| Yefim Petrovich Lyutsenko | |
|---|---|
| Fødselsdato | 12. Oktober (23), 1776 |
| Fødselssted | Yanovka , Chernihiv Governorate , Det russiske imperium |
| Dødsdato | 26. december 1854 ( 7. januar 1855 ) (78 år gammel) |
| Et dødssted | Sankt Petersborg , det russiske imperium |
| Land | |
| Beskæftigelse | digter , oversætter , forfatter |
| Børn | Alexander Efimovich Lyutsenko [1] , Lyutsenko, Daniil Efimovich og Efim Efimovich Lyutsenko |
Efim Petrovich Lyutsenko ( 12. oktober [23], 1776 , Yanovka , Chernigov-provinsen - 26. december, 1854 [ 7. januar 1855 ], Skt. Petersborg ) - russisk embedsmand og prosaforfatter , digter , oversætter .
Født i landsbyen Yanovka, Chernihiv-provinsen, i en præstfamilie. I 1791 dimitterede han fra Chernihiv Theological Seminary , i 1793 - Shklov Noble School , i 1799 - Moskva Universitet . Han blev tilbudt at blive for at undervise på universitetet og forbedre sig inden for litteraturen, men allerede den 11. maj samme år kom Lyutsenko ind på den nyligt grundlagde Tsarskoye Selo School of Practical Agriculture på det tidspunkt. For de deri viste succeser blev han i 1800 udnævnt til assisterende chef for agerbruget med rang af kollegial registrator; Den 12. juli 1801 modtog han posten som agerbrugschef.
Da skolen blev lukket, den 27. oktober 1803, blev han udnævnt til afdelingen for Appanages, hvor han den 1. januar 1806 blev forfremmet til titulære rådmænd og en måned senere blev udnævnt til "kammerat uundværlig sekretær" i den økonomiske afdeling i Medicinsk og filantropisk udvalg. Den 20. januar 1809 fratrådte han denne stilling, fra 16. juli samme år var han fuldmægtig ved 1. bord i afdelingen for Appanages. Den 8. august 1811 trak han sig tilbage og tog posten som sekretær for den økonomiske bestyrelse ved Tsarskoye Selo Lyceum . Den 20. august 1813 trak han sig tilbage og blev kontorchef i militærministeriets generalkontor. I 1814 blev han udnævnt til konservator for det frie økonomiske selskabs bibliotek og arkiv. Den 22. januar 1815 blev han uden at forlade sin tidligere stilling kommissær for proviantafdelingen, den 13. januar 1816 flyttede han som følge af en reform af militærministeriet til at arbejde i kommissionen for St. Proviantdepot, der på det tidspunkt havde rang af domstolsrådgiver. Senest 1819 trak han sig tilbage fra Forsørgelsesafdelingen. I 1843 var han allerede pensioneret, med rang af etatsråd, men detaljerne i hans tjeneste siden 1816 forbliver ukendte. Han døde i St. Petersborg , blev begravet på Smolensk kirkegård.
Han optrådte første gang på det litterære område i 1792 og samarbejdede i bladene "The Case of Leasure", "Cool Hours", i 1. del af "Hipokrena" (1799) og i "Magazine for Use and Pleasure" (1805). . I disse blade placerede han en lang række digter- og prosaspil – både originale og oversatte fra gamle og nye sprog. Af de værker, han udgav separat på det tidspunkt, kendes to: "Ode ved ankomsten af kejser Pavel Petrovich til Moskva for en glædelig kroning" (Moskva, 1797) og "Taknemmelighed til Hans Excellence, D.S. Med. og kavaler, medicinlæge Samoylovich i byen Nikolaev" (1804). I 1795 udgav han sammen med sin ven A. Kotelnitsky bogen "The Abduction of Proserpina Inside Out" i tre sange; i 1796 udgav han Ducret-Dumesnils roman Yashenka og Georgette, eller eventyret om to babyer, der boede på et bjerg, og i 1798 udgav han The Science of Loving, en fri oversættelse i grove vers af et fransk digt, der minder om Ovids Ars amandi . Noget senere, i 1807, oversatte Lyutsenko K. M. Wielands digt "Pervonte, or Desires" (Pervonte oder die Wünsche, 1778) fra tysk, men kunne ikke trykke det i lang tid og bad til sidst A. S. Pushkin om at hjælpe. Hans appeller til A.F. Smirdin og M.A. Korf gav ikke succes, og han deltog enten selv i udgivelsen eller "lod sig kalde en forlægger" [2] . Digtet blev udgivet i 1835 under titlen Vastola, eller ønsker. En historie i vers, Op. Wieland. Om 3 timer Red. A. Pushkin "og på grund af sin stil, der minder om Trediakovskys odes , men forbundet med navnet Pushkin, forårsagede negative anmeldelser fra kritikere og mange rygter om, at Pushkin selv måtte aflive med en artikel i Sovremennik nr. 1 for 1836. I den sagde han, at oversætteren af "Vastola" er en vis æret forfatter, hvis navn han ikke kan nævne, og at Pushkin, der ønskede at tjene forfatteren, udgav sin oversættelse. Navnet på oversætteren af "Vastola" forblev ukendt i lang tid, selvom det efter udgivelsen af kritiske svar blev navngivet [3] [4] . Forfatterskabet blev endelig etableret i 1898 efter opdagelsen i det håndskrevne materiale af Metropolitan Eugene, opbevaret i Imperial Public Library, en selvbiografisk note af Lyutsenko, hvori der blandt hans værker også er en oversættelse af "Perfontius og Vastola, en tegneseriehistorie på frit vers fra tysk, fra Wielands digte. 1807" [5] .
