Bosættelserne på den karelske landtange er blevet omdøbt mange gange i deres historie.
I middelalderen, da Sverige erobrede Novgorod-republikkens territorier , ændredes de karelske og russiske navne på bosættelserne til svenske. Så Korela blev til Kexholm . Efter statsdannelsen i Finland i 1918 ændrede navnene på mange bosættelser beliggende på Storhertugdømmet Finlands territorium fra svensk og russisk til finsk, herunder på den karelske landtange. Så Kexholm blev til Käkisalmi . Efter vinterkrigen (1939-1940) blev den karelske landtange (det meste af det tidligere Vyborg Governorate ) en del af USSR , i den karelsk-finske SSR.
Efter afslutningen af krigen med Finland i 1944 blev den karelske landtange overført fra den karelsk-finske SSR til Leningrad-regionen , og ved beslutning fra RSFSR's regering i 1948-1949 erstattede en særlig kommission delvist Finsk-karelske stednavne på den karelske landtange med russisk [1] .
I en række tilfælde fik bosættelser (landsbyer) på den karelske landtange navnene på chefer for den røde hær eller kulturpersonligheder i USSR, tilføjet endelsen -ovskoe (hvis efternavnet sluttede med en vokal), -skoe (hvis efternavnet endte på -in) eller -o (hvis efternavnet endte på -ov ): Gorky > Gorkovskoe ; sergent Kuzmin > Kuzminskoe , major Borodin > Borodino , Lenin > Leninskoe ; general Zaitsev > Zaitsevo , brigadekommandant Veshchev > Veshchevo , løjtnant Ermilov > Ermilovo , delingskommandant Malyshev > Malyshevo , sergent Goncharov > Goncharovo , soldat fra Røde Hær Fingre > Paltsevo , løjtnant Pribylov > Rybokovo , menige Tjergelokovo > Privoikovo > sergeo tsjerni > serge > Cherkasovo .
Nogle gange er toponymer knyttet til landskabet, ofte med tilføjelse af præfikser ved-, under- og hinsides-, samt endelserne -sk, -skoe og -e: til bjergene ( Zelenogorsk , Kamennogorsk , Svetogorsk , Podgorye , Gorskoye ), marker ( Zapolye ), have ( Primorsk ), søer ( Priozersk , Ozyorskoye ), skove ( Zalesye ), lunde ( Roshchino ) og floder ( Zarechye ). I mangel af præfikser er endelsen -ki (flertal fra en diminutivform) populær: Ozerki , Meadows , Gorki , Dubki .
Nogle ældgamle toponymer blev bevaret, idet de fik russisk stavemåde, lydende (h > g, p > b) og endelse -vo: Harpala > Garbolovo , Vaarakkala > Varkalovo , Lempaala > Lembolovo . Nogle toponymer blev simpelthen oversat fra finsk til russisk: Valkeasaari > Beloostrov .
I alt blev mere end 500 bosættelser omdøbt på det overførte område, den største af dem: