tysk hund | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Oprindelse | |||||
Placere | Tyskland | ||||
Tid | 1888 | ||||
Egenskaber | |||||
Vækst |
|
||||
Vægt |
|
||||
Uld | meget kort, tæt, glat, skinnende, uden underuld | ||||
Farve | Fawn, brindle, marmoreret, sort, blå | ||||
Levetid | 8-10 år | ||||
Andet | |||||
Brug | ledsager , vægter , livvagt | ||||
IFF klassifikation | |||||
Gruppe | 2. Pinschere og schnauzere, molossere, bjerg- og schweiziske kvæghunde | ||||
Afsnit | 2. Molosser | ||||
Underafsnit | 2.1. mastiffer | ||||
Nummer | 235 | ||||
År | 2012 | ||||
Andre klassifikationer | |||||
KS Gruppen | Arbejder | ||||
COP's år | 2008 | ||||
AKS Gruppen | Arbejder | ||||
Årgang AKC | 2011 | ||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Den Store Danske ( tysk : Deutsche Dogge ) er en kæmpe hunderace . Racen er anerkendt af FCI , CKC , AKC , ANKC , NKC , NZKC , APRI, UKC , ACR.
Dette er en af de største hunderacer målt i størrelse. Typerne af pelsfarver af denne race er forskellige: fawn, brindle, marmor, grå-marmor, regnfrakke, sort, platten, blå, rød marmor, porcelæn. Den Store Danskes pels er kort og tæt, glat og skinnende. Udfaldet er moderat. Vækst af Grand Danois ved manken: hanner mindst 80 cm, hunner mindst 72 cm, og vægten når 90 kg. Den Store Danskes natur kan kaldes rolig, som regel er der ingen problemer med at kommunikere med mennesker. Det eneste, der er værd at huske, er, at disse hunde, der ikke er klar over deres fysiske størrelse i forhold til en person, nemt kan slå ham til jorden. Derfor, når du leger med ham, bør du ikke betragte dette som aggression fra dyrets side.
Den Store Danskes forgænger er afbildet i en miniature lavet af den franske kunstner Robinet Testar til bogen A Preacher on the Chess of Love . Manuskriptet blev til i 1496-1598 i Cognac . Hunden er afbildet i snor af dens ejer, grev Charles af Angouleme .
Forløberne for den moderne Grand Danois er Bullenbeisser (Bulldog) eller Hatz- og Sauruden (ornehunde), som var halvvejs mellem den stærke engelske Mastiff-type og den hurtige, adrætte Sighound. Udtrykket "great danois" betegnede primært en stor, stærk hund, der ikke var en repræsentant for nogen race. Senere navne som "Ulm Dog" ( Ulmer Dogge ), "English Dog" ( Englische Dogge ), " Great Dane " ( Danische Dogge ), " Great Dane " ( Great Dane ), " Jagthund " ( Hatzrude ), " Orne Hund " ( Saupacker ) og " Grand Danois " ( Grosse Dogge ), betegnede forskellige typer af disse hunde, afhængigt af deres farve og størrelse. I 1878 blev der i Berlin oprettet en komité på syv aktive opdrættere og dommere, under ledelse af Dr. Bodinus, som besluttede at klassificere alle ovennævnte typer hunde som "Great Dane". Dermed var grundlaget lagt for at avle netop denne tyske race.
I 1880, i anledning af en udstilling i Berlin, blev den første standart af Den Store Danske godkendt. Dette blev gjort under kontrol af National Great Dane Club ( Deutscher Doggen-Club 1888 eV ) og standarden blev ændret flere gange gennem årene. Denne version af standarden overholder FCI-modellen [1] . Siden 1965 har Den Store Danske været det officielle symbol for staten Pennsylvania [2] [3] .
Den Store Danske er en ædel, stor hund, der kombinerer stolthed, styrke, elegance med en kraftfuld og harmonisk krop, med et meget udtryksfuldt hoved, kraftfuld udvikling af knogler og muskler, kombineret med ædel kropsholdning, harmonisk struktur, en klar og proportional kontur af kroppen giver Den Store Danske indtryk af en ædel statuer. Aldrig ru eller for elegant. Seksuel dimorfisme er godt udtrykt. Den Store Danskes format virker nærmest firkantet, og det gælder især hanner. Tæver kan være af et mere udvidet format. Længden af ryggen (fra brystbenet til bækkenet) bør ikke overstige mankehøjden hos mænd med mere end 5 %, hos kvinder med 10 %. Mankehøjde: hanner 80 - 90 cm, hunner 72 - 84 cm.
