Vandels hav

Vandels hav
Placering af Wandelhavet
Beliggenhed
82° N sh. 21°V e.
Vandels hav
Mediefiler på Wikimedia Commons

Wandelhavet [1] ( eng.  Wandel Sea , Dan . Wandel Hav , Dan . Wandelhavet , også kendt i USA som det engelske  McKinley Sea [2] ) er det uofficielle navn [3] på den del af det arktiske hav, der ligger mellem Kap Nordostrunningen og Jorden Piri [4] . Vandområdet nord og nordøst for Vandelhavet er dækket af is året rundt. Vest for havet ligger de to største bugter i Grønland : Uafhængighedsfjordene og Dunmark [ 5] . Nordvest for Wandelhavet ligger Lincolnhavet .

Vandelhavet har fået sit navn til ære for den danske polarforsker og hydrograf, viceadmiral Carl Frederik Vandel (1843-1930), der i 1906-1908 som led i en polarekspedition udforskede Grønlands kystfarvande [5] [ 6] .

Ifølge data for 2008 var havet meget dårligt udforsket på grund af isen, der næsten konstant lænker det, samt utilgængeligheden af ​​regionen som helhed [7] . I 1983 gennemførte en særlig ekspedition en undersøgelse af faunaen i Wandelhavet ud for Grønlands kyst [8] . I 1998 blev der udført en luftundersøgelse af Lincoln- og Wandel-havet med økonomisk støtte fra US National Mapping and Species Information Agency [9] . Ligeledes har militær- og forskningsstationen Nord siden 1956 ligget ved kysten [10] [11] .

Noter

1. ↑ Det russiske navn "Vandelhavet" er givet ifølge bogen: Agranat G. A.  . Grønland / Udg. Ja. E. Segala. — M .: Geografgiz , 1951. — 45 s. - (På verdenskortet). ; det nævnes også i bogen: Gorbatsky G. V. . Naturen af ​​det fremmede Arktis. — M .: Geografgiz , 1951. — 207 s.
2. ↑ Göteborgs Universitet (utilgængeligt link) . Hentet 6. marts 2013. Arkiveret fra originalen 18. september 2013. (ubestemt) 
3. ↑ Wandelhavet er ikke opført i det officielle dokument, der definerer grænserne for havene, oceanerne og bugtene: Limits of Oceans and Seas (Special Publication No. 23)  : [ eng. ]  : [ bue. 17. april 2013 ] / International Hydrographic Organisation . — 3. udg. — Monte-Carlo  : Imp. Monegaskisk, 1953. - 39 s. , godkendt af International Hydrographic Organisation , hvis myndighed er anerkendt af 80 af dens medlemslande.
4. ↑ Ekspedition Ymer-80 . - Generalstabens litografiska anstalts förlag, 1981. - S. 176.
5. ↑ 1 2 Vandel Sea Arkiveret 17. december 2019 på Wayback Machine i Den Store Danske Encyklopædiske Ordbog  (dansk)
6. ↑ geoscience.scar.org . Hentet 11. december 2019. Arkiveret fra originalen 24. februar 2018. (ubestemt)
7. ↑ Norgaard-Pedersen e. a., 2008 , s. 209-221.
8. ↑ Petersen, 1986 , s. 40.
9. ↑ EAGE Conference and Technical Exhibition, 1999 , s. 38-40.
10. ↑ Christophe P. Ferrari, Aurélien Dommergue, Claude F. Boutron, Petru Jitaru, Freddy C. Adams. Profiler af Merkur i snepakken ved Station Nord, Grønland kort efter polar solopgang  //  Geofysiske forskningsbreve. - 2004. - Bd. 31, nr. 3 . — P.L03401. - doi : 10.1029/2003GL018961 . Arkiveret fra originalen den 23. oktober 2018.
11. ↑ Norgaard-Pedersen e. a., 2008 , s. 209.

Litteratur

• Extended Abstracts Book: EAGE 61th Conference and Technical Exhibition / EAGE Conference and Technical Exhibition. - EAGE business office, 1999. - Vol. 1. - 1854 s.
• Kaj Strand Petersen. . En oversigt over den nuværende fase af undersøgelsen af ​​sene kvartære marine bløddyr i det nordiske rige. — DGU, 1986.
• Lars Stemmerik, Finn Dalhoff, Birgitte D. Larsen, Jens Lyck, Anders Mathiesen, Inger Nilsson.  Wandel Havbassin, det østlige Nordgrønland  // Geology of Greenland Survey Bulletin. - 1998. - Bd. 180. - S. 55-62. Arkiveret fra originalen den 25. februar 2013.
• Niels Norgaard-Pedersen, Naja Mikkelsen, Yngve Kristoffersen.  Senglaciale og holocæne marine optegnelser fra Independence Fjord og Wandel Sea-regionerne, Nordgrønland  // Polarforskning. - 2008. - Bd. 27, nr. 2. - S. 209-221. - doi : 10.1111/j.1751-8369.2008.00065.x .
• Wandel Havbassin, det østlige Nordgrønland  // Geologi. - 1989. - Bd. 17. - S. 683-686. - doi : 10.1130/0091-7613(1989)017<0683:WSBANS>2.3.CO;2 .