Claude Mydorge ( 1585-1647 ) var en fransk geometer.
Da han var i den offentlige tjeneste i retsvæsenet, studerede Midorzh entusiastisk matematik. Han siges at have brugt 100.000 ecus på at forsøge at fremstille de elliptiske og hyperbolske briller beskrevet af hans ven Descartes.
Hovedemnet for Midorzhs studier var geometri , blandt de figurer, som han snart tog sin plads sammen med sådanne berømtheder fra æraen som Gerard Desargues og Etienne Pascal . Han skyldte denne holdning hovedsagelig til sit arbejde på keglesnit ., hvoraf de første 2 bøger udkom i 1631, og de næste 2 - i 1639. Senere udkom den i et andet oplag. Blandt de nye påstande, der er indeholdt i den, er der f.eks. sådan som i den anden bog sætningen om, at forlængelsen i et givet forhold mellem radier trukket fra et punkt i planet af et keglesnit til alle punkter i sidstnævnte resulterer i dannelse af aflange radier af et nyt keglesnit svarende til det givne; eller, som i bog III, problemet løst i sætning 39, 40 og 41 med at pålægge en given keglesnit på en given kegle. Fortsættelsen af dette værk, skrevet af forfatteren også i 4 bøger, var tabt til et stort tab for videnskaben, før det gik i trykken. Midorj kompilerede også en samling af mere end 1000 geometriske problemer med løsninger, som i øjeblikket er lagret i manuskript på Paris Academy of Sciences. I 1882 blev den udgivet, i mængden af 1002 opgaver, af Charles Henri, men med udeladelse af de fleste af de løsninger, forfatteren gav og blandt dem alle af stor historisk interesse, f.eks. dem, der indeholder konstruktioner, der enten vedrører transformationen af nogle polygoner til andre, eller til kvadraturer af nøjagtigt kvadratiske krumlinjede figurer.
Af andre værker af Midorzh er Examen du livre des récréations mathématiques et de ses problèmes (P., 1630) og Prodromus catoptricorum et dioptricorum (P., 1631) bevaret. Den første er afsat til analysen af jesuitten Jean Leurechons skrifter, som var meget almindelig blandt samtidige.