1. Hovedmålet og meningen med en konakhs liv er at tjene sit folk og fædreland. Folkets og Fædrelandets interesser for ham er altid højere end personlige interesser.
2. Konakh bander og tjener kun Fædrelandet. For fædrelandets skyld er han klar til at ofre sit liv, men konakh går aldrig under nogen omstændigheder på kompromis med personlig værdighed og ære.
3. Den højeste manifestation af konakhs tjeneste er forsvaret af fædrelandet fra fjendens invasion. Død i en retfærdig krig eller til forsvar for ens ære og værdighed er at foretrække for en konakh end et liv i vanære og skændsel [1] .
Konakhalla er den tjetjenske æreskodeks for en konakh - en værdig ægtemand. Folklorekilder vidner om eksistensen af militære alliancer blandt Nakh'erne . Der er forslag om, at koden blev dannet i den alanske æra (IV-XIII århundreder). Hans karakter var påvirket af begivenhederne på den tid, hvor krig var en normal tilstand for Nakhs. Talrige paralleller med de ældste monumenter i Nart-eposet vidner om kodens oldtid [1] .
Den endelige form for kodeksen blev dannet i senmiddelalderen . På et senere tidspunkt blev det åndelige aspekt af koden stærkt påvirket af sufismen , ifølge hvilken hovedbetydningen af den menneskelige eksistens er vejen til åndelig perfektion. Men i modsætning til sufierne var konakh ikke forpligtet til at give afkald på jordiske glæder og deltagelse i det sociopolitiske liv. Ifølge legenden blev koden først optaget i religiøse og etiske afhandlinger fra det 17.-18. århundrede. Indtil videre er koden kommet ned i fragmentarisk form i krønikerne og den mundtlige tradition [1] .
Ordet "konakh" ( tjetjensk. konakh ), kommer fra ordet "konah" ( tjekkisk . konah ) - ung - og har betydningen "godt gået", "værdig person". Et andet gammelt ord "kano" (kaano) - "ældste, folkevalgt vismand" - kommer fra "kena" ( tjekkisk . kyena ) - "gammel" [2] .