Markwald, Willy

Willy Markwald ( tysk:  Willy Marckwald ; 5. december 1864, Jakubow, Nedre Schlesien - 1942, Rolandia, Brasilien) var en tysk kemiker.

Kort information

Willy Markwald studerede på universitetet i Berlin. Friedrich-Wilhelm (nu Humboldt Universitet) ved Institut for Kemi [1] og modtog sin doktorgrad der i 1886 under vejledning af A. Hoffmann for sit arbejde inden for præparativ organisk kemi "Bidrag til viden om thialdehyder og thialdiner." I løbet af kort tid, i 1889, modtog han titlen som professor baseret på resultaterne af hans forskning inden for furanforbindelser [2] under vejledning af Hoffmann. I 1899 blev han udnævnt til leder af afdelingen for Andet Kemiske Institut [3] . Han fungerede som Privatdozent indtil sin pensionering i 1930. Da han var gift med en jødisk kvinde, emigrerede V. Markvald til Brasilien i 1936, hvor han døde i 1942.

Videnskabelig forskning

Med udgangspunkt i temaerne i hans publikationer og afhandling begyndte han at udvide sine interesser og være opmærksom på alle områder af kemi. I forskning i kemien af ​​heterocykler udviklede han en metode til syntese af aziridiner fra β-halogenaminer. Denne ringlukningsmetode, kendt som Gabriel-Marquewald-reaktionen, tillader fremstilling af tre- til syvleddede cykliske aminer [4] [5] [6] [7] . Så vidt muligt solgte han patentrettighederne til industrien. [8] Derudover ejer han monografier om generelle emner (generel kemi). [9] I 1892 døde hans supervisor A. Hoffmann uventet. Siden 1899 blev V. Markwald tvunget til at flytte til afdelingen for det andet kemiske institut, da han ikke kunne finde et fælles sprog med Emil Fischer, den berømte efterfølger til hans lærer. Fischer og Pasteur arbejdede på det tidspunkt intensivt inden for studiet af optisk aktive forbindelser.

Her udviklede W. Markwald først adskillige strategier til enantiomer separation af racemiske blandinger og enantioselektive synteser.

• Optisk aktiv menthol danner diastereomere menthylestere med begge enantiomerer af mandelsyreracematet ved forskellige hastigheder (1899, kinetisk adskillelse) [10]
• Metoder til enantiomer adskillelse ved krystallisation af derivater (1900, derivatisering) [11]
• I nærvær af en chiral katalysator (brucin) decarboxyleres achiral ethylmethylmalonsyre til en optisk aktiv blanding af 2-methylvalerianesyrer (1904, asymmetrisk katalyse). [12]

I instituttet grundlagt af G. Landolt har W. Markwald siden 1900 i stigende grad været involveret i den fysiske, teoretiske [13] såvel som uorganisk kemi af radioaktive forbindelser. Han bidrog til afsnittene i "Detailed Graham-Otto Chemistry Textbook" skrevet af Landolt. I 1902 isolerede han første gang store mængder polonium [14] , hvis eksistens tidligere var blevet postuleret af Curie [15] . Og i 1904 skrev han en generel monografi om radioaktivitet [16] . I 1905 trak Landolt sig tilbage, og Nernst [17] blev hans efterfølger i Kemisk Instituts II Afdeling, som nu hed Institut for Fysik og Kemi. Emil Fischer arbejdede fra 1906 i sin første afdeling af Det Kemiske Fakultet hos den organiske kemiker Otto Hahn, der i 1907 fik titlen som professor, og fra 1912 stod i spidsen for sin afdeling for radiokemi ved Kaiser Wilhelm Instituttet i Berlin. W. Markwald beskæftigede sig inden sin pensionering med generelle emner om analytisk, uorganisk og frem for alt fysisk kemi. Fra 1906 underviste han ved den kongelige landbrugshøjskole i Berlin. I 1910 blev han udnævnt til Geheimeråd for regeringen. I 1919 blev han udnævnt til æresprofessor i uorganisk kemi ved det kongelige tekniske universitet i Charlottenburg [18] . Fra 1928 til 1931 ledede han German Chemical Society i Berlin.

Priser

I 1916 modtog han en særlig pris fra German Chemical Society for resultaterne af sin forskning.

Personligt liv

Willy Marwald havde tre brødre. Hans bror Leo (1866-1928) blev også kemiker og modtog sin doktorgrad i 1888 i Berlin for sit arbejde med phenylhydrazin og dets derivater [19] . Hans Markwald (f. 1874) var medlem af det tyske socialarbejderparti. Hans yngre bror Hans Gerald Markwald (f. 1878) blev tysk diplomat. I 1890 giftede Hans Markwald sig med Margaret Salomon (1871-1908), som kom fra en assimileret jødisk familie, og havde to sønner med hende. Hans ældste søn Friedrich (29/02/1892 - 12/2/1917) forsvandt i Første Verdenskrig i 1917, da han tjente i flådeflyvning. I 1936 emigrerede V. Markwald til Brasilien med sin søn Joachim (06/07/1902 - 26/08/1986) og sin svigerdatter til den tyske udvandringsboplads Roland i delstaten Parana.

