Løgting | |
---|---|
forlygter Løgtingið dat. Lagtinget | |
Type | |
Type | etkammer |
Ledelse | |
Formand |
Yogvan a Lakyuni, Folkepartiet siden 14. september 2019 |
Struktur | |
Medlemmer | 33 |
Fraktioner |
Regeringen (17)
Opposition (16)
|
Valg | |
Afstemningssystem | valgt af borgerne på grundlag af almindelige, lige og direkte valg ved hemmelig afstemning |
Sidste valg | 31. august 2019 |
Konference sal | |
Hovedkvarter | |
www.logting.fo | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Portal: Politik |
Færøerne |
Artikel i serien Færøernes |
|
Løgtinget ( far. Løgtingið , Dan . Lagtinget ; det fulde officielle navn på forlygterne. Føroya løgting , Dan . Færøernes Lagting ) er Færøernes etkammerparlament , en selvstyrende administrativ enhed i Danmark .
Navnet oversættes bogstaveligt som "lovgivende ting ", og kommer fra det oldnordiske lǫgþing - navnet på den højeste domstol i det norske middelalderrige. Sidstnævnte skrives Lagting(et) på moderne norsk, dansk og svensk, og Lögþing(ið) på islandsk. Ålandsøernes parlament kaldes også Lagting.
Tingis har været indkaldt på Færøerne i over tusind år. Formentlig blev Løgtinget først indkaldt i begyndelsen af 900-tallet, men dengang hed det "Altinget". Sammen med Isle of Man Tynwald og det islandske Alting er det en af de tre ældste folkelige forsamlinger i Europa, der repræsenterer et af de ældste parlamentariske systemer i verden. Med Færøernes tilslutning til Norge i 1274 blev folkeforsamlingen erstattet af et råd på 6 valgte repræsentanter for øerne, ledet af lovgiveren - " legmavur ". Dette råd, der fik det officielle navn "legting" (det vil sige "lovgivende ting "), havde kun funktioner som den højeste dømmende myndighed og varede indtil 1816 , hvor det blev afskaffet af de danske myndigheder.
I 1852 blev Løgtinget genoprettet som et lovgivende organ ledet af den danske statholder, i 1923 fik det ret til at vælge sin egen formand, i 1935 til at afgøre skattespørgsmål, og med øernes selvstyre i 1948 blev det landets højeste lovgivende organ, der godkender premierministeren og regeringen.
I dag er der kun én valgkreds på Færøerne, og antallet af suppleanter er fastsat til 33. Valgloven blev senest ændret i slutningen af 2007; De første valg under den nye lov blev afholdt den 19. januar 2008. Den tidligere valglov trådte i kraft i 1978. Ifølge ham kunne antallet af deputerede for Løgtinget variere fra 27 til 32; 7 distrikter tegnede sig for 27 mandater, og der blev ydet op til 5 mandater derudover. I praksis blev de otte folketingsvalg afholdt mellem 1978-2004 i overensstemmelse med den tidligere lov af 1978 blev der normalt valgt 32 suppleanter.
Løgtingets løbetid er 4 år. Førtidsvalg til Løgtinget kan for eksempel finde sted, hvis Løgtinget beslutter sig for at opløse sig selv. Som sædvanlig udsender statsministeren (legmavur, far. Løgmaður , bogstavelig talt "lovgiver") et opslag om det kommende valg og fastsætter en afstemningsdag, som skal finde sted hurtigst muligt - senest 6 uger efter varslet.
EN | Folkepartiet Fólkaflokkurin |
F | Fremskridt Framsokn |
K | mellemparti fraktion / Hin Stuttligi Flokkurin 1) |
B | Sambandsflokkurin Union Party |
G | Miðflokkurin Centerpartiet |
L | Framsoknarflokkurin |
C | Socialdemokratiske Parti Javnaðarflokkurin |
H | Verkamannafylkingin | M | Frælsisfylkingin |
D | Selvstyrepartiet Sjálvstyrisflokkurin |
jeg | Vinnuflokkurin | N | Sosialistisk Loysingarflokkurin |
E | republikanske parti |
J | Loysingarflokkurin | O | Hin Foroyski Flokkurin |
1) Lov 2003: ( Kunngerð nr. 128 frá 19.12.2003 ).
