"Pangur Ban" er et irsk digt skrevet omkring det 9. århundrede på eller i nærheden af Reichenau Abbey af en irsk munk om sin kat. "Pangur Ban" (Pangur Ban), "hvid fyldigere" - kattens kaldenavn. Selvom forfatteren er ukendt, ligner hans stil Cedulius Scotts , hvilket fører til spekulationer om hans forfatterskab. I 8 kvad sammenligner forfatteren kattens aktivitet med hans videnskabelige aktivitet.
Mig og Pangur er to munke.
Vi arbejder om natten.
Jeg laver videnskab,
og min kat - mus.
Er det ikke vidunderligt
at gøre det, der ligger inde i hjertet ?
Og selvom verden omkring er bred,
I cellen er vi ikke overfyldte.
Jeg elsker at læse Skriften,
kæmpe mod synder.
Katten har sit eget kald:
at løbe efter mus.
Han fanger ubudne dyr, Lydig
mig i alt.
Ved videnskaben
om bøger opbygger jeg sjælen.
Katten studerer vagtsomt
alle hullerne i vores celle .
Nå, jeg løser svære
videnskabelige spørgsmål .
Der er ingen større glæde for katten -
At overhale spillet med et hop.
Nå, for mig - et værdigt svar
på spørgsmålet at se.
Pangur og jeg er to munke,
vi elsker det, vi laver.
Jeg er en snedig filosof,
Katten er en modig jæger.
Er det ikke vidunderligt
at gøre det, der ligger inde i hjertet ?
Og selvom cellen ikke er stor –
vi er ikke stimlet sammen.
(oversat af Victor Zaslavsky)
Digtet er bevaret i Reichenau Bønnebog (Stift St. Paul Cod. 86b/1 fol 1v), nu opbevaret i St. Pauls Kloster i Lavantaal ( Østrig ). En kritik af digtet blev offentliggjort i 1903 af Whitley Stokes og John Strahan i andet bind af Thesaurus Palaeohibernicus. En velkendt oversættelse til engelsk blev skabt af Robin Flower. Oversat af Wystan Hugh Auden blev digtet sat til musik af Samuel Barber og senere præsenteret som den ottende af ti Eremitsange (1952-1953).
I tegnefilmen The Secret of Kells fra 2009 , påvirket af irsk mytologi, er en af de mindre karakterer en hvid kat ved navn Pangur Ban, som er i selskab med en munk ( Saint Aidan ).