Noter

1. ↑ Historie I. Chem. Institut  (tysk) . www.universitaetssammlungen.de _ Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 11. september 2020. Vorstand bis 1892 AW Hofmann, 1892-1919 Emil Fischer, ab 1921 Wilhelm Schlenk. - bis 1900 Georgenstraße 34-36, ab 14. Juli 1900 Bezug Neubau Hessische Straße 1/2]
2. ↑ NuméroBerichte der Deutschen chemischen Gesellschaft zu Berlin  (fransk) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 14. november 2016.
3. ↑ Historie II. Chem. Institut  (tysk) . www.universitaetssammlungen.de _ Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. : Vorstand bis 1891 Carl Rammelsberg, 1891-1904 Hans Heinrich Landolt, 1905-1923 Walter Nernst, ab 1923 Max Bodenstein. — Bunsenstr. 1, ab 1905 Umbenennung i "Physikalisch-Chemisches Institute"]
4. ↑ S. Gabriel: Ueber Vinylamin  (fransk) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. . I: Ber. dt. chem. Ges. 21, 1049 (1888)
5. ↑ C. C. Howard, W. Marckwald: Zur Constitution des Vinylamins  (fransk) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. . I: Ber. dt. chem. Ges. 32, 2036 (1899)
6. ↑ W. Marckwald: Ueber das Dimethylenimin  (fr.) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. . I: Ber. dt. chem. Ges. 33, 764 (1900)
7. ↑ W. Marckwald, O. Frobenius: Ueber Verbindungen aus der Aethyleniminreihe. I: Ber. dt. chem. Ges. 34, 3544 (1901). doi:10.1002/cber.19010340346 . dx.doi.org . Hentet: 30. marts 2020. (ubestemt)
8. ↑ US Patent Nr. 500665: Verfahren zur Herstellung von Piperazin . worldwide.espacenet.com . Retrieved 30 March 2020 (ubestemt) , angemeldet 26. Mai 1892, Nutzungsrechte Chemische Fabrik auf Aktien (Schering)
9. ↑ "Ueber die Beziehungen zwischen dem Siedepunkte und der Zusammensetzung chemischer Verbindungen welche bisher erkannt worden synd" . catalog.hathitrust.org . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. september 2017.  (ubestemt) Tabellenwerk, 1888 (nur mit US proxy lesbar)
10. ↑ W. Markwald, Alex. Mc. Kenzie: Ueber eine principiell neue Methode zur Spaltung racemischer Verbindungen in die Bestandtheile.  (fr.) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. I: Ber. dtsch. chem. Ges. 32, 2130 (1899)
11. ↑ W. Marckwald: Ueber die Trennung der Amylalkohole des Fuselöles  (fransk) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 1. december 2017. . I: Ber. dtsch. chem. Ges. 34, 479 (1901)
12. ↑ W. Marckwald: Ueber asymmetrische syntese . archive.org . Hentet: 30. marts 2020. (ubestemt) . I: Ber. dtsch. chem. Ges. 37, 349 (1904)
13. ↑ "Die Benzoltheorie" . catalog.hathitrust.org . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 4. april 2019.  (ubestemt) 1898 (lesbar med US-proxy)
14. ↑ Die 14. Hauptversammlung der Bunsengesellschaft  (tysk) . dingler.culture.hu-berlin.de . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 3. august 2021. . I: Polytechnisches Journal. 322, 1907, Miszelle 1, S. 364.: "3 mg Poloniumsalz aus 5.000 kg Uranerz"
15. ↑ Sieghard Neufeldt: Chronologie Chemie. John Wiley & Sons, 2012, ISBN 3-527-66284-7 , S. 115 ( eingeschränkte Vorschau  (tysk) . books.google.de . Hentet 30. marts 2020. Arkiveret 1. december 2017. in der Google- Buchsuche
16. ↑ "Über Bequerelstrahlen und radioaktive stoffer" . archive.org . Hentet: 30. marts 2020. (ubestemt) . Moderne Ärztliche Bibliothek, Heft 7 (1904)]
17. ↑ Max Lenz, Geschichte der Königlichen Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle, 1910, 4 Bände: Das physikalisch-chemische Institut (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 28. februar 2015.  (ubestemt) : Nernst als Nachfolger von Landolt 1905
18. ↑ Technische Universität Berlin: Sammlung anorganischer Präparate - Anorganisches Laboratorium  (tysk) . www.universitaetssammlungen.de _ Hentet 30. marts 2020. Arkiveret fra originalen 7. januar 2020. . Vorstand Karl Andreas Hofmann befasste sich mit radioaktiven Stoffen
19. ↑ Promotion vermutlich hos Ferdinand Tiemann (Forschungsgebiet Phenylhydrazin), dem Schwager seines Doktorvaters AW von Hofmann. - Patent DE 142939 . worldwide.espacenet.com . Hentet 30. marts 2020 (ubestemt) vom 26. juli 1901 - DE 137814 og DE 137847 vom 28. marts 1901

Links

• Inaugural-Dissertation "Beitrag zur Kenntniss der Thialdehyde und Thialdine", Ergebnisse publiziert als Ueber Zersetzungsprodukte des rhodanwasserstoffsauren Thialdins  (fr.) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020 , Ber. dt. Chem. Ges. 19, 1826 (1886) und Ueber das Methylthialdin  (fr.) . gallica.bnf.fr . Hentet 30. marts 2020 , Ber. dt. Chem. Ges. 19, 2378 (1886).

	I bibliografiske kataloger GND : 116761911 ISNI : 0000 0001 2021 1436 LCCN : n87115228 NKC : hka2011643406 NTA : 129215090 NUKAT : n2009160119 SUDOC : 069626987 VIAF : 13067149 World Cat VIAF : 13067149