Valgdato | EN | B | C | D | E | F | G | H | jeg | J | K | L | M | N | O |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
18. juli 1906 | 62,4 | 37,6 | |||||||||||||
2. februar 1908 | 66,1 | 33,9 | |||||||||||||
12. februar 1910 | 72,3 | 24.3 | 3.4 | ||||||||||||
2. februar 1912 | 52,3 | 41,6 | 6,0 | ||||||||||||
2. februar 1914 | 52,8 | 47,2 | |||||||||||||
28. februar 1916 | 37,9 | 51,7 | 10.4 | ||||||||||||
24. april 1918 | 50,3 | 49,7 | |||||||||||||
10. november 1920 | 58,4 | 41,6 | |||||||||||||
22. januar 1924 | 58,7 | 39,1 | 2.2 | ||||||||||||
23. januar 1928 | 46,1 | 10.6 | 42,3 | 1.0 | |||||||||||
19. januar 1932 | 50,1 | 10.5 | 37,3 | 0,2 | 1.8 | ||||||||||
28. januar 1936 | 33,7 | 24,0 | 34,2 | 8.1 | |||||||||||
30. januar 1940 | 24.7 | 32.3 | 23.9 | 16.2 | 1.6 | 1.3 | |||||||||
24. august 1943 | 41,5 | 28.3 | 19.9 | 10.4 | |||||||||||
6. november 1945 | 43,4 | 24.4 | 22.8 | 9.4 | |||||||||||
8. november 1946 | 40,9 | 28,7 | 28.1 | 2.3 | |||||||||||
8. november 1950 | 32.3 | 27.3 | 22.4 | 8.2 | 9.8 | ||||||||||
8. november 1954 | 20.9 | 26,0 | 19.8 | 7.1 | 23.8 | 2.5 | |||||||||
8. november 1958 | 17.8 | 23.7 | 25.8 | 5.9 | 23.9 | 2.9 | |||||||||
8. november 1962 | 20.2 | 20.3 | 27,5 | 5.9 | 21.6 | 4.4 | |||||||||
8. november 1966 | 21.6 | 23.7 | 27,0 | 4.9 | 20.0 | 2.8 | |||||||||
7. november 1970 | 20.0 | 21.7 | 27.2 | 5.6 | 21.9 | 3.5 | |||||||||
7. november 1974 | 20.5 | 19.1 | 25.8 | 7.2 | 22.5 | 2.5 | 2.5 | ||||||||
7. november 1978 | 17.9 | 26.3 | 22.3 | 7.2 | 20.3 | 6.1 | |||||||||
8. november 1980 | 18.9 | 23.9 | 21.7 | 8.4 | 19,0 | 8.2 | |||||||||
8. november 1984 | 21.6 | 21.2 | 23.4 | 8.5 | 19.5 | 5.8 | |||||||||
8. november 1988 | 23.2 | 21.2 | 21.6 | 7.1 | 19.2 | 5.2 | 0,0 | 2.1 | |||||||
17. november 1990 | 21.9 | 18.9 | 27,5 | 8.8 | 14.7 | 5.9 | 2.3 | ||||||||
7. juli 1994 | 16,0 | 23.4 | 15.3 | 5.6 | 13.7 | 6.3 | 5.8 | 9.5 | 1.9 | 2.4 | |||||
30. april 1998 | 21.3 | 18.1 | 21.9 | 7.6 | 23.8 | 2.5 | 4.1 | 0,8 | |||||||
30. april 2002 | 20.8 | 26,0 | 20.9 | 4.4 | 23.7 | 4.2 | |||||||||
20. januar 2004 | 20.6 | 23.7 | 21.8 | 4.6 | 21.7 | 5.2 | 2.4 | ||||||||
19. januar 2008 | 20.1 | 21.0 | 19.3 | 7.2 | 23.3 | 8.4 | 0,7 | ||||||||
29. oktober 2011 | 22.5 | 24.7 | 17.8 | 4.2 | 18.3 | 6.3 | 6.2 | ||||||||
1. september 2015 | 18.9 | 18.7 | 25.1 | 4.1 | 20.7 | 7,0 | 5.5 | ||||||||
31. august 2019 | 24.5 | 20.3 | 22.1 | 3.4 | 18.1 | 4.6 | 5.2 |
Europæiske lande : Parlamenter | |
---|---|
Uafhængige stater |
|
Afhængigheder |
|
Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande | |
1 For det meste eller helt i Asien, afhængig af hvor grænsen mellem Europa og Asien trækkes . 2 Hovedsageligt i Asien. |