Pamela (roman)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 13. august 2022; checks kræver 2 redigeringer .
Pamela
engelsk  Pamela; eller, dyd belønnet
Genre epistolær roman
Forfatter Samuel Richardson
Originalsprog engelsk
Dato for første udgivelse 1740
Forlag Herrer Rivington & Osborn
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Pamela ( engelsk  Pamela; eller, Virtue Rewarded ) er en brevroman af den engelske forfatter Samuel Richardson , udgivet i 1740; en af ​​de mest populære bøger i det 18. århundredes Europa. Plottet minder om " Askepot " [1] og kredser om den 15-årige stuepige Pamela Andrews , hvis dyd modstår fristelserne fra godsejeren , Mr. B. , og bliver belønnet med et lovligt ægteskab. I værkets andet bind forsøger en gift Pamela at tilpasse sig livet i et sekulært samfund.

Oprettelseshistorie

I 1739 blev Richardson opsøgt af to forlag med et forslag om at sammensætte en brevbog, hvorfra læsere, der ikke havde erfaring med brevkunst, kunne låne prøver af breve, der passer til forskellige lejligheder. Blandt de mange livssituationer, han kom ind på, var en af ​​ham særlig interessant: Situationen for en tjenestepige, som er udsat for kærlig forfølgelse af sin herre. Således fødtes den oprindelige idé til Pamela, Richardsons første roman. Som i alle sine værker angav han ikke sit forfatterskab, idet han kaldte sig selv "udgiveren" af hans heltes formodede autentiske korrespondance [2] .

Richardson sagde, at den beskrevne historie skete for 25 år siden med hans ven, men afslørede ikke navnene. Udgivelsen af ​​" Memoirs of Lady H, the Celebrated Pamela " (1741) pegede på prototyperne af heltene i Richardsons roman - Hannah Sturges giftede sig i 1725 med baronetten Sir Arthur Hasilrig [3] .

Pamela var en stor succes. Arbejdets popularitet provokerede produktionen af ​​tematiske genstande baseret på bogen: malerier, graveringer, malede vifter, voksfigurer, spillekort blev dekoreret med tegninger baseret på plottet af "Pamela" [4] .

I foråret 1741 kom en anonym efterfølger til Pamela, med titlen Pamela's Conduct in High Society, til salg, efterfulgt af en række lignende forfalskninger. Derefter tilføjede Richardson i slutningen af ​​året til sine to bind, som begrænsede den originale tekst til hans roman, to mere med Pamelas korrespondance med fremtrædende og ædle personer. Næsten blottet for handling er de overvejende didaktiske af natur og har et velfortjent ry som Richardsons kedeligste skrifter [2] .

Plot

Bind 1

Den 15-årige fattige Pamela Andrews fra Bedfordshire rapporterer i et brev til sine forældre om døden af ​​hendes velgører og den nye ejer af godset, søn af den afdøde, Esq . Mr. B. Et forsøg på at vende tilbage til forældrenes hus mislykkedes.

Mr. B afslører, at han vil gifte sig med Pamela med sin præst i Lincolnshire og tilbyder pigens forældre penge til deres datter. I Lincolnshire starter Pamela en dagbog og planlægger en dag at sende den til sine bekymrede forældre, da de ikke må skrive breve. Husholdersken, fru Jukes, overvåger efter ordre fra ejeren, Pamela, så hun ikke løber væk. Ingen i området tør hjælpe pigen af ​​frygt for magten og rigdommen i Esquire Mr. B. Pamelas flugtforsøg ender med fiasko.

Med hjælp fra husholdersken sniger Mr. B, iført Nans stuepigetøj, sig ind i Pamelas soveværelse, som besvimer. Berørt af Pamelas gode manerer forlader rytteren hende, og om morgenen i haven indrømmer han, at han er forelsket, men ikke kan gifte sig på grund af social ulighed.

Bind 2

Pamela afviser Mr. B's ægteskabsforslag og går til sine forældre. På vejen modtager hun et brev om Esquires sygdom og vender tilbage, hvor hun indser hendes dybe følelser for ham. Sammen lægger de planer for fremtiden og lever som ægtefæller.

Efter deres ægteskab i kirken kommer hr. B.s søster, fru Davers, til Pamela og udtrykker sin tvivl om lovligheden af ​​et sådant ægteskab. Hun taler også om Sally Godfrey, en pige, der engang blev forført af Mr. B. og er mor til hans barn.

