Martino di Bartolomeo | |
---|---|
Fødselsdato | 1389 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 1434 [2] [1] |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Martino di Bartolomeo eller Martino di Bartolomeo di Biago ( italiensk Martino di Bartolomeo ; arbejdede i Siena i 1389-1435 ) er en italiensk kunstner , en repræsentant for den Sienesiske malerskole .
Martino di Bartolomeo tilhører de universelle Sienesiske kunstnere, der kunne skabe en række kunstneriske produkter: freskomaleri , staffelimaleri og bogminiature. Han regnes for den sidste kunstner, der fortsatte med at arbejde på samme måde som det 14. århundrede i første halvdel af det 15. århundrede . Sandsynligvis havde han ikke travlt med at slippe af med byrden af traditionerne fra den sienesiske skoles guldalder og ændrede dem til nye toscanske tendenser.
At dømme efter hans tidlige værker blev Martino uddannet i Taddeo di Bartolos værksted . I 1389 optræder hans navn på listen over lauget af Sienesiske kunstnere. Det første kendte større værk af Martino di Bartolomeo er kalkmalerierne om temaerne i Det Gamle og Nye Testamente , som han malede i 1398 i Oratorio di San Giovanni i Cascina , nær Pisa . Kalkmalerierne fortæller de bibelske historier i nogen detaljer, og blev skabt for at de analfabeter, fattige i denne lille by skulle kende indholdet af Skriften.
Arkivdokumenter rapporterer, at Martino di Bartolomeo ofte slog sig sammen med andre håndværkere for at fuldføre ordrer. I Siena var han tilsyneladende en kendt og respekteret person, og han var på god fod med mange af sine kolleger. Dette bevises både af de ordrer, han modtog - fresko-cyklusser i Siena-katedralen og Palazzo Pubblico , som næppe ville have været betroet til en ubetydelig og lidet respekteret mester, samt dokumenterede fakta om forholdet til Jacopo della Quercia og Francesco di Valdambrino .
Antallet af hans staffeliværker, der har overlevet den dag i dag, er lille.
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
|