahu manuskript

Lahu  -skriftet er det skrift, der bruges til at skrive Lahu-sprogene, der tales i Kina , Laos , Myanmar og Thailand . Ifølge moderne klassifikationer omfatter Lahu-sprogene to sprog - Lahu-na (sproget for den sorte Lahu) og Lahu-si (sproget i den gule Lahu) [1] .

Den brede geografi af Lahu , såvel som de historiske begivenheder i det 20. århundrede, bestemte skabelsen og udviklingen af ​​flere systemer til at skrive Lahu-sprog, som næsten alle er baseret på det latinske grafiske grundlag. Følgende romaniserede alfabeter bruges i øjeblikket til at skrive Lahu-sprogene:

• "Protestantisk alfabet" - blandt de sorte Lahu- protestanter i Myanmar og Thailand og det gule Lahu i Laos og Thailand.
• "Katolsk alfabet" blandt Black Lahu katolikker i Myanmar
• Pinyin - baseret alfabet  blandt de sorte Lahus i Kina

Det protestantiske alfabet

Det første alfabet for Lahu blev udviklet i Burma af de protestantiske missionærer Antisdel og Tilbe (CB Antisdel, HH Tilbe) fra USA . De begyndte at arbejde på et Black Lahu-alfabet i 1906 og udgav i 1908 deres første bog om det. Dette alfabet var baseret på et latinsk grafisk grundlag og indeholdt kun latinske standardtegn. I den første version af dette alfabet var toner ikke angivet. I 1917 færdiggjorde Karen -lederen Po Tong dette alfabet ved at indføre tegn i det for at betegne toner, som blev placeret efter den tilsvarende stavelse [2] . Siden 1921 har dette alfabet også spredt sig blandt Lahu i Kina [3] . I 1950 og 1962 blev der foretaget nogle ændringer i det protestantiske alfabet. Det er i øjeblikket hovedalfabetet for den sorte lahu i Myanmar og Thailand [2] .

I 1982 udviklede gule Lahu-flygtninge fra Laos, der bor i USA, en stavemåde til deres sprog, også baseret på det protestantiske alfabet. Det fandt hurtigt brug blandt de gule lahu i Sydøstasien. Samtidig føler de sorte lahu ofte, at de gule lahuer ikke har brug for deres egen ortografi, og at de er bedre stillet ved at bruge den mere etablerede og mere udbredte sorte Lahu-retskrivning [2] [4] .

Det protestantiske alfabet bruger p, ph, b, m, f, v, pf, hpf, bv, mv, w, t, ht, d, n, ny, l, ts, tc, tz, s, z til at angive initialer . , c, ch, j, sh, y, k, hk, g, ng, h, g', k', hk' , for at betegne finaler  - i, e, eh, a, u, aw, o, ui , uh, ya, yao, yu, ai, ao, wi, aweh . Tonerne er angivet med tegn ˉ ˅ ˯ _ ˄ ˰ efter finalen. Før 1950 blev mellemtonen betegnet med : (nu ikke angivet), og den lave tone blev ikke betegnet (nu betegnet med _ ) [5] .

Katolsk alfabet

I 1930'erne udviklede katolske missionærer i Burma deres eget manuskript til Lahu. Dette alfabet havde mange ligheder med det protestantiske alfabet, men der var meget betydelige forskelle i betegnelsen af ​​finalerne. Det katolske alfabet var ikke meget brugt, men bruges stadig i dag blandt Lahu-katolikker i Myanmar [5] .

Det katolske alfabet bruger q, qh, k, kh, g, ng, c, tc, ch, ts, j, dz, t, th, d, n, gn, p, pf, ph, phf, b til at betegne initialer , bv, m, mv, h, gh, sh, s, y, z, f, v, l , for at betegne finaler - a, e, ë, è, i, o, ö, ò, u, ü, ae , ao . Toner er angivet, som i det protestantiske alfabet, med tegn efter finalen - _ ⌏ ⌍ ˯ ˄ ˰ [5] .

Pinyin-baseret alfabet

I Folkerepublikken Kina blev alle udenlandske kristne missioner i Lahu-området lukket i 1952. Derefter blev det besluttet at reformere det eksisterende protestantiske alfabet. Arbejdet med en ny version af skrivning begyndte i 1953. Efter overvejelse af det nye alfabet af kinesiske og sovjetiske videnskabsmænd, såvel som myndigheder, blev det godkendt i marts 1957. Det grafiske grundlag for det nye alfabet var det officielle system for romanisering af kinesisk skrift - pinyin. Den vigtigste forskel fra det protestantiske alfabet var betegnelsen af ​​toner ikke ved specielle ikoner, men med bogstaverne ldqrtf efter stavelsen. På grund af " kulturrevolutionen " og dens konsekvenser i 1964-1980 fungerede Lahu-skriftet ikke i Kina, men så blev det genoplivet igen. I 1989 blev der foretaget små ændringer i dette alfabet. Det er i øjeblikket Kinas officielle lahu [3] og indeholder 26 bogstaver i det latinske standardalfabet [6] .

