| lammeorm | |
|---|---|
| John Lambton kæmper mod slangen | |
| terræn | England , Sunderland |
| Indflydelsessfære | Flod, grundvand og skov |
| Karaktertræk | vingeløs drage med ni huller på siderne af hovedet som en salamander |
| Identifikationer | Lindworm , Naker |
Lambton - ormen er en af de mest berømte legender i det nordøstlige England . Den indgår i lokal folklore, findes i skriftlig og mundtlig form, i pantomime og sang.
Historien kredser om John Lambton, arving til Lambton-godset i Durham, og hans kamp med en kæmpe orm (eller slange, drage ), der ødelagde de omkringliggende landsbyer. Som de fleste folkeeventyr har Lambton- og slangefortællingen mange variationer.
Legenden siger, at den unge John Lambton var fræk og engang sprang over en søndagsgudstjeneste for at fiske på floden Wear . I mange versioner af historien modtager John undervejs (eller mens han forbereder sig på at fiske) en advarsel fra en gammel mand om, at passet ikke var godt.
John Lambton fangede ikke noget før efter gudstjenesten. Derefter fiskede han et væsen ud, der lignede en ål eller en lampret ; der var ni huller på siden af hans salamanderlignende hoved. Afhængigt af fortælleren var væsenet enten på størrelse med en tommelfinger eller omkring tre fod . I nogle versioner havde væsenet ben, i andre blev det sagt at det var som en slange.
Den gamle mand vendte tilbage, selvom det i andre versioner allerede var en anden karakter. John sagde, at han havde fanget djævelen og besluttede at kaste sit fund i en nærliggende brønd. Så advarede den gamle mand om væsenets natur.
Herefter glemmer John alt om væsenet, og da han bliver voksen, tager han til Det Hellige Land blandt deltagerne i korstoget .
I mellemtiden vokser ormen til en stor størrelse og bliver giftig. Landsbybeboerne mister deres husdyr og opdager, at en voksen slange er kravlet ud af en brønd og krøllet sammen omkring en lokal bakke.
Nogle siger, at det var Penshaw Hill (som der nu er et monument på ), andre peger på Wormhill Hill i Fatfield. Slangen var så stor, at den snoede sig rundt om bakken tre eller ni gange; en berømt sang taler om ti. Det siges, at sporene af ormen stadig kan ses på Wormhill.
Slangen skræmte de omkringliggende landsbyer, slugte får, fordærvede mælk fra køer og stjal små børn. Derefter gik han videre til Lambton Castle, hvor herren (John Lambtons gamle far) betalte væsenet med en daglig donation af mælk fra ni gode køer - 20 gallons, eller et helt træ- eller stentrug.
Flere modige landsbyboere forsøgte at dræbe udyret, men døde hurtigt. Når en del af en slange blev skåret af, voksede den simpelthen tilbage. De riddere, der besøgte dette område, forsøgte også at udrydde slangen, men ingen af dem overlevede. Da slangen blev irriteret, rykkede han træet op med halen og svingede den som en kølle og knuste alt omkring sig.
Syv år senere vender John Lambton tilbage fra et korstog og finder sin fars land i forfald på grund af en slange. John besluttede at kæmpe, men søgte først råd fra en klog kvinde (eller heks) nær Durham .
Heksen forstærker Johns beslutsomhed om at dræbe udyret og forklarer hans skyld i monsterets udseende. Hun råder ham til at beklæde sin rustning med spydspidser og bekæmpe slangen i floden Wear, hvor han derefter tilbragte sine dage viklet rundt om en stor sten. Heksen fortalte også John, at efter at have dræbt slangen, skulle han dræbe det første levende væsen, der fangede hans øje, ellers ville hele hans familie blive forbandet: i ni generationer ville ingen af hans efterkommere dø i deres seng.
John forberedte sin rustning som rådgivet og aftalte med sin far, at efter at have dræbt ormen, ville han blæse i sit horn tre gange: ved dette tegn ville hans far frigive sin elskede hund, som John derefter ville dræbe for at undgå forbandelsen.
Ifølge planen kæmpede John Lambton mod slangen i floden. Slangen forsøgte at kvæle ham i ringene, men løb ind i torne. Slangens stykker blev båret væk af vandet, før den kunne heles. Til sidst var slangen død, og Johannes blæste tre gange.
Desværre var Johns far så begejstret for ødelæggelsen af monsteret, at han glemte at befri hunden og løb ud for at lykønske sin søn. John kunne selvfølgelig ikke dræbe sin far. Efter deres møde blev hunden løsnet, og John dræbte den – men det var for sent, og syv (eller ni) generationer af Lambtons blev forbandet og kunne ikke dø en naturlig død.
