| maun maun kha | |
|---|---|
| burmesisk မောင်မောင်ခ | |
| 5. premierminister for Unionen Burma | |
| 29. marts 1977 - 26. juli 1988 | |
| Præsidenten | Wu Ne Win |
| Forgænger | Sein Win |
| Efterfølger | thun tin |
| Fødsel |
7. juni 1920 Rangoon , Britisk Burma |
| Død |
30. april 1995 (74 år) Yangon , Myanmar |
| Far | Chit Pe |
| Mor | Hin Tint |
| Ægtefælle | Khin Khin Lai |
| Børn | Myo Nyunt, Lwyn Lwyn Munt, Lwang Moe, Nu Nu Yi, Po Po Khin Oo |
| Forsendelsen | Det burmesiske socialistiske programparti |
| Uddannelse | Rangoon Universitet |
| Holdning til religion | buddhisme |
| Militærtjeneste | |
| Års tjeneste | 1941-1948 |
| Rang | Oberst |
Maun Maun Kha ( Burm. မောင်မောင်ခ , engelsk Sein Win ; 7. juni 1920 , Rangoon - 30. april 1995 , ibid.) - Burmesisk statsmand og politiker fra 1978 Burmes premierminister til 1977 .
Hans far døde, da han var et år gammel, og hans mor giftede sig igen. Boede og voksede op hos slægtninge. Han dimitterede fra skolen før tid på grund af fremragende studier i 1938 (han begyndte at studere i en alder af 9). Fra 1937 studerede han ved Rangoon University som ingeniør. Han var medlem af Studenterforeningen. I 1941, i sit sidste år af bachelorstudier, droppede han ud af college og sluttede sig til revolutionen.
Siden 1944 i rækken af den nationale hær blev han samme år chef for en antiluftfartøjsartilleribataljon. Han tjente i hærens ingeniørenheder indtil 1962 og steg til lederen af forsvarsudstyrsafdelingen. Siden 1962 var sekretær for industriministeriet på samme tid medlem af arbejdskommissionen i centralkomiteen for det burmesiske socialistiske programparti (BSP). Han er desuden medlem af forretningsudvalget og formand for partiets Centrale Folkearbejdsråd.
På PBSP's 1. kongres i 1971 blev han valgt til medlem af den centrale eksekutivkomité og udnævnt til industriminister samt samtidig arbejdsminister (i 1973-1974) og minister for mineindustrien (siden 1974).
Efter 3. partikongres i februar 1977 blev han valgt til formand for Central Trade Union. Medlem af Statsrådet for Folkeforsamlingen (parlamentet) i 1977-1988.
Efter premierminister Sein Wins tilbagetræden den 29. marts 1977 blev han udnævnt til premierminister og tjente i disse opgaver indtil den 26. juli 1988, hvor han trådte tilbage under demonstrationer mod regeringen.