Zambrini, Lino
| Lino Zambrini | ||
|---|---|---|
| ital. Lino Zambrini | ||
| Fødselsdato | 6. september 1911 | |
| Fødselssted | kommune Imola , Kongeriget Italien | |
| Dødsdato | 3. januar 1939 (27 år) | |
| Et dødssted | Spanien | |
| tilknytning | Kongeriget Italien | |
| Type hær | kampvognsstyrker | |
| Års tjeneste | 1932-1939 | |
| Rang | chef for en gruppe tankskibe ( italiensk: Capomanipolo Carrista ) | |
| En del | Assault Battalion Arditi , Panzer Group, Division "Littorio" | |
| Kampe/krige |
Anden italo-etiopiske krig Spanske borgerkrig |
|
| Præmier og præmier |
|
|
Lino Dzambrini ( italiensk Lino Zambrini ; 6. september 1911 - 3. januar 1939) var et italiensk tankskib, blackshirt , deltager i den anden italiensk-etiopiske krig og den spanske borgerkrig . Cavalier of Italys højeste pris for bedrift på slagmarken - guldmedaljen "For Military Valor" (1939, posthumt).
Biografi
Født 6. september 1911 i kommunen Imola , provinsen Bologna , Kongeriget Italien [1] .
I 1932 var han løjtnant ved 26. artilleriregiment [2] .
I 1935 meldte han sig frivilligt til den eritreiske 3. deling af det 19. artilleriregiment i den 19. infanteridivision "Gavinana" ( italiensk "Gavinana" ) af Blackshirts . I december samme år blev Lino Zambrini tildelt en infanterideling af frivillige ( italiensk: Gruppo Bande ) i Keren . Efter slaget ved Af Gaga passet deltog han i erobringen af Gondar , kilden til Den Blå Nil og Debre Marcos [2] .
I 1938 blev Lino Zambrini, kommandant for en gruppe tankskibe ( italienske Capomanipolo Carrista ) L3/35 fra Arditi - angrebsbataljonen fra kampvognsgruppen i Littorio-divisionen, mobiliseret i 9. Blackshirt-bataljon for at deltage i den spanske borgerkrig [2. ] .
Dræbt i aktion 3. januar 1939.
Da han var den første i angrebet på fjendens befæstede stillinger, blev den utrættelige inspirator af hans folk alvorligt såret af granatsplinter , og da han indså sin forestående død, før han trak sig tilbage fra de besatte stillinger, ønskede han at opfordre sine underordnede til at fortsætte kampen . Og bataljonschefen råbte med et smil på læben: "Jeg smigrer mig med håbet om, at alt er forbi for mig, men jeg dør roligt og lykkeligt efter at have opfyldt min fascistiske pligt til det sidste."
Barranco , mark 340-320-300; nordøst for Kogul , km 26.500 af Albages - Castelldans motorvejen , 3. januar 1939
Originaltekst (italiensk)[ Visskjule] Primo nell'assalto di forte posizione nemica, animatore instancabile dei propri uomini, ferito gravemente da scheggia di granata e conscio della propria fine, volle, prima di abbandonare la posizione conquistata, incitare i suoi dipendenti a persistere nella lotta. Al proprio comandante di battaglione che lo rincuorava rispondeva: "Non mi illudo, per me è finita, muoio però tranquillo e contento per aver compiuto fino all'ultimo il mio dovere di fascista." Barranco di kvote 340-320-300; NW carrareccia Cogul, km. 26.500 strada Albaces - Casteldans, 3 gennaio 1939. — Fra indsendelsen til prisen [1]Priser
- Guldmedalje "For militær tapperhed" (1939, posthumt)
Noter
- ↑ 1 2 Lino Zambrini (italiensk) . quirinale.it . Presidenza della Repubblica (den officielle hjemmeside for Republikken Italiens præsident). Hentet 24. juli 2012. Arkiveret fra originalen 29. september 2012.
- ↑ 1 2 3 Alberto Parducci. Camicie Nere (italiensk) . Hentet 24. juli 2012. Arkiveret fra originalen 29. september 2012.
Litteratur
- Lino Zambrini medaglia d'oro - 6 settembre 1911 - 3 gennaio 1939, 17. / per iniziativa della officina comunale del gas, Bologna Imola - P. Galeati, 1940. (italiensk)
- Bruseghini R., Caronti M., Gottardi G. Camminando nella Storia , Edizioni Osiride. (italiensk)
Links
- Lino Zambrini (italiener) . quirinale.it . Presidenza della Repubblica (den officielle hjemmeside for Republikken Italiens præsident). Hentet 24. juli 2012. Arkiveret fra originalen 29. september 2012.