I luftfart er luftdygtighed et mål for et flys (AC) egnethed til sikker flyvning . Luftdygtighed bekræftes af et luftdygtighedsbevis udstedt af det autoriserede eksekutivorgan i den stat, hvor luftfartøjet er registreret. Luftdygtighedsbeviset forbliver gyldigt under forudsætning af udførelse af den nødvendige vedligeholdelse og andet arbejde for at opretholde luftfartøjets luftdygtighed, bestemt af den specificerede registreringsstat [1] [2] .
Luftfartøjsluftdygtighedscertificering er baseret på standarder anvendt af nationale luftfartsmyndigheder. Disse standarders interoperabilitet sikres ved at bruge de internationale minimumsstandarder fra ICAO ( International Civil Aviation Organisation ) i deres udarbejdelse.
U.S. Code of Federal Regulations (Afsnit 14 Subpart F Part 91.7) indeholder følgende luftdygtighedskrav:
"a) ingen må operere et uluftdygtigt luftfartøj;
b) luftfartøjschefen for et civilt luftfartøj er ansvarlig for at bestemme luftfartøjets egnethed til sikker flyvning. Luftfartøjschefen er forpligtet til at stoppe flyvningen, hvis der opdages en overtrædelse af luftdygtighedsbetingelserne for de mekaniske, elektriske eller kraftfulde elementer i luftfartøjets struktur.
Bilag 8 til Chicago-konventionen om international civil luftfart ( ICAO international standard ) fortolker "luftdygtigheden" af et luftfartøj, dets motor, propel eller en del deraf som tilstanden af deres overensstemmelse med det godkendte design og egnethed til sikker drift.
I EU's regler er reguleringen af luftdygtighedsspørgsmål overført til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur . Artikel 5 i disse regler beskriver de første luftdygtighedsspecifikationer [3] .
Hovedformålet med disse regler er at regulere og opretholde et højt og ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed i Den Europæiske Union. Følgende regler gælder for luftdygtighed:
Canadian Aviation Regulations (CAR 101.01, underafsnit 1) definerer "luftdygtighed" som tilstanden af et luftfartøj, der er luftdygtigt og sikkert til flyvning og er i overensstemmelse med luftfartøjets typecertifikat.
I Rusland er begrebet "luftdygtighed" defineret i artikel 35 i Den Russiske Føderations luftkodeks [4] :
"1 Luftdygtigheden af et civilt luftfartøj, en flymotor, en propel er tilstanden af et civilt luftfartøj, en flymotor, en propel, hvor de svarer til typedesignet og er i stand til at sikre deres sikker drift.
2 Krav til luftdygtighed for civile luftfartøjer, flymotorer, propeller og krav inden for miljøbeskyttelse fra påvirkning af aktiviteter inden for luftfart (i det følgende benævnt kravene til luftdygtighed og miljøbeskyttelse) er fastsat af føderale luftfartsbestemmelser og er obligatoriske for overholdelse af føderale myndigheders udøvende myndigheder, udøvende myndigheder i de konstituerende enheder i Den Russiske Føderation, såvel som juridiske enheder og enkeltpersoner involveret i udvikling, test, serieproduktion, accept og drift af civile fly, flymotorer, propeller .