Mascarene kreolsk
Mascarene Creole ( fransk créole mascarene ) er fællesnavnet for en gruppe af idiomer , der er almindelige på Mascarene - øerne , Agalega - øerne , Chagos og Seychellerne . Det samlede antal talere er omkring 1,3 millioner mennesker. (estimat, 2009).
Sammensætning
Begrebet "Mascarene Creole" omfatter 2 grupper af fransk-kreolske idiomer , som nogle gange betragtes som et enkelt sprog baseret på tilstedeværelsen af en række fælles elementer, især en enkelt fremskridtsindikator - abe .
Den første gruppe er den såkaldte. Reunion Creole ( Reyone ; 600 tusind), med to dialekter - by (tættere på den franske base) og landdistrikter (hvor elementer fra vestafrikanske og bantusprog hersker). På øen Reunion bruges det i den administrative sfære. Den har et latinsk skrift.
Den anden gruppe inkluderer 5 formsprog (det samlede antal talere er 720 tusinde mennesker), klassificeret enten som selvstændige sprog eller som adverbier af ét sprog (de såkaldte mauritiske-Seychellerne ):
- Mauritius (Mourisien; 604 tusind talere) - lingua franca for befolkningen på øen Mauritius , dannet i det 18. århundrede på grundlag af pidgin af slaver bragt fra Madagaskar og Afrika;
- Rodriguessky (40 tusinde talere) - ca. Rodrigues (Mauritius)
- Agalega (ca. 300 højttalere) - Agalega-øerne (Mauritius)
- Chagossisk - var almindeligt på Chagos -øerne indtil 1960'erne, nu tales det af 3 tusinde immigranter i Mauritius og Seychellerne
- Seychellerne (Seselwa; 73 tusinde talere) - Seychellernes officielle sprog
Historie
Proto-Mascarene pidgin blev dannet i denne region som et resultat af kontakten mellem hvide bosætteres tale fra Frankrig med tale fra madagaskiske bosættere og slaver af afrikansk, indisk og madagaskisk oprindelse [1]
Den franske kolonisering af disse øer begyndte med kolonien Fort -Dauphin i det sydlige Madagaskar i 1642 [2] og Réunion, der var konstant beboet siden 1665. Derefter spredte pidginen sig til Mauritius, og derfra og fra Réunion til Rodrigues og Seychellerne [3] . På grund af territoriets ø-karakter begyndte pidginen på hver af øerne at adskille sig fra de andre. Efterfølgende, med overgangen af alle øerne, undtagen Reunion, under den britiske krones styre i 1810, nærmede de resterende varianter sig på den ene side hinanden, og på den anden side bevægede de sig væk fra Reunion-versionen. Som følge heraf er den gensidige forståelse mellem de enkelte muligheder blevet vanskelig.
På grund af typologiske uoverensstemmelser er der fremsat en hypotese om den forskellige oprindelse af de kreolske sprog på Réunion og andre øer [4] . Men senere blev det vist, at disse forskelle kan forstås på forskellige måder og ikke er relateret til kreolernes oprindelse [5] .
Generelle egenskaber
De forskellige varianter af Mascarene Creole deler nogle fælles grammatiske træk, på trods af forskellen i udtale:
- brugen af ordet "gagner" [gaɲe] i betydningen "at have"
- flertal overføres ved duplikation
- brugen af ordet "finne" til at angive datid.
For eksempel mauritisk li fin gayh og Reunion li té fine gagne , som betyder "han havde det" ( fransk il l'a eu ).
Sammenligning med relaterede kreolske sprog på naboøerne:
| fransk | Mauritisk kreolsk _ |
Rodrigues Creole _ | Seychellerne kreolsk _ |
Réunion Creole _ | Oversættelse |
|---|---|---|---|---|---|
| Peuples créoles du monde entier, donnons-nous la main. | Tou dimoune ki koz langaz kreol anou mars ansam. | Tou kreol lor la ter, anou marye pyke. | Tou pep Kreol dan lemonn, annou atrap lanmen. | Anou pèp kréol dan lo Monn antyé anon mèt ansanm. | Alle verdens kreoler, gå sammen ("foren dig"). |
| Nous sommes créoles, et donc nous parlons créole. | Nou finn ne kreol, alor nou noz kreol. | Nou kreol, nou koz nou lang. | Nou Kreol, alor nou koz Kreol. | Nou le kreol, nou koz kreol. | Vi er kreoler og derfor taler vi kreolsk. |
| Le créole est la puissante langue de notre patrie car il est parlé par tout le monde. | Langaz kreol pli gran patrimwann nou pei parski tou dimounn koz li. | Kreol li enn gran lang kot nou parski tou dimoune kose li. | Kreol i lalang pli pwisan nou patri akoz tou dimoun i koz li. | Lo kreol lé la lang lo pli gabyé nout nasyon parské tout domoun i koz ali. | Kreolsk er et indflydelsesrigt sprog i vores land, fordi alle taler det. |
Se også
Noter
- ↑ Chaudenson 1974, Wittmann 1972.
- ↑ Wittmann 1972, s. 72; 1995, s. 285.
- ↑ Chaudenson 1974, bind 1, s. XXX.
- ↑ Baker & Corne 1982.
- ↑ Wittmann & Fournier (1979).
Litteratur
- Chaudenson, Robert (1974). Lexique du parler créole de la Réunion . Paris: Champion, tomes I-II.
- Baker, Philip & Chris Corne (1982). Isle de France Creole: Affiniteter og oprindelse . Ann Arbor: Karoma.
- Faine, Jules (1939). Le créole dans l'univers: études comparatives des parlers français-créoles. Bind I: le mauricien . Port-au-Prince: Imprimerie de l'État.
- Parkvall, Mikael (2000). Ud af Afrika: Afrikansk indflydelse i de atlantiske kreoler . London: Battlebridge. [en]
- Wittmann, Henri (1972). Les parlers créoles des Mascareignes: une orientering . Trois-Rivières: Travaux linguistiques de l'Université du Québec à Trois-Rivières 1. (3e version revy).
- Wittmann, Henri (1995). "Grammaire comparée des variétés coloniales du français populaire de Paris du 17e siècle et origines du français québécois." Le français des Amériques , udg. Robert Fournier & Henri Wittmann, 281-334. Trois-Rivieres: Presses universitaires de Trois-Rivieres. [2]
- Wittmann, Henri (2001). "Leksikal spredning og kreolsk fransks glottogenetik." CreoList debat, del I-VI, bilag 1-9. The Linguist List, Eastern Michigan University og Wayne State University. [3]
- Wittmann, Henri & Robert Fournier (1987). "Fortolkning diachronique de la morphologie verbale du créole reunionnais." Revue québécoise de linguistique theorique et appliquée 6:2.137-50. [4] (utilgængeligt link)
 Ordbøger og encyklopædier |
|---|