Fru Davers modtager Pamela, hr. B. giver udtryk for sin forståelse af hustruens pligt. De vender tilbage til Bedfordshire, leder efter Esquires datter og finder ud af, at Sally Godfrey er lykkeligt gift på Jamaica . Pamela tager pigen med ind i huset. De aristokratiske naboer har ændret deres negative holdning til Pamela og regner med hende.

Kritik

Det første bind af romanen blev ofte kritiseret for sin overdrevne opbyggelse og ærlighed af heltinden. Parodier dukkede hurtigt op: "An Apology for the Life of Mrs. Shamela Andrews" ( eng.  sham  - forstillelse, falskhed), "Anti-Pamela eller "afsløret fingeret uskyld", "True anti-Pamela", "Condemnation of Pamela" , "Pamela, eller dejlig løgner." Den ærlighed, hvormed Richardson vovede at skildre Squire B.'s gentagne forsøg på Pamelas ære, fik kritikere til at hævde, at han gav læserne "de mest geniale og forførende kærlighedsideer" [2] .

Oprindelsen af ​​det originale koncept af Henry Fieldings berømte roman The Adventures of Joseph Andrews, udtænkt som en parodi på Pamela, markerede begyndelsen på en langvarig litterær fejde mellem de to forfattere [2] .

Richardson var overbevist om legitimiteten og naturligheden af ​​klasse- og ejendomsforskelle, der eksisterede i England. Ydmyghed for de fattige anses for den bedste udvej i hans forståelse, hvorfor forfatteren belønner alle sine plebejiske helte med denne egenskab. Walter Scott bemærkede forfatterens valg, da han beskrev den fornærmede far til pigen, som ikke er fyldt med retfærdig vredes ånd, men ydmygt accepterer foreningen af ​​hr. B. og Pamela, som om han betalte for al den ydmygende forfølgelse, fornærmelser og lovløshed [2] .

Udgaver på russisk

Tilpasninger

Billedkunst

I 1742 malede maleren Francis Heyman en række malerier baseret på værket [5] . Snart, i 1743, præsenterede kunstneren Joseph Highmore en serie på 12 malerier (i dag i Tate Gallery , National Gallery of Victoria , Fitzwilliam Museum ) primært baseret på emnet for den første bog.

Teater

Romanens plot blev med succes iscenesat på teaterscenerne i Frankrig (Louis de Bussy, Nicolas-Louis Francois de Neufchâteau ) og Italien ( Carlo Goldoni , Pietro Chiari ) også i komediegenren. I Frankrig affødte Mademoiselle Langes stråhat fra produktionen en mode for hatte a la Pamela [6] [7] .

Kinematografi

Se også

Noter

  1. ↑ Carol Flynn. Samuel Richardson: En mand med bogstaver . Princeton University Press, 2014. S. 146.
  2. ↑ 1 2 3 4 5 A. A. Elistratova. Richardson. — Engelsk Litteraturs Historie. - M., L.: Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1945. - T. 1. Anden udgave.
  3. ↑ Thomas Keymer, Peter Sabor. 'Pamela' på markedspladsen: litterær kontrovers og trykkultur i det attende århundredes Storbritannien og Irland . - Cambridge University Press, 2005. - S. 100-102. — 324 s. — ISBN 9780521813372 . Arkiveret 6. januar 2021 på Wayback Machine
  4. ↑ Stephanie Fish. Samuel Richardsons værk(er). - University of Delaware Press, 1997. - S. 58. - 172 s. — ISBN 9780874136265 .
  5. ↑ Christina Ionescu. Bogillustration i det lange attende århundrede: Rekonfigurering af tekstens visuelle periferi . - Cambridge Scholars Publishing, 2015. - S. 237-240. — 628 s. — ISBN 9781443873093 . Arkiveret 9. januar 2018 på Wayback Machine
  6. ↑ Muret, Theodor. Politik på scenen  //  The New Monthly Magazine / Ainsworth, William Harrison. - 1865. - September ( nr. 135 ). — S. 114–115 . Arkiveret fra originalen den 8. januar 2018.
  7. ↑ C. Willett Cunnington. Engelsk dametøj i det nittende århundrede: En omfattende vejledning med 1.117 illustrationer . - Courier Corporation, 2013. - S. 302. - 1247 s. — ISBN 9780486319636 . Arkiveret 11. oktober 2018 på Wayback Machine
  8. ↑ Elskerinde Pamela (januar 1974). Hentet 14. april 2018. Arkiveret fra originalen 29. juli 2018.
  9. ↑ Elisa di Rivombrosa . Hentet 14. april 2018. Arkiveret fra originalen 10. marts 2018.

Links