Det kinesiske alfabet bruger p, ph, b, m, f, v, w, t, ht, d, n, l, z, zh, dz, s, r, c, ch, j, sh til at angive initialer. y, k, hk, g, ng, h, x, q, qh , for at betegne finalerne - i, e, dvs. a, u, aw, o, eu, eo, -i, -eu, -u, ia, iao, iu, ei, ai, ao, ui, uai, ou (tegnet eo blev indført i alfabetet i 1989). Toner er angivet med bogstaverne l, d, q, r, t, f , der står efter stavelsen (tegnet f til at betegne tone blev indført i 1989) [3] .

Andre alfabeter

I 1920'erne udviklede den lokale protestantiske minister Duang Dee Lahu-alfabetet baseret på Lanna -skriftet . Evangeliet blev udgivet i dette alfabet i 1925, men dette skrift modtog ikke yderligere distribution [2] .

Et andet alfabet, på et blandet grafisk grundlag , blev udviklet til Kinas lahu af den sovjetiske videnskabsmand G.P. Serdyuchenko i 1957. Han fik aldrig nogen anerkendelse fra myndighederne. Dette alfabet havde følgende bogstaver: A a, B b, Ƃ ƃ, C c, D d, Ƌ ƌ, E e, F f, G g, G g, H h, I i, J j, K k, L l , M m, N n, O o, P p, Q q, R r, S s, T t, U u, V v, Ɵ ө, X x, Y y, Z z, Z z [7] .

Alfabetkorrespondancetabel

Kompileret i henhold til [3] [5] :

Initialer:

Finaler:

Toner (for det protestantiske og det katolske alfabet er givet i kombination med bogstavet a ):

Eksempler på tekster

Aˍbraˍhanˍ ve awˬ yaˇ lehˬ Iˉ caˆ yoˬ. Iˉcaˆ ve awˬ yaˇ lehˬ, Yaˍkoˆ yoˬ. Yaˍkoˆ ve awˬ yaˇ lehˬ, Yuˇda˰ leh yawˇ ve awˬ viˉ awˬ nyi teˇ hpaˍ yoˬ. Yuˇda˰ ve awˬ yaˇlehˬ, awˬ miˇ ma Taˍmaˍ lo paw la ve Hpaˍrehˆ leh Seˍraˆ yoˬ. Hpaˍrehˆ ve awˬ yaˇ lehˬ Heˍsaˍronˍ yoˬ. Heˍsaˍronˍ ve awˬ yaˇ lehˬ Aˍranˍ yoˬ. Aˍranˍ ve awˬ yaˇ lehˬ Aˍmiˆnaˍdaˆ yoˬ. Aˍmiˆnaˍdaˆ ve awˬ yaˇ lehˬ, Naˍsonˍ yoˬ. Naˍson ve awˬ yaˇ lehˬ, Saˍlaˍmonˍ yoˬ. Saˍlaˍmonˍ ve awˬ yaˇ lehˬ, awˬ miˇ ma Raˍhkaˆ lo paw la ve Bawˇzaˆ yoˬ. Bowˇzaˆ ve awˬ yaˇ lehˬ, awˬ miˇ ma Ruˉhtaˆ lo paw la ve Awˇbehˆ yoˬ. Awˇbehˆ ve awˬ yaˇ lehˬ hkunˉhawˉhkanˇ Daˍviˆ yoˬ.

Awlkheuq peuf thad kar Tawdkhawd cawl taf ve yol. Tawdkhawd od ve xeulsha gie chied lie, Tawdkhawd od ve liel xeulsha phier ve yol.

Libau lie Lahözhe himir hei skjold vei cho yö. 1950 xor Gochint tad yo Lahozhe oda del lie Bezhi lө qai lie Mau zhushi tar oli zha dad bid vei yө. Belie xa el vel vied lөq vei gocha zhigua shioshiau tar zha ni daq lie zhibu el jad, axo qorla xorno gadei gar zhizhi jad.

Noter

1. ↑ Lahoid underfamilie . Glottolog. Hentet 7. maj 2016. Arkiveret fra originalen 22. april 2018. (ubestemt)
2. ↑ 1 2 3 4 5 D. Bradley, M. Bradley. Standardisering af transnationale minoritetssprog i Asien: Lisu og Lahu // Bulletin suisse de linguislique appliyuée. - 1999. - nr. 69/1. - S. 75-93.
3. ↑ 1 2 3 4 Minglang Zhou. Flersprogethed i Kina: politikken for at skrive reformer for minoritetssprog 1949-2002 . - Berlin, 2003. - S. 323-326. — ISBN 3-11-017896-6 .
4. ↑ D. Bradley. Ethnolinguistic Groups of Myanmar // SEALS Conference 24. - 2014.
5. ↑ 1 2 3 4 J. A. Matisoff. Lahu ordbog . - Berkeley - Los Angeles - London: University of California Press, 1988. - S.  20 -27. — ISBN 0-520-09711-4 .
6. ↑ 道布、谭克让.中国少数民族文字. - 北京: 中国藏学出版社, 1992. - S. 134-139. — 253 s. — ISBN 7-80057-082-7 .
7. ↑ 1 2 R. S. Gilyarevsky, V. S. Grivin. Determinant for verdens sprog ifølge skrift . - 2. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1961. - S. 143. Arkiveret kopi (utilgængeligt link) . Hentet 7. maj 2016. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. (ubestemt) 
8. ↑ Ma˰ htehˍ 1 . Lahu Bibelen . Bibler om Myanmar. Hentet 8. maj 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. (ubestemt)