Lacy, Roger de, Baron Pontefract

Roger de Lacy ( eng.  Roger de Lacy ; død i 1211) - engelsk aristokrat, feudal baron af Pontefract , som ejede store landområder i de nordlige amter. Medlem af det tredje korstog og krige med Frankrig . Hans søn blev den første jarl af Lincoln .

Oprindelse og arv

Roger de Lacy var oprindeligt kendt som Roger Fitz-John ( Johns søn ) eller Roger de Lisour . Han var den ældste søn af John Fitz-Richard, Baron Holton, Lord Bowland og Flamborough, konstabel af Chester , og hans kone Alice de Vere [1] . I den mandlige linje var Roger barnebarn af Eustace FitzJohn , en af ​​de mest magtfulde baroner i det nordlige England i Henry I 's æra , som også ejede jorder i Cheshire . Rogers mormor, Albreda de Lizur, var barnebarn af Robert de Lacy, en fremtrædende anglo-normannisk aristokrat, som havde ejendele i Yorkshire (inklusive et feudalt baroni centreret om Pontefract Castle ). Efter døden af ​​en barnløs fætter til sin bedstemor (fars mor) i 1193, arvede Roger disse lande og tog efternavnet de Lacy [2] . For indtræden i arvingens rettigheder betalte han kronen tre tusind mark . På samme tid , Pontefract Castle , konfiskeret fra Robert de Lacy, efterlod kongen [3] .

Biografi

Rogers fødselsdato er ukendt. I 1189 sluttede han sig sammen med sin far med Richard Løvehjerte på hans felttog mod Jerusalem . John Fitz-Richard døde i Tyrus , og Roger tjente senere i belejringen af ​​Acre ; dog er der en opfattelse af, at krønikeskriveren tog fejl, og at kun Johannes var i det hellige land. Lacy arvede stillingen som konstabel af Chester fra sin far. I 1192, da Roger blev bestilt af kansleren til at styre slottene Tickhill og Nottingham , hængte han to riddere, som besluttede at overgive disse fæstninger til kongens bror, prins John . Sidstnævnte fyrede Laci-godserne som gengældelse. Ikke desto mindre, i 1199, da Richard Løvehjerte døde og Johannes blev den nye konge, aflagde Roger eden om vasalage og var fra det tidspunkt i stor gunst hos monarken. Kort efter Johns kroning mødte Lacy sammen med andre herrer William af Skotland på grænsen og eskorterede ham til Lincoln , hvor et møde mellem de to konger fandt sted; samme år gav John Pontefract til Roger .

I 1201 drog de Lacy sammen med William Marshal og hundrede riddere til kontinentet for at forsvare Normandiet , som var truet af Frankrigs konge, Filip II Augustus . I 1203 blev det belejret af fjender ved fæstningen Château Gaillard . Roger forsvarede i otte måneder og blev endelig taget til fange af franskmændene under deres sidste voldsomme angreb (6. marts 1204); denne begivenhed betød tabet af hele Normandiet af Plantagenets . Han blev taget til Paris, hvor han blev behandlet meget respektfuldt og endda fik lov til at forlade fangenskabet på prøveløslatelse. Derefter blev Roger løskøbt fra fangenskab for 6 tusind mark. Som tak for sin tjeneste modtog han embedet som High Sheriff of Cumberland , som han havde indtil 1209. Kilder rapporterer (udateret), hvordan Lacy tvang waliserne til at ophæve belejringen af ​​Rudlan Castle , hvor Ranulf de Blondeville, 6. jarl af Chester forsvarede [3] . Efter at have modtaget en anmodning om hjælp fra greven, rekrutterede Roger en hær af messegæster - håndværkere, købmænd, minstreler, tiggere, omrejsende skuespillere og akrobater. Denne brogede og larmende skare af imponerende størrelse skræmte waliserne så meget, at de flygtede uden kamp [4] . Til denne tjeneste gav jarlen af ​​Chester Roger og hans arvinger ret til at udøve protektion over alle minstrelerne i Cheshire [5] . Lacy overførte delvist sit privilegium til sin svoger, Hugh Dutton. Som et resultat heraf beholdte minstrelerne i Cheshire en særlig position og blev ikke udsat for forfølgelse i det mindste i det 16. århundrede [4] .

Roger de Lacy døde i oktober 1211 eller januar 1212 [6] . Gift med Maud de Claire [6]  , han havde to sønner, John og Roger. Den første af dem, som arvede sin fars ejendele, modtog efterfølgende titlen som jarl af Lincoln [3] [6] .

Noter

1. ↑ Kingsford, Dalton, 2004 .
2. ↑ Lacy  . _ Middelalderlige Slægtsforskningsfond . Hentet 1. februar 2021. Arkiveret fra originalen 26. januar 2021.
3. ↑ 1 2 3 4 Kingsford, 1885-1900 .
4. ↑ 1 2 Krøniken: Hvordan Duttons blev herrer over  minstrerne . Dunton Homesite™ . Hentet 15. januar 2021. Arkiveret fra originalen 3. august 2020.
5. ↑ Burke, 1831 , s. 301.
6. ↑ 1 2 3 George F. Farnham, A. Hamilton Thompson. Del 2 - Beviserne fra det ellevte til det tidlige trettende århundrede. Slottet og herregården på slottet Donington  (engelsk)  // Archaeological Journal. - 2018. - Bd. 175 , nr. Udgave 2 . - S. 32-36 . - doi : 10.1080/00665983.2017.1395592 .

Litteratur

• Burke J. En generel og heraldisk ordbog over jævnaldrende i England, Irland og Skotland. — 1831.
• Kingsford C. Lacy, Roger de // Dictionary of National Biography. - 1885-1900. - T. 31. - S. 388.
• Kingsford C., Dalton P. Lacy, Roger de (d. 1211) // Oxford Dictionary of National Biography. – 2004.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Dictionary of National Biography Oxford biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den