Lachlan Macpherson ( eng. Lachlan Macpherson , gælisk Lachlan Mac a'Phearsain ; 1723 - 1767 , ifølge andre kilder - ca. 1795) - skotsk gælisk digter, musiker. Bedre kendt som Stramasi ( engelsk Strathmassie , Gaelic Fear Shrath-Mhathaisidh , lit. "Ejer af Stramasi"). Kaldenavn modtaget på bopælen med samme navn; han var forpagter af et stort gods med kendskab til høvdingen for hans slægt. Kort efter 1758 arvede Lachlan lejemålet på Stramasi-godset fra sin far, som ifølge R. Black overlevede sin søn.
Han kom fra en velhavende og adelig gælisk familie. Hans fars mor tilhørte en gren af Macdonald-klanen fra Keppock ( Garmoran i det vestlige Skotland ), det vil sige, at Lachlan var direkte i familie med den berømte digter Sheila (Cecilia) på Keppock (ca. 1660-1729). MacPhersons mor var datter af lederen af Mackintosh-klanen. Hans far, Jan Stramasi, var en uddannet og respekteret mand. Lachlan fik også en god uddannelse. MacPherson støttede prins Charles' oprør og tjente som officer i regimentet af Chief Evan Cluny MacPherson (1706-1764). Efter opstandens nederlag undslap Stramasi-familien repressalier, og selv efter konfiskationen af Clooney-familiens formuer fortsatte de med at nyde rettighederne til en lejekontrakt på en stor jordtildeling i Badenoch- dalen .
Yu. D. Levin (Ok. cit., s. 465) skriver, at James MacPherson "... på forskellige stadier af rejsen <...> blev hjulpet af de bedste gæliske eksperter end han, <...> og især af hans slægtning Leclane MacPherson , selv der skrev flere gæliske digte. Ser man bort fra manglen på bevis for Stramasis deltagelse i MacPhersons arbejde om Ossian, skal det bemærkes, at dette faktum er lånt fra Nigel McNeills arbejde fra 1892 (s. 185-186). Det var McNeil, der kom med den direkte udtalelse, at Stramasi "leverede al mulig hjælp til James MacPherson, berømt for sine oversættelser af Ossianica." Intet bevis for dette faktum er blevet fundet den dag i dag, men Stramasis stil beviser det modsatte. I 1892 var kun få af Stramasis værker i omløb, men i det 21. århundrede var legenden om "hjælp" forældet: med sjældne undtagelser, i de overlevende prøver, er Lachlan MacPherson en satiriker, som ikke passer ind i melankolien stemning af "Ossian". Ved at opregne Lachlan MacPhersons digte gentager McNeil fuldstændigt listen over Mackenzie, der døde et halvt århundrede tidligere, mens han tillader unøjagtigheder.
Stramasi var ikke en "bard af profession", han digtede kun, når han ville. En vittig digter, sanger, violinist, konstant deltager i bryllupper og ferier, og på samme tid - en lejer, som landmændenes velfærd afhang af, var han meget elsket af sine samtidige. Hans arv har overlevet meget dårligt, fordi meget tilsyneladende aldrig blev skrevet ned. Til dato er cirka 800 linjer af Lachlan MacPhersons værker kendt, og fra dem kan man få en idé om en betydningsfuld digter.
I næsten to århundreder var han kun kendt af fragmenter oversat til engelsk (de midterste strofer af "Elegy on the death of the leader Clooney", dvs. Evan MacPherson Clooney) og yderligere fem eller seks digte i originalen, som gjorde ikke give grund til at placere ham i første række gæliske digtere i det 18. århundrede. Revurderingen af hans arv, samlet lidt efter lidt, udført i 2001 af Ronald Black i antologien An Lasair (The Flame), giver Stramassy mulighed for at vende tilbage til sin rette plads blandt klassikerne inden for gælisk poesi, hvis navne er grupperet omkring begivenhederne 1745-1746, det vil sige omkring opstand af prins Charles Stewart, støttet primært af Highlander-klanerne.
Selv for den gæliske læser kom Stramasis digte meget sent. I 1813 udkom "Jægerens og bjerghjortens dialog" ("Jægtsangen" ifølge Mackenzie) i "Turner Collection".
I Mackenzies klassiske antologi (1841) gled kompilatoren bag på, at han kun var i stand til at finde otte af Stramasis digte; fire af dem udgav han ("Elegy on the Death of Chief Cluny MacPherson", "White Wedding", "Circular Whisky Bowl" og "Grey Pants"), udeladte to uden forklaring ("Hunting Song", "Advice on Humility") , "En kærlighedspassage" fik han i en næsten ulæselig form, og om "Satiren over mus" skrev han, at den "ikke er uden fortjeneste, men han kan ikke lide den." Digtene forsvandt dog sammen med Mackenzies arkiv.
I 1890'erne i Canada udgav A. McLean Sinclair yderligere to digte - "Advice on Humility" og "Rescue Ship", det sidste - i avisen "Mac-Talla" ("Echo"), i skarp kontrast til udgivelsen i Sintons antologiversioner.
Som R. Black skriver, var Stramasi i fremtiden uheldig på grund af, at hans digte blev "redigeret" - og også skældt ud i præamblerne - af "præsten i viktoriansk stil" pastor Thomas Sinton (1855-1923), som "havde noget imod ham." I mellemtiden præsenterede Sintons antologi ikke desto mindre for læserne alle de digte, der engang var opført af Mackenzie og tilføjede dem "Hilsen", "Sang om penge", "Dialog mellem en jæger og en pistol", en ukendt tekst af "Redningsskib", "Satire". på mus", "Kærlighedspassage" og en anden "Dialog mellem jægeren og hjorten", udgivet med udeladelse af linjer (ifølge Sinton var manuskriptet ødelagt). Sintons arbejde er eksemplarisk i det af de 14 strofer af Det hvide bryllup udgivet af Mackenzie, han udelod fem og "tweaked" resten. Sinton nævner også et bestemt værk af Stramasi på engelsk, udgivet i en separat pjece: "I denne ejendommelige parodi på Homer taler han om katastrofen forårsaget af oversvømmelsen af Spey-floden, som skyllede ikke-leverede stakke af bygaks væk langs dens Rute; byg satte sig fast ved et sving i floden, begyndte et skænderi blandt de ophidsede bønder, som hver især krævede sin del af den almindelige losseplads. Der blev ikke fundet andre oplysninger om dette arbejde i litteraturen.