Lyutsenkos litterære aktivitet var ikke begrænset til belles-letters: han skrev også videnskabelige værker, som var af praktisk karakter, afhængig af typen af hans tjeneste. Så han oversatte fra det tyske værk af Burgsdorf "Guide til pålidelig uddannelse og plantning af udenlandske og indenlandske træer, som i Tyskland, jævnt i de midterste og sydlige dele af Rusland kan vokse frit" (St. Petersborg, 1801-1803) og fra fransk "Samlinger af korte økonomiske essays baseret på praksis og erfaring fra de bedste engelske landmænd"; dette værk er dedikeret til den engelske filantrop og agronom grev Findleter (St. Petersborg, 1806). I 1811 vendte han sig mod pædagogikken og udgav Complete Modern French Grammar, som var baseret på Meidinger-systemet. Denne vejledning var vellykket og blev introduceret i nogle uddannelsesinstitutioner, som Lutsenko selv vidner om i forordet til den franske grammatik af Lomond, udgivet af ham i 1818, med ændringer af franskmanden K. K. Letelier og med hans egne tilføjelser. Yderligere litterær aktivitet af Lyutsenko var forbundet med "Free Society of Lovers of Russian Literature", hvoraf han var fuldt medlem fra dagen for dets grundlæggelse; i begyndelsen var han dets formand, poesi-censor, medlem af censurudvalget og "performer".
Fra samfundets protokoller, gemt i Videnskabernes Akademi, er det klart, at han i 1816-1818 ofte læste sine værker, såsom: "Tsar Ivan Vasilyevich den Forfærdelige på en dyrejagt", en historisk historie i prosa (1816) ); "Cheslav", en episk oplevelse på vers (udgivet i "Konkurrent" for 1818, nr. 2 og en separat bog - St. Petersborg, 1818); "Uddannelsens og næstekærlighedens fordele", et didaktisk digt (ibid., 1819, del VII, side 68-74); "Burivoy og Ulmila", en episk oplevelse på vers (ibid., 1818, del III, side 59-87); "Cerna, prinsesse af Montenegro", en gammel legende ("Behagelig og nyttig tidsfordriv", 1795, del VIII, side 244-250). Efter at have nægtet at samarbejde i Konkurrenten, stoppede Lyutsenko imidlertid ikke med at studere litteratur og udgav i 1819 sin oversættelse fra det tyske værk af John Mason "On the Knowledge of Oneself", i 1822 - "The Wandering of Telemachus" af Fenelon, korrigeret oversættelse i henhold til manuskriptet Shipovsky, og i 1824 - Miltons oversættelse af Paradise Lost and Regained. Følgende værker af ham forblev i manuskripter: "Udvalgte passager og korte digte fra de bedste gamle og nye udenlandske forfattere, på vers"; "Uddannelse, et digt i 4 sange, fra fransk, fra 9. del af Herooid-samlingen udgivet på fransk af Mr. Dorat"; "Landdistriktsøkonomi for damer, del I, med tegning" og "Systematisk uddrag fra 24 dele af Proceedings of the St. Petersburg Imp. Frit økonomisk samfund"; han udgav også i Moskva en oversættelse af Journey to Asiatic Greece, men den findes ikke i katalogerne.
Hans liv og arbejde bliver genstand for afhandlingsforskning [6] .