Hovedet er i harmoni med det generelle udseende. Lang, smal, mejslet (især under øjnene). De superciliære dele er veludviklede, men rager ikke ud. Afstanden fra næsetippen til et veldefineret stop og fra stoppet til et let fremspringende nakkeknude skal være så ens som muligt. Den øverste linje af næsepartiet og kraniet skal være parallel. Hovedet skal virke smalt set forfra, men næsebredden skal være så bred som muligt. Musklerne i kinderne er kun let definerede og rager ikke ud på nogen måde. Næsen er veludviklet, bredere end rund, med store næsebor. Skal være sort bortset fra marmorerede hunde (lad os sige hvid med sorte prikker). Hos Great Danes er en sort næse ønskelig, men delvist pigmenteret er acceptabelt. Næsepartiet er dybt og så firkantet som muligt. Veldefinerede læbevinkler. Mørke pigmenterede læber. I merle er ikke fuldt pigmenterede læber tilladt. Veludviklede brede kæber. Stærkt, sundt og komplet saksebid (42 tænder). Øjnene er mellemstore, runde, så mørke som muligt, med et livligt intellektuelt udtryk. Hos Blue Great Danes er lidt lysere øjne acceptable. I kugler er lysere øjne og ulige øjne tilladt. Øjenlåg skal sidde tæt. Ørerne er højt anbragte, hængende naturligt og af medium størrelse. Forsiden af øret er tæt på kinderne. Halsen er lang, smuk, muskuløs. Godt ansat, glat tilspidsende mod hovedet, let buet. Den Store Danske bør holde nakken oprejst, med en let læne fremad.
Manken er det højeste punkt på en stærk krop. Den er dannet af de højeste punkter på skulderbladene, der ligger lige over ryggens hovedlinje. Ryggen er kort og fast. Lidt vippet bagud. Lænden er let buet, bred og muskuløs. Krydset er bredt og muskuløst. Let skrånende fra rump til halebund. Halen starter fra krydset. Sæt højt, bredt ved bunden, tilspidset jævnt mod spidsen. I en rolig tilstand hænger den naturligvis ned. Når den er ophidset eller i bevægelse, kan den bæres som en sabel, men ikke væsentligt højere end ryggen. Groft hår i bunden af halen er uønsket. Brystet når til albuerne. Godt bevægelige ribben løber langt tilbage. Bryst af god bredde med veldefineret bryst. Maven er godt trukket op og danner en pænt buet linje med brystbenets nederste linje.
Skuldre med meget udviklede muskler. Det lange skrånende skulderblad danner en vinkel på cirka 100 til 110 grader med underarmen. Underarmene er stærke og muskuløse, tætsiddende og skal være lidt længere end skulderbladene. Albuerne må ikke dreje ind eller ud. Forbenene er stærke og muskuløse. Set forfra, helt lige. Metacarpus-leddet er stærkt, stabilt, kun lidt anderledes end selve potens struktur. Kammen er stærk. Lige set forfra. Set fra siden læner den sig let frem. Poter afrundede, godt buede og tæt lukkede (kattepote). Neglene er korte, stærke, så mørke som muligt.
Hele skelettet er fuldstændig dækket af stærke muskler, som får krydset, hofterne og siderne til at se brede og afrundede ud. Kraftige, godt vinklede bagben, set bagfra parallelt med forbenene. Den øvre del af låret er lang, bred, muskuløs, knæet er stærkt, placeret næsten lodret til lårets artikulation. Underlåret er langt, omtrent samme længde som overlåret. Godt muskulatur, knæstærkt, fast, drejende hverken ind eller ud. Ankel kort, stærk, næsten vinkelret på jorden. Poter er afrundede, godt buede (kattepote). Neglene er korte, stærke, så mørke som muligt.
Huden er stram. I solide farver godt pigmenteret. Hos Great Danes svarer marmoreret fordeling af pigment hovedsageligt til mærker (pletter). Pelsen er meget kort og tæt, glat og skinnende. The Great Dane opdrættes i tre separate grupper: fawn og brindle/blotched og sort/blå.
Venlig, venlig og hengiven til ejeren, især til børn; mistroisk over for fremmede. Selvsikker, uforfærdet, letkontrolleret og lydig selskabs- og familiehund er de nødvendige egenskaber for en stor dansker. Han skal have en høj modstand mod enhver hån og må ikke være aggressiv.
I sin natur er Grand Danois en ganske munter, loyal og meget omgængelig hund. Rolig og selvsikker, vil aldrig gø uden grund. På grund af deres gode natur kan hunde af denne race anbefales som familiekæledyr. Det bedste tidsfordriv for en hund er at være sammen med familiemedlemmer, så det anbefales ikke at lade hunden være alene i længere tid. Hunden mærker perfekt ejerens humør. At træne Grand Danois for en erfaren hundeejer burde ikke være svært, da racen har en god hukommelse. Men under træning er det værd at overveje kæledyrets egenskaber, dets naturlige langsomhed.
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|
Pinschere og schnauzere, molossere, bjerg- og schweiziske kvæghunde | |
---|---|
Afsnit 1. Pinschere og Schnauzere | |
Afsnit 2. Molosserne |
|
Sektion 3 schweiziske bjerg- og kvæghunde | |
Gruppe 2 i henhold til klassifikationen af International Canine Federation |