Nogle Lambtons døde ikke naturligt, hvilket kan have cementeret sagnets vedholdenhed. Så ifølge legenden druknede John Lambtons søn - Robert - i Newrig. William Lambton døde ved Marston Moor i 1644 , Henry Lambton døde i en vogn den 26. juni 1761 ved at krydse Lambton Bridge. (Det siges, at generalmajor John Lambton , Henrys bror, altid holdt en pisk ved hans seng for at afvise et angreb, hvis det var nødvendigt. Han døde i sin seng i en høj alder.)
Legenden om Lambton-slangen udviklede sig i XIV-XV århundreder. Det kan have været påvirket af det faktum, at John Lambton var en ridder af Rhodos , og legenden om en drage dræbt i 1345 af Dieudonné de Goza af Provence var forbundet med hans orden. [en]
Legenden gav anledning til en sang indspillet i 1867 af K. M. Leiman (den har passeret gennem mundtlig tradition og har variationer). Den mest udtryksfulde sang synges på Makem- dialekten. Hendes tekst [2] :
| En søndag morgen gik Lambton | |
| A-fiskeri i Wear; | |
| An' fangede en fisk på heuk | (=fanget) (=hans krog) |
| Han thowt leuk't vary queer . | (=tanke så meget mærkeligt ud) |
| Men hvad var det for en slags ov fisk | (=hvilken slags) |
| Ung Lambton kælen fortæller det ikke- | |
| Han vadede ikke til at bære hyem , | (=kunne ikke være ulejlighed at bære det hjem) |
| Så han lavede den i en brønd | (=smed det ned) |
| Kor | |
| Ønske! drenge, haad yor gobs , | (= Vær stille, drenge, hold mund) |
| En aa vil fortælle jer alle en fantastisk historie, | (=Jeg vil fortælle jer alle en forfærdelig) |
| Ønske! drenge, haad yor gobs, | |
| En 'Aa'll tel ye' boot ormen. | (=ca.) |
| Noo Lambton følte sig tilbøjelig til | (=gå) |
| En kamp i fremmede krige. | |
| Han sluttede sig til en troppe af riddere, der bekymrede sig | |
| For nu, boliger eller ar, | (= hverken sår) |
| Og så tog han til Palæstina | |
| Hvor mærkelige ting ham rammer, | |
| En varry dreng glemte at starte | (=glemte det meget hurtigt) |
| Den queer orm i' tha godt. | |
| Men ormen blev fed og voksede og voksede, | |
| En' voksede op i en aaful størrelse; | |
| Han ville hilse på store tænder, en hilse på en stor gob, | |
| En hilsen store goggly øjne. | |
| En' når han ved neets krakelerede i gang | (=nætter) (=kravlede rundt) |
| Du henter nyheder | |
| Hvis han følte sig tør på vejen, | |
| Han ville malke et dusin coos . | (=køer) |
| Denne grusomme orm ville ofte føde | (= bange) |
| På kalve og lam og får, | |
| En svalede små bairns i live | (=svale) (=børn) |
| Da de lagde sig til at sove. | |
| Og da han havde spist alt, kælede han | (=alt hvad han kunne) |
| En' han havde haft, han er mæt | |
| Han krabbede væk og laskede sin hale | (=indpakket) |
| Ti gange rundt om Pensha Hill. | |
| Nyhederne om denne mest fantastiske orm | (=de fleste) |
| En' hans queer ganniner på | (= igangværende) |
| Seun krydsede havene, fik ørerne | (=snart) (=kom til) |
| Ov brave an' bowld Sor John. | |
| Så han fangede udyret, | (=hjem kom han og fangede) |
| Jeg har skåret mig ind i to hylstre , | (=skære ham i to halvdele) |
| Den dreng holdt op med at spise bairns | |
| Et 'får og' lam og' kalve. | |
| Så noo ye knaa hoo aall foaks | (=nu ved du hvordan alle folkene) |
| På byeth sider ov the Wear | (=begge) |
| Mistede masser af får og masser af søvn | |
| An leeved i' mortal feor . | (=Og levede i dødelig frygt) |
| Så lad os give en modig Sor John | (=lad os drikke for at modige Sir John) |
| Det holdt bairns frae skade, | (=fra) |
| Reddet coos an' kalve af myekin' haalves | (= at lave halvdele) |
| O' famis Lambton Worm. | (=berømt) |
Bram Stokers roman fra 1911 Lair of the White Worm er løst baseret på legenden om Lambton Serpent.
Denne myte, sammen med andre legender fra det nordøstlige England, genfortælles i den roman Alice in Sunderland af Talbot [3]
Hovedpersonen i den grafiske roman Rose af kunstneren Jeff Smith modtog også lignende råd for at besejre en drage.
The Lambton Serpent (1978) er en opera i to akter af komponisten Robert Sherlow Johnson med en libretto af Oxford-digteren Ann Ridler. Operaen har elleve soloroller (heraf fire hovedroller), et kor og et orkester.
I 1988 udkom filmen Lair of the White Worm , baseret på Stokers roman. Lægmandssang fremføres i filmen af Emilio Pérez Machado og Stephen Powis som "Dampton Serpent".